The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
havevenner, by G.N. Brandt (red.)

Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the
copyright laws for your country before downloading or redistributing
this or any other Project Gutenberg eBook.

This header should be the first thing seen when viewing this Project
Gutenberg file.  Please do not remove it.  Do not change or edit the
header without written permission.

Please read the "legal small print," and other information about the
eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file.  Included is
important information about your specific rights and restrictions in
how the file may be used.  You can also find out about how to make a
donation to Project Gutenberg, and how to get involved.


**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts**

**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971**

*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!*****


Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner

Author: G.N. Brandt (red.)

Release Date: November, 2005 [EBook #9264]
[Yes, we are more than one year ahead of schedule]
[This file was first posted on September 16, 2003]

Edition: 11

Language: Danish

Character set encoding: ISO Latin-1

*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***




Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen, Janet Kino and the
PG Online Distributed Proofreaders.




VAND- OG STENHJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER


MED BIDRAG AF

Overgartner _Jens K. Jrgensen_

Botanisk gartner _Axel Lange_

Havebrugskandidat _Andreas Madsen_


UNDER REDAKTION AF

_G. N. Brandt_



[Denne tekst er baseret p udgaven udgivet i Kbenhavn, 1917]






INDHOLDSFORTEGNELSE



VAND- OG STENHJSPLANTERNES ANVENDELSE

VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jrgensen_

STENHJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_

DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHJSPLANTER af _Andreas Madsen_

UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_

UDVALG AF STENHJSPLANTER af _Axel Lange_


[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Moseplanter langs en
Bk i en engelsk Have.]

[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Sbred.
(Kolding Planteskole).]





VAND- OG STENHJSPLANTERNES ANVENDELSE



Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af
Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk
eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk
Kulturmethode, ingen flles Vkstbetingelser, tvrtimod, de
stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu,
der er Vkst og Trivsel for den ene Part, er Dd og Fordrv for
den anden. Det, disse Planter har tilflles, og som berettiger
til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk
har de samme Venner. Man kan vre sikker paa, at den, der dyrker
og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i
Stenhjsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig
lidt srlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad
det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til
Evne til at forstaa de levende Planters srlige Sknhed. Det
disse ofte ikke srlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke
saa meget en Sknhed i Former og Farver, men snarere den Sknhed,
der ligger i selve Vksten. Det er Sknheden i det vegetative
Liv, der er flles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig
i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa
Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er
langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af
Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er
Plantelivets egentlige Sknhed en lukket Bog, og de ser kun
Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Vrdier, som de ikke
nsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster.
I enhver Plantes Vkst indeholdes en Fortlling. Hos nogle af de
pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier
og mange andre er denne Vkstens Fortlling ret triviel og
kedelig, men hos Vand- og Stenhjsplanterne er den derimod
ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne flles Egenskab, denne
flles Karakter, der gr, at Vand- og Stenhjsplanterne har de
samme Venner, gr ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade,
nemlig saadan, at de specielle Sknhedsvrdier, som disse Planter
rummer, kommer til deres Ret.

[Illustration: Fig. 3, Stenhjsplanter i lige Bede belagte med
Faxekalkstensskrver. Smaagrsset mellem Fliserne er kommen i
lbet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]

[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet
Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3
er tilstrkkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilflde.]

Der er, som alle ved, to strkt afvigende, for ikke at sige helt
modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et
Par gamle og daarligt dkkende Navne har kaldt den
"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer
disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt
architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at
Plantningen i det ene Tilflde skal have Karakteren af det
_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter,
der bedst behandles paa den frste Maade, kan nvnes Roser, ikke
mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og nsten alle Slags
Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte
Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt
alle--Vand- og Stenhjsplanter. Ingen af dem egner sig til at
staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed
menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmssige,
architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke vre
regelmssig, den maa under alle Omstndigheder forblive
"naturlig".

[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]

Rammen om Plantninger behver ingenlunde at vre landskabelig;
tvrtimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem
organisk og uorganisk, mellem lst og fast, bldt og
haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af
Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske
Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populre
Virkemidler, der ivrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig
Grnse. Se Figur 4.

[Illustration: Fig. 6. Flade Trdesten mellem Pudeplanter er
praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]

Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhjsplanterne skal
anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til
den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad
efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og
man maa tilfje, at det at plante paa den Maade kan ikke lres
af en Bog; Billeder kan hjlpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet
saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af
naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer
ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa
man selv ud og se, hvorledes Planterne trnges om Pladsen ude i
det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svrt,
hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender
sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vlges dem
velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem
hverandre; det uligevgtige Prg forsvinder og aflses af den
eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl,
der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen,
dkkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der flger
med Naturens Del af Arbejdet: Vksten.

[Illustration: Fig. 7. En "Grft" i en Have ved Kbhn. Plantet i
Maj, fotograferet i August s. A.]

Det er betydeligt svrere at forme Rammen, selve det Haveparti,
hvor man vil dyrke Vand- og Stenhjsplanter. Her faar man nemlig
ikke saa hurtig og saa afgrende en Hjlp af Vksten; paa dette
Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne dkkes.

Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen
almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og
deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens nsten hver
Plet Have har sine srlige Forhold, der maa tages i Betragtning.
En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsget paa uden
virkelig dygtig Hjlp at forme noget egentligt architektonisk
Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amatr slippe godt
derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal vre til Pryd i
Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt
Materiale i fagmssig Udfrelse; thi et Bassin har ikke det
naturlige Krs Bredder, hvis Plantevkst kan vve en dkkende
Krlighedens Kaabe over Formenes Synder.

[Illustration: Fig. 8. Snit af "Grften" Fig. 7. Bredden foroven
er ca. 4 Meter.]

Derfor vil den Haveven, der selv vil vre med at forme sin
Have- og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig
ved til sin Samling af Vand- og Stenhjsplanter at vlge et
landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som nvnt er
selvflgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom,
af selve den paagldende Del af Haven. Dette er imidlertid
vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles,
er i Virkeligheden den samme nsten ulselige, der stilles
Musumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og
dog sge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da
ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes
Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad
kendetegner Musumsstuen og det lille Vand- eller Stenhjsparti
sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige
Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af
denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at
gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Sknhed, som
prger Naturen og ofte ogsaa strre Anlg med faa Plantearter.
Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter,
isr naar den lgger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver
modstridende. Dette Modstningsforhold kan ikke hves; men naar
Amatren kender det og er klar derover, kan der dog gres en hel
Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets
Udformning.

Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhjspartiet
skal udformes og indfjes i Haveplanen kan ikke gives; her glder
det samme Raad som vedrrende Tilplantningen: Gaa ud og se dig
om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan
et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede
Bredder af en Bk ser ud, og form saa Haven over en eller anden
Id. Det glder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke
at efterligne Naturen, men--i vort Tilflde--at skaffe
naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives
og faa Lejlighed til at udfolde deres Vkstejendommeligheder.

Lseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med
Overskrift: Vand- og Stenhjsplanternes Anvendelse kun giver det
Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede,
og ellers overlader den skuffede Haveamatr til sit eget Studium
af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven
er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for
dens Lsning.

[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. 1 Meter
hjt. (Brostrms Planteskole, Viborg)]

Til Imdegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anfres
et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og
Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhjsplanter, et Par
Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte br overfres
til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan
hjlpe en og anden Haveven lidt paa Gled.

Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af
Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet"
som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.

[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et
Aar efter Tilplantningen.]

Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og
gennem mange Aar har det udelukkende vret den rene, vanskeligt
efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset
det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og vsentligt kun
beskftiget sig med den "rigtige" Naturs Sknhed, som man
efterlignede i haabls Iver. Vor Generation ser anderledes
derpaa; den sger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke
rigtig forstaa, at vore Fdre byttede Voldenes og Voldgravenes
pragtfulde Kulturlandskab med rstedsparkens Efterligning af
"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis
bebrejde os, at Flledernes allkransede, solfyldte Grssletter
blev skaaret op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et
"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Vrdi i Sporet
af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
Eremithytterne, Ruinerne, Schferierne o.s.v. var skabt af denne
Flelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand
giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at
benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at
Vadestenene paa Fig. 5 og Trdestenene Fig. 6 netop forger
Vrdien af de ellers rent landskabelige Anlg betydeligt. Det
samme kan en Planke over en Bk, eller en Stente i et Hegn gre.
Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold
bruge selve Menneskevrket som Motiv for Havens Udformning d.v.s.
man kan f. Eks. under tilstrkkelig store Forhold--skabe
Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres srlige
Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
uklippede Hk, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri
faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er
besvrligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel
som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til
vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller
_Grften_ og til Stenhjsplanterne det gamle danske _Stendige_
som Beplantningsmotiv.

[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10
viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]

Den Grft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er
stbt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt
Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstbt
et 18 Tommers Drnrr, er det kun en Variation af det gamle
landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Sens
Afslutning; der skal altid vre lidt tilovers til Fantasien.
Disse mrke, klige Huller har forvrigt vist sig at vre yndede
Opholdssteder for Guldfiskene. Sknt Forf. ikke har srligt
Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa sttes ud, fr Vandet
gennem lngere Henstaaen er blevet helt bldt. Frisk Kommunevand
er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fisk
i et koldt Drivhus, kan de til Nd overvintre i en Klder; men de
har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man
naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer
man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at dkke Isen
med Lv eller Tang og maaske yderligere ved at tmme noget Vand
af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og
Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.


[Illustration: Fig. 12. Hjt Stendige af smaa Kampesten.]

Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren
og Brddevggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det
glder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter
de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner
saaledes, at de kan oversvmmes med Vand fra el tilstdende
Bassin, faar her ved denne Grft deres Fugtighed fra neden
gennem de lse Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa
med Terne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme
Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig
Karakter. Mursten, Brdder og Beton dkkes let af Vegetationen.
Det samme glder de Brddestumper og Sten, som man maa anbringe
for i Begyndelsen at holde paa den strkt skraanende Jord; senere
vver Rdderne et Net, der snart skal holde den fra at skride.
Vksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
hurtig; den afbildede Grft blev saaledes plantet sidst i Maj, og
Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udfrelsen
skal man vre forsigtig med at stole paa Ttheden af andet end
god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen;
Mosebedenes Vgge kan derimod nok vre af ringere Beton uden Puds,
idet Ttheden her jo ikke er saa ndvendig, end ikke altid
nskelig. Der maa forudses Overlb, idet en Regnperiode paa Grund
af Grftens Form ellers lader Vandet stige for meget.
Vandtilfrslen maa vre bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper
meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Grftens Sider
trer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes
af Brolgning, der lbes ud med tynd Cement, men er da udsat for
at knkke. De meget anbefalede Arrangementer med ltet Ler er set
mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlg
ligefrem maa fraraade dem.

[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]


       *       *       *       *       *

[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
Tilplantningen.]

For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmrksom
paa Stendiget som Stenhj. Naar undtages Bornholm findes der jo
i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for
Vokseplads til Stenhjsplanter, og der findes da heller ikke
vsentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen
Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i
Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med
sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer
Sammenhng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke
efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
Vandet--at vre den ensartede Baggrund, der overalt fles
igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede,
mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende
ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhng.
Der skal i hvert Fald en svr velse til at faa andet end Uro ud
deraf. Vor Sknhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes,
der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa
meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.

[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensmur.]

Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatrens Forsg. Det
smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det
blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er
ndvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10
viser, hvorledes man kan hjlpe sig med ret smaa Sten. Det
vedfjede Snit viser, hvorledes Stenene sttes; det er ganske
lige til. For at Regnvandet ikke skal lbe af, men snarere fanges
ind i Jordkrnen, sttes Stenene lidt paa skraa, og saaledes at
Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet
og dels for at opnaa strre Modstandsdygtighed overfor
Frostangreb helst ligge ned, og enkelte br stikkes dybt ind i
Jordkrnen, hvad der ogsaa vanskeliggr Frosten at lsne
Stenstningen. Muldjorden br stampes meget tt, og ved
Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde
ud, naar de blot skimter Lyset.

[Illustration: Fig. 16. Beplantet hj Murstensmur.]

Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg
Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden
Mrtel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget;
kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten. De allerbedste
Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig
kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo
mindre Interesse for en dansk Amatr.

[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have
i Brnshj.]

Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand- og Stenhjsplanter
kun er for Velhavere. I Virkeligheden gr den ringe Plads, som
disse Planter kan njes med, dem netop til den lille Haves
Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og
lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det
mest beundringsvrdige, Forf. har set i den Retning, er den lille
Have i Brnshj, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det
hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten
omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af
danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer.
Guldfisk mangler selvflgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i
en Klder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar
den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de
dkkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter
trives brilliant.

[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have
i Brnshj.]

[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er bermt
som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa
dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]

Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver
med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det
hele for et Pengesprgsmaal; men denne lille Have i Brnshj, der
er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens
Interesse er det eneste vsentlige, og Pengene kan kun delvis og
kun for et Stykke Tid gre denne den vigtigste Faktor undvrlig.
En Have, og da ganske srlig en Vand- eller Stenhave er ikke som
et Spisestuemblement, som man kan lade tegne, udfre og stille
op, og derved er det frdigt. En Have er aldrig frdig, den er et
levende Vsen, der krver sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og
stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant,
skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og
i de engelske Havebger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade
sig forlede til strre Anlg, end man kan magte, thi:

"... such gardens are not made
By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
G. N. B.

[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]

[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs
Kanten er plantet forskellige Irisarter.]





VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR



af _Jens K. Jrgensen_.


Fr der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i
haven, vil det vre ndvendigt at sige nogle faa Ord om deres
Fremtrden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Lre af, hvad
man der har for je, kan man gre sig Haab om at skabe noget
endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at
frembringe. Man maa gaa i Lre hos Naturen og have jet aabent for
dens sregne Sknhed og Luner, uden dette arbejder man forgves.

[Illustration: Fig. 20. Regelmssigt Bassin, kantet at Dianthus
csius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besg i Det
kgl. danske Haveselskabs Have.]

Sger man nu at komme til Klarhed over det Sprgsmaal: hvori
bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den
stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt
glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle,
bundlse Trvegrave, den flade Sbred med sin hviskende Skov af
Tagrr og Dunhammer eller det smilende Kr med sine Smaaer af
Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle
trods al Forskel er noget, der er flles, noget yndigt, blidt og
samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa
underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan vre som en hel
lille Verden. Nede i Vandet mellem slsomme, fine Planter bevger
sig slsomme Dyr, lydlst glider de ud og ind i de glasgrnne,
hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen lber travle
Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et
blgende Moir, og fra Bred til Bred farer som sitrende
Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og
til afbrydes i deres sorglse Elskovsleg af forslugne Karusser.
Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp
og Elskov, Sknhed og Livsglde, Dd og Undergang, det er en hel
Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar
Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der
dufter af Mynte og Mjdurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade
lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte sger
efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Grs og Blomster, mens
Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjl, viser sig i hele
sin tryllende Pragt for den, der tr gaa ind i Taagen.

[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]

Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det strste og smukkeste,
er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven
er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til,
at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven.
Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige
Friskhed og nsten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjlden
i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive
vred og staa trtte og trstige i den brndende Sommersol, saa
svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvre. Det er,
som der staar i Folkevisen: "Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".




_De regelmssige Bassiner_.

[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]

I de gamle, regelmssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og
de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
Kanaler har sikkert vret disse Havers strste Tiltrkning, uden
hvilke de trods deres Statuer, Lvvrk og kunstigt klippede
Trer vilde have gjort et saare ddt og kedeligt indtryk. Vandet
i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i
Anlget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et
Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig.
Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket nr
saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse
storslaaede Anlg, lader formode.

I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en
stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra
Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke
et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.

[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhj"s Have i Vedbk.
(Havearchitekt E. Erstad-Jrgensen).]

Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette
Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Nring
ved Indfrselen af en Mngde dejlige Vandplanter, samtidig med
at den har aabnet vore jne for mange af vore vilde Planters
Sknhed og Anvendelighed. Det var dog srlig Fremkomsten af de
pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmrksomheden paa
Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er
mellem Havens vrige Blomster, deres Sknhed er saa
ijnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og
indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse
pragtfulde Planter. Det kan heller ikke ngtes, at hele
Vandhavens vrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan
vre, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog
kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klder
hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompse Pragt
bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere
gratise, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og
Ranunkler, Spira og Iris, Bukkeblad og Trvlekrone, Hjertegrs
og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt
Billede.

De regelmssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden
stensatte, tttede med Kalk eller Blaaler, kun sjldent murede.
Som Regel er de kun udgravede og tttede med et Lag Ler, der saa
atter er dkket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke
er alt for ls og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant
primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor
Tilfrsel. Men det br dog altid have baade et Tillb og et
Aflb, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut
ndvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for
strkt.

[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i
Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Jrgensen).]

Ved Anlget af nye Vandbassiner vil man som Regel stbe disse af
Cement, det vil vre det sikreste, og ved Indlg af Jerntraad og
Rundjern behver Stbelaget ikke at vre overdrevent tykt. Er
Bunden nogenlunde tt og Bassinet meget stort, kan man ligesom i
de gamle Vandbassiner njes med at stbe Siderne eller mure dem
op af Klinker, dkke Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette
lgge Grus eller Brolgning.

Et Bassin, som anlgges til Vandplanter, br altid ligge i fuld
Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glde have af Vandplanter,
Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig
Vkst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa vre smukkest
uden Planter.

[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhjsanlg.]

[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede
Flisegange og Stttemure.]

I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen,
inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele
Bassinet, dkker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord,
blandet med gammel Kogdning. Vandplanter er meget graadige, man
kan uden Skade give dem ligesaa megen Gdning som Jord.
Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes
Rdder ud over Jorden, dkker dem med et nyt Lag Jord og trykker
denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, dkkes Jorden med
et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel
vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da
forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man
synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Sdgrs
behver ikke at vre ret store, disse Planter krver ikke saa
megen Nring for at udvikle sig, og de behver kun at have nogle
faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med
saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal
de blive rigtig pragtfulde, krver de megen Nring.
Plantekasserne maa helst vre ca. 1 Meter i Kvadrat og 50 cm
dybe, og der maa helst vre 30--50 cm Vand over Planterne. I
saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa
fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om
de var frit udplantede. Om de vrige Vandplanters Kultur er der
ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De krve som
allerede sagt ikke nr saa megen Nring som Aakanderne, men kan
ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord
er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjldent, at man
har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet
vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Gdning langt
bedre.

[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk
Have.]

Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er
det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa
alt for regelmssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene,
og der kan ikke gives bestemte Regler.

Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske
Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa
Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de
tropiske Nympher, men som Regel har man kun ringe Glde af
dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige
Frilands-Vandplanter, srlig da disse er fuldt saa knne som de
tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt
Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.

[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det
kgl. danske Haveselskabs Have.]

Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af
Vandbassiner kan nvnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad
(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske
Iris (I. Kmpferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus).
Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargrsser danner
smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og
naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i
det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget
haardfre og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens
Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de
smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige
Smaaer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skrppe (Rumex
hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i
Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, grnne Blade
og skinnende, gule Blomster.

Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaer, der kan
hve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med
Astilber, Spira, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man
faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa
knne efter Afblomstringen som de tidligere nvnte.

[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Bk i Kolding Planteskole,
den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har
maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2
Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om
Arbejdet ved den Art plantning.]

Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmssige Bassiner,
maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter
Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor
helst indskrnke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse
Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vlge Planter,
der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar
dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs
Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller
Moseplanter, og det afhnger udelukkende af dettes form og
Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.

[Illustration: Fig. 30. Hngepil, det mest karakteristiske Tr til
Plantning ved Bredden af en Dam.]

I gamle Bassiner vil det ofte vre ndvendigt at plante, medens
de er fyldte med Vand. Dette udfres da paa den Maade, at man
efter at have undersgt Dybden laver nogle Plantekasser af
passende Dimensioner, anbringer dem saa nr som muligt ved
Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og dkker
Overfladen med Grus eller Smaasten, snker dem ned i Vandet saa
varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under
Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan
plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund
i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve,
saaledes at Rdderne frit kan brede sig i Sbunden. Er der meget
Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og krver ingen
Gdning, men i Bassiner, der ikke kan tmmes, vil det vre
vanskeligt at holde dem i frodig Vkst, naar de er plantede i
Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilfre
dem ny Nring.

[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjrneklo), ved sin
Forkrlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmrket
Sbredsplante.]




_Det naturlige Vandparti_.

Medens man ved Anlget af det regelrette Bassin er bundet af
architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse
i Betragtning, har man ved Anlget af det naturlige Vandparti
anderledes frie Hnder, og det er egentlig frst under denne
Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at
Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt.
Frst her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som
der mder en ude i Naturen, og som gr denne saa rig og
fngslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa nr som i
Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her.
Ikke engang Stenhjen med sin Vrimmel af fine, yndige
Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og
Frodighed.

[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov,
Sbredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede
Steder.]

Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaaser og Kanaler, der
findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den
Mangel paa Vegetation, der udmrker disse. Den samme velholdte,
aandsforladte Kedsommelighed, der ofte prger vore Haver, breder
sig fra de friserede Plner, de nyfejede Gange og velrevne
Busketter ud over den indholdslse Vandflade, og dog har vi
Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en
Smule Sknhedssans er nppe i Tvivl om, hvad der er smukkest.
Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle
Ting, der frer os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen
Sirlighed kan forjage baade Sknhed og Hygge fra en Have, men
den behver ikke at gre det. Den forstaaende, omsorgsfulde
Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende,
tankelse Haand, der stter Mrker, bringer Forstyrrelse og
Uorden i Naturens Vrk. Den forstaaende Haand tjener Naturen,
hjlper de svage, uden at skade de strke, giver enhver sit og
bruger aldrig Vold.

[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men klen, solkr
Sbredsplante.]

Ved Anlget af en Vandhave kan der vre mange forskellige
Hensyn, der gr sig gldende. Lettest slipper man fra Arbejdet,
naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller
der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke
alene letter dette Arbejdet betydeligt og giver lettere det hele
Arrangement et naturligt Prg. men det har ogsaa andre Fortrin
fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlg. Vandhavens hele Form
maa selvflgelig rette sig efter de lokale Forhold og vre i
Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende,
flad Grsslette eller Plne, vil det vre rettest ikke at give
den en alt for uregelmssig Form eller en alt for urolig
Beplantning, men sge at frembringe noget af den samme Fred og
Ynde, som der saa ofte er over et Kr eller et Vandhul, saadan
som man ofte trffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.

[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved
persiske Syrener. (Knuthenborg Park).]

Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne
enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og
Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris),
Fredls (Lysimachia nummularia), Engblomme, Trvlekrone (Lychnis
flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje
(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad
(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i
Naturen ser vokse paa lignende Steder. Fr Plantningen maa
Jorden langs Bredden vre renset for fleraarigt Ukrudt, og er
der Grnsvr, vil det vre klogest at afgrave det verste
Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god,
ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennvnte Planter og
andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes
ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de
Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Lbet af et Par Aar
danne den dejligste Sbred.

[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R.
laciniata udmrket Sbredsplante under store Forhold.]

[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgrs, pragtfuld
Sbredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og
maa dkkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i
Vintertiden.]

En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Brmme af
Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de
fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Sbred vil,
naar den frst er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar
Planterne om Efteraaret er visnede, afskrer dem nogle faa
Centimeter over Jorden og dkker dem med et Lag velforraadnet,
gammel Gdning og saa for Resten lader dem sktte sig selv og
kmpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forlb
gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og
Bevoksningen vil med Aarene blive tttere og tttere. Bliver
Plantningen efter nogle Aars Forlb gennemvokset af Grs og
Ukrudt, er der intet andet at gre end at fjerne det hele, tage
Planterne op, rense dem omhyggeligt for Grs og Ukrudt, tilfre
ny Jord og plante paa ny.

[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld
Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmrket
til Sbred.]

Dersom Vandhaven skal anlgges langs en Bk, der bugter sig frem
mellem Sten og stejle Skrnter, da kan man ved Hjlp af
Dmninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og
Beplantningen kan her vre ganske anderledes righoldig og
overdaadig end ved Sbredden. Men dersom en saadan Bk anlgges
ved Kunst, maa man vre forsigtig og ikke gre det alt for
vidtlftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af
Cement er ikke knne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning bde
paa mange Smaglsheder. Er det en lige Grft eller Kanal, man
skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med
sine Omgivelser, ikke vre nogen Grund til at ndre dens Form, en
lige Grft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt
og selvflgeligt som den mest kunstfrdigt slyngede Bk.

[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs
Have med bagved liggende Stenparti.]

Er man fuldstndig frit stillet og kan anlgge sin Vandhave,
hvor man har Lyst, da vlger man en Plads med smukke, hyggelige
Omgivelser, hvor der er Sol og L, og her giver man saa
Vandhaven den Form og Udstrkning, som Forholdene tillader. Kan
den forenes med Stenhjsanlget, er det en stor Fordel, de to
Ting klder hinanden godt og hrer ganske naturligt sammen. Selve
Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form
som muligt, der maa gerne vre lidt Japaneseri med i Spillet.
Det samme glder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlget af
disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil
skaffe Plads til, og sge at berede disse saa gunstige
Voksevilkaar som muligt.

Der maa vre ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke,
fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine,
yndige Trvlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte
Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede
Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee,
og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst,
Mimulus luteus cupreus, og enkelte andre.

[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa
gerne vre lidt Japaneseri med i Spillet...."]

Paa lidt hjere liggende Terrain vil der vre den ideelle Plads
for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta.
Disse to dejlige Planter, som man kun sjldent har Glde af paa
Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Strrelse og Pragt,
som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P.
sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser
sig her at vre i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde
tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som
ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan
trives. Det vil dog vre heldigt, om man kan give disse
Planter noget Trvejord, men absolut ndvendigt er det ikke. I
det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til
Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de
som Regel fornjede.

[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2
Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er
ldre. (Fra Kolding Planteskole).]

Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu hjere liggende
Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spirer, Astilber og
en Mngde andre Planter. Mange Planter vil uden at vre
egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig
Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide
af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia,
Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago,
Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa
en saadan fugtig Vokseplads og fjer sig smukt og naturligt ind i
Ensemblet.

[Illustration: Fig. 41. Blomsterkret i Det kgl. danske
Haveselskabs Have, set fra Stenhjen.]

Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved sger at skabe
Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betnke,
hvorledes disse vil prsentere sig paa det Sted, man har tiltnkt
dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio
maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa,
fine Blomster maa kunne ses ganske tt ved.

Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man vre
helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart
maa de hje frodige Planter lukke sig om en og sprre Udsigten.
Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa
Billederne skifte og aabenbare nye Sknheder og nye
Overraskelser. Hertil er det blgede Terrain saa vel skikket
foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Mngde hjst
forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der
er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for
rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde
Stauder, som det ellers kan vre vanskeligt at faa anbragte, kan
her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan
vre meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere
Stauder paa.

Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt
mindre, laver man langs Bredderne smaa er og Halver, som
beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star.
Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandrllike (Hottonia
palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til
strre er, som kan hve sig over Vandfladen, kan man paa disse
plante Astilbe, Spira og flere andre Planter. Saadanne er
dannes af Trkasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med
Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjlp af Natursten.
Mellem disse plantes Fredls, Vandsnerre (Galium palustre).
Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over
Vandet, lavere nede maa Spirerne og Astilberne ikke gerne staa.
Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Trvejord
taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spira
ulmaria, almindelig Mjdurt, taaler mere Fugtighed, den kan
trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er
meget smuk og fortjener Opmrksomhed.

[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus),
til hjre oppe paa Land Funkia, en udmrket Sbredsplante. (Fra
Kolding Planteskole).]

Spirerne og Astilberne hrer til vore smukkeste og mest
anvendelige Sbredsplanter. Der er i det hele taget kun faa
Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Sknhed, og ingen
af vore Stauder overgaar Spirerne i Finhed og Gratie, srlig
langs en Sbred er de umistelige. Af Iris er det srlig vor
almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I.
sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kmpferi),
der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3
bedst langs Sbredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa
taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to frstnvnte
er meget njsomme og villigtvoksende, de japanske er mere
lunefulde, de krver megen Nring og synes her i Landet at trives
bedst i Trvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i
Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde,
som de er knne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af
Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris
germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives
bedst paa en tr og solbeskinnet Vokseplads.

Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og
ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder
sig vel og prsenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at
fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og
glde sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret
kommer, og Herligheden er forbi, afskres ligesom i Staudehaven
de visne Dele, og Jorden mellem Planterne dkkes med et Lag
gammel Gdning. Der vil kun sjldent vre Plads til at lsne
Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke ndvendigt, den
hele Bred skal jo helst danne et sammenhngende Virvar af
Blomster og Blade.

[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor
Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.]

Af praktiske Grunde vil det vre heldigt mellem Planterne langs
Sbredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Trdesten,
ligesom det ogsaa kan vre heldigt at kantstte Gangene med en
Rkke Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte
Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er nsten
ndvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de
af disse. At store, smukke Natursten klder en Vandhave og
forger Sbreddernes Sknhed meget, er saa selvflgeligt, at det
nppe behver at nvnes.

[Illustration: Fig. 44. Dam med en Mngde forskellige Planter. I
Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri,
Frederikssund).]

Om Aakanderne er det allerede tidligere bemrket, at de, naar de
er frit udplantede, ikke krver nogen srlig Pleje, isr hvor
Sbunden er dyndet og nringsrig. Bestaar den derimod af Ler
eller Sand, vil det vre ndvendigt at tilfre dem ny Nring.
Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar
Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vlter et Par
Trillebrfulde gammel Gdning ned i Vandet over Planterne. Man
kan ogsaa lade Gdningen blive liggende oven paa Isen; naar
denne tr bort, vil Gdningen synke til Bunds og komme Planterne
til gode. Nsten alle Aakandehybriderne er fuldstndig haardfre,
og man behver ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden,
selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at
de skal have 1/2-1 Meter Vand over sig.

[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er
taget 1 Aar etter Plantningen.]

Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa
man vre varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes
blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugrsset vre
besvrligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange vrre ude i
Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og
flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det
egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at
dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og
Undervandsplanterne er Aakandernes vrste Fjender, og skal
Aakanderne udvikle sig smukt, maa man sge at beskytte dem mod
disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphoides maa
man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste S til en
hslig Ukrudtsmark.

Ogsaa saadanne Planter, som breder sig strkt ved udlbere skal
man vogte sig for at plante f. Eks. Tagrr, Dunhammer, Sdgrs,
Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre
Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at
sige, men under store Forhold skal man vre varsom med disse
Planter, der kan blive yderst besvrlige at slaas med. Tagrr er
dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget
strkt ved Udlbere, er den let at begrnse eller udrydde, thi
den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vkst. Hvis man
derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, dr den bort.

Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er
Vandhavens strste Charme, men at denne maa holdes i Ave af
forstaaende Hnder, der tager varsomt og bldt paa Engens blde
Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsmt
Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen
"Kultur" og Orden.

[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]

[Illustration: Fig. 46. Stenhj bygget som kunstigt Klippeparti.
(Friar Park i England).]





STENHJSPLANTERNES KULTUR



af _Axel Lange_.


Enhver, der har frdedes i Bjrgene, strejfet gennem de alpine
Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjldvgge,
vandret op til Isbrfoden eller vandret over Bren og naaet de
om Sommeren snefri Bjrgtinder, vil hjem med sig bringe et
uudsletteligt Indtryk af Bjrgenes herlige Flora. Nsten alle
Vegne, hvor man frdes, mder man de prgtigste Blomster, og
alle eller nsten alle er de af saa rene Farver, som man
sjldent ser dem i Lavlandet. Hje af Vkst er Planterne ikke,
men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens
Strrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene;
man behver blot at tnke paa en Alpeplante, som den i Haver
almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end
faa Centimeter hje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm
i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue_, der nppe bliver over
10 cm hj, men har Blomster strre end vor _Klle-Valmue_ eller
endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_,
hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade,
en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en
ikke stort hjere Stngel og springende lige ud fra Klippen, for
at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed.

Det er derfor intet Under, at Menneskene, som sger at samle
Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og
Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos
Kaktus, Nordamerikas Trer, stasiens Chrysanthemum, for blot at
nvne nogle faa Eksempler, ogsaa prver at bringe
Hjfjldsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to
sidste Menneskealdre vret en stedse stigende Interesse blandt
Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man
alt tidligt haft de mest ijnefaldende i Kultur. _E. Wocke_
skriver angaaende Sprgsmaalet, om hvor gammel denne Gren af
Havebruget er, flgende: "Hvem har frst dyrket Alpeplanter i
Haver, frst haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige.
Bjrgbeboerne har uden Tvivl givet Stdet dertil, idet de i
deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjldets
Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i
deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til
at dyrke Fjldplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra
Bjrgboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder.
Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner
fortller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i
Lilienfeld i strig paa en ganske lille Plads saa den herligste
lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i
Hjfjldene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har
Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og
derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse."

Naar man vilde dyrke Planter fra Bjrgegnene her nede i
Lavlandene laa det snublende nr at sge at give dem Forhold at
vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn,
og da det var Bjrgplanter, maatte de naturligvis have Sten at
vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte
sttes paa Forhjninger og ikke paa flad Jord.

Denne Opfattelse er selvflgelig rigtig, saalnge der tales om
det ndvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse
under, men saa snart man derefter konstruerer sin Hj til
Stenhjsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet
eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med
halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af
almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der
strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa
Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa
forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot
tilnrmelsesvis naturlige Kaar maa lgges langt mere ind i
Konstruktionen af Stenhjen, end der sdvanligvis sker. Men
herom mere senere.




_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_.

En Ekskursion i Bjrgene vil for dem, som ikke fr har frdedes
der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil
forbavses over at trffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjldet
ikke viser sig i Overfladen, men er dkket af et Muldlag tt
bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af
Bjrgene, som dkkes af Lvskov og Granskov--med den for disse
Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben
Hjslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter
den hjere Del af Fjldene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring
opefter, ikke bestandig frdes paa Stengrund. Aartusinders Vind
og Vejr har virket paa Fjldet og omskabt den oprindelige, ganske
ngne Stenmasse til et for Plantevksten beboeligt Sted. I hver
en Revne paa Stenfjldet er Vandet trngt ind. Frosten har virket
og sprngt store og smaa Stykker af Fjldet, Gletscherne har
langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjld og malet
Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har frt de
fine Dele med sig ned ad Bjrget for senere at aflejre dem igen
paa fladere Partier. Her har saa vret gode Betingelser for
Plantevkst, da der fra de hjere liggende Steder tilfrtes
Fugtighed; og var der frst en begyndende Plantevkst, bedredes
Betingelserne for en tttere Bevoksning stadig. Paa saadanne
Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller
ringere Tilfrsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedbr har
givet fugtigere eller trrere Enge. Vegetationen ligner i mange
Maader den i Lavlandets Enge, den er tt, der er talrige Grsser,
Orchisarter, ja mange Arter er flles; man vil dog som Regel
finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der
overrisler Engen er meget koldt og derfor hmmer Hjdevksten.
Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her tt, der
mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevkst?
Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser
vi ikke hyppigt Tegltage med gulgrnne Pletter af Laver, som
senere aflses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfste
for en Huslg, en Stenurt eller en lille Grstue; ser vi ikke
Stenene i Stengrderne og de store Rullesten ude i Heden
bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for
sig i Fjldet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den
hjere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra
hjere Dele af Bjrget siver Fugtighed ned. Og i hver lille
Revne, som fremkommer i Klippevggen, selv om denne er nok saa
stejl, er der Udsigt til at en Plante kan fste Bo. Der behves
blot, at Vinden eller rindende Vand skal fre et Fr hen til et
saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire dr og sende sine
Rdder ind i Klipperevnen. Stv tilfrt andetsteds fra har samlet
sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.

De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevggene har
jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Rdderne,
som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist njes med
at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor
grne fladt vifteformige. Man kunde vre tilbjelig til at tro,
at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevg, snart maatte
komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjldent Tilfldet.
Ofte siver der bestandigt fra hjere Steder Vand ned langs
Klippens Sider, trnger ind i de fineste Sprkker og nrer
Sugerdderne, og udebliver denne Tilfrsel af Mangel paa Nedbr,
eller fordi Sneen hjere oppe er smeltet bort, saa virker den
kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er
Klipperne altid mere eller mindre porse. Herom skriver
_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent
som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt trnge ind i
deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtrngte af
Vand i hjere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de
Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske."

Bjrgenes vre Tinder, der en lang Tid af Aaret er dkkede af et
mgtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke
vegetationslse. Fjldet er forvitret, saa at den faste Masse er
dkket af et Lag af lse Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser
Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet
mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det frste Snefald
om Efteraaret saa kort, at en Udtrren af Jordsmonet ikke kan
finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt lgger sig om
Bjrgtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne
srprges ogsaa af det strke Lys, som hersker under hele deres
korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i
Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore
Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af
Jorden.

Dr hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade,
vil man finde mgtige Samlinger af Sten og Grus, som af
Gletscherne er frt ned fra de hjere Egne. Disse Endemorner er
ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her
under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjrgtinderne. De har
som disse rigelig Vde om Sommeren, thi Smeltevandet fra Bren
gennemskyller bestandig Mornen; men om Efteraaret, naar Kulden
lgger sig over Bjrgene, standser Afsmeltningen fra
Gletscheren, og Mornen bliver derved temmelig tr. Ved Kuldens
Fremadskriden bliver de endog dkkede af et Lag Sne, som vrner
dem mod Vinterens strke Kulde. Selv de fra Fjldene nedstyrtende
Stenmasser, som samler sig ved Fjldets Fod eller i Klfter i
vldige, skraanende Urer (Tyskernes: Gerll), forbliver ikke
ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter
deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa vre
beliggende saaledes, at de er strkt udsatte for Solens Virkning
og kun modtager ringe Vde fra de hjere liggende Dele af
Fjldet; i saa Fald vil kun Planter, der ved tt Filtbekldning
eller paa anden Maade er vrnede mod for strk Fordampning, kunne
trives her. Paa isolerede Bjrgtoppe i de lavere Dele af
Bjrgene eller paa Skrnter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor
Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa
Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De
Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa vrnede paa
en eller anden Maade mod for strk Fordampning, enten ved at
Bladene er bekldte med Haar, eller er af lderagtig Konsistens
(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede
(Lyngarter).

Vegetationer i dybe Spalter og smalle Klfter er meget afvigende
herfra; er Klfterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys trnge
ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af
Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da
mest Bregner og andre tyndbladede Vkster, som breder sig
frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.

Her er i korte Trk givet de vigtigste Kaar, under hvilke
Planterne trives i Bjrgegne, men mange andre Faktorer spiller
ind med og gr Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets
Afstand fra kvator, (Grundfjldets Art og Fjldets Heldning mod
Nord, Syd eller andre Verdenshjrner).




_Alpeplanter.--Stenhjsplanter_.

Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i
Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhjsplanter. Der vil
da let kunne rejse sig det Sprgsmaal, om disse to Udtryk kan
bruges i Flng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem
dem. Med andre Ord, om alle Stenhjsplanter er Alpeplanter eller
om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhje. Svaret
maa lyde, at Stenhjsplanter er et bredere Begreb end
Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved
_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_,
forstaar vi Planter, der vokser i Bjrgegne ikke alene i Alperne,
men ligesaavel i Pyrenerne, i Andes eller Himalaya, og tillige
dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa hjt
op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget
betydelig Del af Aaret er dkkede af Sne og saaledes kun har en
kortvarig Sommer, en kort Vkstperiode. Disse Planter kan efter
deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og hjalpine Planter,
ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florablter. Hvor
Hjdegrnsen (over Havet) for de forskellige Blter af
Alpeplanter ligger, afhnger af vedkommende Bjrgkdes Afstand
fra kvator. Nogle Planter kan flges gennem alle 3 Regioner,
andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter
findes baade i Bjrgegne og i Polaregne, andre har et ret
begrnset Vokseomraade i vandret Retning.

[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhjsanlgget i Friar
Park (Se Fig. 46).]

Som alt nvnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhje for
at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjrgene og fra
Polaregnene, og de udgr ogsaa Stenhjsplanternes Hovedmngde,
men man har desuden samlet Hjlpetropper fra mange andre Egne af
Jorden og anbragt dem paa Stenhjen. Forholdet er jo nemlig det,
at der rundt om paa Jordens Kreds findes en
Mngde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser,
Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengrder, hvilke
Havevennerne grne vil dyrke, men som maa anbringes paa
Stenhjen, enten fordi de her prsenterer sig bedre end paa flad
Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnvnte
Sted. Ordet Stenhjsplanter er derfor et meget omfattende Begreb,
men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som
passende til Stenhj, kasserer en anden, og hvad der passer til
at plante paa store Stenhje mispryder maaske paa mindre. Nogle
Stenhjsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og
undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind
under dette Begreb. For dem er Planternes Sjldenhed tit af
strste Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de
har netop den strste Glde i at dyrke de vanskeligste Planter.
Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsg,
og som det er ganske rkeslst at prve at indplante paa
Stenhjsanlgene. Andre Stenhjsvenner vil kun have smukke eller
blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at
dyrke, saa at de nsten kan passe sig selv. Plantematerialet er
dog saa stort, at der bliver nok for enhvers
Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glde ved, at den ene
Stenhj er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad
Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.




_Stenhjsplanternes Vkstformer_.

Stenhjsplanterne kan efter deres Voksemaade henfres til
forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da
Betegnelserne i det flgende anvendes Gang paa Gang. Der findes
Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til
kan vre vanskeligt at afgre, hvilken Vkstform man skal
henfre den eller den Plante til.

_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder
ikke op ad en Stngel med tydelige Mellemrum, men udspringer
omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider
paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan vre endestillet
d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjrnerne,
og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med
endestillet Blomsterstand og uden Sideskud dr efter fuldendt
Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske
Sprog--og maa formeres ved Frudsd _(Saxifraga mutata, Sax.
longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore
kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud,
er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan
sidde tt op til Moderplanten eller fjrnes fra denne ved en
ivrig bladls Udlber, de kan lsne sig fra Moderplanten meget
snart og danne selvstndige Individer (visse _Sempervivum_) eller
vedligeholde Forbindelsen i lngere Tid; er Dannelsen af Sideskud
meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhngende Tpper.
_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_).

_Pudeplanter_. Skuddene er korte, tt samlede, saaledes at de
midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa
Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller
som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget ttsiddende, sidder
ofte i Mngde visne inde i Planten. Skuddene er grne
utilbjelige til at slaa Rod, selv om de ligger tt til
Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa
formeres ved Frudsd eller Stiklinger.

_Tppeplanter_. Planterne er enten tragtige eller urteagtige med
kortere eller lngere Skud, som grne er rigt forgrenede og
ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved dkker
Jordsmonet som et tt Tppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige
til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse lfte
store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af
saadanne Arter maa derfor ske ved Frudsd, eventuelt Stikning.
Andre Tppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa
snart Skuddene berrer den fugtige Jord; en ldre Tppeplante af
denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstndige
Individer. Deling af disse lader sig let udfre. Nr disse staar
saadanne Arter, som breder sig ud i store Tpper ved fra
underjordiske Udlbere at sende Skud op i Lyset.

En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Tppeplanter_, har isr
som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som
Pudeplanterne, men i Modstning til disse er de meget villige til
at slaa Rod og vokser strkt i Periferien, de bliver derfor
fladere og danner snart sammenhngende Tpper ved at vokse
sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse
Rosetplanter forme sig som Tppeplanter (se f.o.).

Den almindelige _Staude_type er ogsaa reprsenteret blandt
Stenhjsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og
dr hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som
skal fortstte Vksten nste Aar, sidder.

_Knoldvkster_ og _Lgvkster_ har deres overvintrende Dele
dybere nede i Jorden.

_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa
Stenhjen.

_Dvrgbuske_. Foruden nogle tppedannende Arter _(Dryas_, visse
_Salix_) har man blandt Stenhjsplanterne en Del Smaabuske med
opret, men dog lav Vkst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af
denne Type.




_Stenhjens Berettigelse i Haven_.

Det vil for Haveejeren ofte krve en vis Grad af Overvejelse, om
han i sin Have skal anlgge en Stenhj eller ej. Han kan i den
Anledning stille sig forskellige Sprgsmaal: Vil det
landskabeligt set kunne forsvares at lgge en Stenhj i Haven?
Er Stenhjsplanterne noget saa fremragende, at det kan
forsvares, at de faar et srligt Anlg? Kan de ikke dyrkes paa
flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de
fordrer?

En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glsel_, har
skrevet: "Stenhje have ikke nogen malerisk Betydning i de
landskabelige Dele af Anlgget, og det er absolut forkasteligt at
anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en
Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man
omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget
Stenhjsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning,
navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med
andre Florblomster blandt Stenhjsplanterne, staar i sknneste
Blomstring. Om man ikke tr lade sin Stenhj faa Form af et
Klippeparti, kan der ligeledes vre delte Meninger om. Sikkert
er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade
enkelte Dele af Stenhjen faa Form som Klippeblokke, ja det er
maaske netop det fornjeligste ved Stenhjsbyggeriet og
Beplantningen at kunne fremstille strre ttte Stensystemer, der
beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er
bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at
Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har,
er det den bedste Udvej at bygge Stenhjen paa Skrnterne ned mod
en forsnket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhjen
netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet
Vej, som er anlagt lavere end det tilstdende Terrn, og ved
Busketbeplantning er Anlgget skjult for Beskueren, indtil man er
ganske nr ved Nedgangen til Stenpartiet.

Men vi maa ogsaa hvde at have set Haver, hvor Stenhjen var af
malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i
strre Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhjen
blive et Led, der skal give Prg paa Landskabet. I smaa Haver
maa Stenhjen kun blive lille og beskeden, men til Gengld
bygges saaledes, at den i endnu hjere Grad end i store tjener
den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter,
man vil dyrke derpaa.

At Stenhjsplanterne er noget srlig smukt vil, som det ogsaa
berrtes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen,
bekrfte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag
Afspejling af, hvad de er i Bjrgene, ogsaa har talrige
Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug
tydelig vist. Foruden deres lave Vkst og forholdsvis store
Blomster, som er nogle af deres mest fremtrdende Egenskaber,
skal her nvnes det Forhold, at saa mange af dem holder Lvet
frisk grnt hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af
Aaret, man kan derfor selv i den dde Tid af Aaret fryde sig
over det friske grnne paa Stenhjen. De adskiller sig her paa
behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar
ngne eller med halvvissent Lv. Som et yderligere Plus for
Stenhjsplanterne kan anfres, at deres Lidenhed gr, at et
forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskrnket
Areal. Angaaende Sprgsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord,
saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres
med nej. _Malby_ udtrykker sig om dette Sprgsmaal saaledes:
"Alpeplanterne kan trives i Bjrgegnene, ikke saa meget fordi de
der givne Kaar er ndvendige for dem, men snarere fordi Klimaet
for de hjere voksende Arter er ugunstigt; i den strke Blst kan
disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vilde
de overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da
ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overfres til vore
Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den strste Part vil ikke
vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig
Jordens fysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For
disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine
Planter, som det selv paa disse Anlg kan volde Vanskeligheder
at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at gre sig
yderligere Anstrngelser; men overvindes Vanskelighederne, og man
faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glden derved saa
stor, at alle Besvrligheder er glemte, naar Maalet er naaet.

[Illustration: Fig. 48. Stenstning langs en Gang (i Det kgl.
danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den
samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.]


_Valg af Plads til Stenhj og Udformning af Terrnet_.

Er Stenhjens Plads ikke forud givet, maa man vlge den i den
Del af Haven, som har de gunstigste Terrnforhold, og som
tillige er fri for store Trer, i al Fald br der ingen Trer
vre Syd for Anlgget, da disse vil rve al for meget Lys fra
Stenhjen. Det er da navnlig Lvtrer med deres overhngende
Grene, som br undgaas, en enkelt Gran eller delgran, nogle
Juniperus eller Chamcyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog
vre af en udmrket Virkning i Anlgget. Dernst maa man se paa
Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de
sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhjsanlg i
storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde
det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at
Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, br man
ikke bygge for hjt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da
man saa risikerer en Udtrring i den varme Sommertid. Er Midlerne
smaa, br man ligeledes afholde sig fra at bygge hjt. Det, man
vil opnaa, er dog i de fleste Tilflde at faa Planterne udviklede
saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt
paa svagt bevget som paa strkt kuperet Terrn. Som gode
naturlige Terrnforhold kan nvnes: Smaahje og Snkninger mellem
disse; en Hulvej med Skrnterne ned til denne; nedre Del af en
Bakke; Skrnterne paa begge Sider af et forsnket Vandlb og
Bredderne af en S eller en Mergelgrav, I det hele lader en
Stenhj og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar
ens Bestrbelser dog ud paa at have et hjt-bygget Anlg, som jo
ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlg, at det virker
mere imponerende paa Beskueren, da br man hellere hygge paa en
Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnvnte, hvor kunstig
Vanding ikke kan ivrksttes, som alt nvnt, let vil udtrres.
Har man en Nordskrnt og en Sydskrnt at vlge imellem som
Udgangspunkt for Stenhjen, da br man vlge Nordskrnten, hvis
man srlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskrnten,
hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.

Er Stenhjens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo
ikke saa frit som i det frst nvnte Tilflde. Saafremt det er
muligt at bortrydde Trer, som kan virke skyggende eller paa
anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, br
man straks fjrne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man
ikke borttage Trerne, maa man lave sin Stenhj saa godt som
muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige
Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner,
Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige
Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.

Efter at Stedet for Stenhjen er fastsat, maa man, inden man
gaar videre, gre sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhj,
ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkb af
Planter og den fremtidige Pasning. Det glder her endnu mere end
for den vrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa strre
Brd op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhves.
Koster man meget paa Anlggelsen og Beplantningen og saa ivrigt
kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter
spildte. En Stenhj beplantet med sjldne og vanskelige Planter
krver et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra
Havejerens Side; og et Stenhjsanlg, som er bleven forsmt, hvor
sjldne og fine Arter er fortrngte og kun enkelte
kraftigere-voksende endnu kmper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet,
er et srgeligt Syn.

Ved Udformningen af Terrnet, hvad enten dette nu fra frste
Frd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt
formet, glder det frst og fremmest at undgaa Ensformighed og
Ensartethed, det glder at skabe saa mange forskelligartede
Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man srge for, at der
intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en S eller
et Vandhul ved Anlgget, br man derfor srge for, at mulige
Lavninger paa Stenhjen, hvor Vand kan samle sig, afdrnes til
Sen, ved Stenfaskiner eller kunstige Bklb.

Inden Omformningen af Terrnet tager sin Begyndelse, afgraves
den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at
anvendes.

Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Hj,
sger man at frembringe en mere uregelmssig Form, man maa
udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som
Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner
man flere strre eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i
forskellig Hjde, ligeledes maa man lade Forhjningen lbe ud i
det flade Terrn paa forskellig Vis, her brat, der mere jvnt, en
Skrnt lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en
anden gr man mere uregelmssig ved at afstte flere Terrasser;
sine Steder samler man Jorden i lngere Kamme eller Rygninger,
Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udprget
Klftform, eftersom Kammene ligger nrmere eller fjrnere fra
hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger
ind i Hjen, Volden eller Skrnten. Grotterne gres dybe og
smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede
eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af
Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende
Planter; andre Steder paa Terrnet, hvor man vil have Plads til
saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som fres hen
paa andre Steder, hvor der skal findes Forhjninger. Det bliver
naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter
og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlgges, men man
kan ogsaa anbringe dem paa mere hjtliggende Terrn. I Bunden maa
lgges Drn af Skrver. Bunden i Grotten behver ivrigt ikke at
vre i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne,
derimod vil det ikke vre heldigt, om Grottens Bund har Fald ind
mod Hjen, thi Afdrningen af Grotten vil derved vanskeliggres.
Der kan ogsaa tnkes Tilflde, hvor Grottens Bund ligger lavere
end Gangen og fortsttes paa den anden Side i en Klft, Gangen
maa i saa Fald fres over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle
Steder, hvor man tnker sig at plante Arter, som trives i ls og
ret tr Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive
Plads saavel til et godt Lag Drn som til et passende Lag
tilberedt Jord.

Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere blget Form; har
man rigeligt af Skrver, og selve Anlgget ikke er af srlig
stor Udstrkning, kan man med Fordel lgge Drn af Skrver under
hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af
Forhjninger. Et saadant afdrnet Stenhjsparti maa vandes noget
rigeligere om Sommeren end et uden Skrveunderlag, til Gengld
kommer det ikke let til at lide af overvttes Fugtighed om
Vinteren.

Alle Jordflytningsarbejder udfres bedst om Efteraaret. Jorden,
der fres sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller
Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere br den ligge
Vinteren over for rigtig at stte sig. Bygger man nemlig paa
nylig sammenkrt Jord, lber man den Risiko, at den dog--selv
vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede
Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.

Har nu Arealet, som er valgt til Stenhj, ligget et halvt Aars
Tid for at stte sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der
vil dog ofte frst vre nogle mindre ndringer at foretage ved
Jordmassen, fordi denne sine Steder kan vre sunket mere, andre
Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have
foraarsaget ikke nskede Forandringer.

Man maa ogsaa allerede nu srge for at anlgge Gangene; disse
maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af
Anlgget, navnlig i smaa Stenpartier maa de vre beskedne baade i
Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdrnede, vil
her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for
at give Plads til Skrveunderlaget. Det vil sine Steder gre
bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der
dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jvnt stigende
Gang; strkt stigende Gange maa nsten ndvendigvis bygges
trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform br nppe ske,
fr efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store
Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.

Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man
naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart
efter at Terrnet har faaet den nskede Form. nsker man dog at
udstte hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan
gre det hele samlet, br man dog ved Udgravningen til Grotterne
foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Vggene
stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider,
derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.

[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats
paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten
lgges mellem de strre.]

Raader man over kunstige Vandledninger, br man allerede nu
srge for at fre Rr hen til forskellige Punkter paa Stenhjen,
saa at man kan besprjte denne over det hele. Og er der Raad til,
at man et Sted kan lave en lille rislende Bk, vil dette i hj
Grad ge Glden ved Anlgget. Bkkens Bund maa sttes med Ler,
eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde.
Over Leret eller Cementen man lgge Sten af forskellig Strrelse,
Grus og Sand.




_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_.

Af og til ser man Stenhje byggede af temmelig flade Sten, som
er stillede paa Kant og er temmelig regelmssigt ordnede, saa at
der fremkommer en Mngde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer"
eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes
Vokseplads bliver her bestemt afgrnset. Desuden er man Herre
over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og
man kan ved at gre Jordsmonet hjere eller lavere i Forhold til
Stenenes Kant og ved at lgge Drn i Bunden af "Baasene" i strre
eller mindre Lag virke hen til at gre Voksepladserne trrere
eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt L for
Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af
klnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er
ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det
vanskeligt at bygge Stenhjen saadan, at den danner et smukt
Hele.

Endnu almindeligere er det at se Stenhje, hvor Stenene er jvnt
spredte over det hele og er stillede paa Hjkant med den
spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhjsbyggernes
Bestrbelser gaa ud paa at samle saa mange mrkeligt formede
Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder,
Affald fra Glasvrker eller fra Teglvrker (sammenbrndte
glasserede Mursten i uregelmssige Former) eller forstenede
Trstammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhje
Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del
af Anlgget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget
sit til sine Steder at bringe Stenhjene i Miskredit.

Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man
ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har
fra en ldre Stenhj, fra et Stendige, fra Udgravninger paa
Terrnet eller man har indkbt Alluvialsten eller Materiale fra
Stenbrud.

Al Slags Glasaffald kasseres skaanselslst. Ej heller kan
Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve
Opbygningen, men det kan, efter at vre slaaede til Skrver,
benyttes til Drn. Flintesten er som Regel heller ikke af strre
Vrd, men kan ligeledes bruges til Drn, maaske helst blandede
med Murstensskrver, Kulslagger eller andet strkt vandsugende
Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skrver,
er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Drn,
men er der sparsomt med Sten, br de henlgges for senere at
bruges til at lgge ovenpaa Stenhjen (herom mere senere), de
maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform
end i Skrveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved
Opbygningen af Stenhjen, behandles paa samme Maade.

De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhjen af, er navnlig:
Granit, Gneis eller anden Urfjldsten, Kalksten og Sandsten. Det
bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er
bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at vre
udklvede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som
nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man
sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art
dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Hjen holder
man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en
Klippevg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med
Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra
Heder og Overdrev eller Ssten kan ogsaa finde Anvendelse i den
Form, i hvilken de foreligger, man br derfor ikke udklve alle
sine Rullesten, men bevare de bedste urrte. _Malby_ anbefaler
til Stenhjsbygning et kunstigt Konglomerat af Skrver og
Cement, dette br man dog kun i en stenfattig Egn ty til.

Stenene maa ikke fordeles jvnt over hele Anlgget, men ordnes
mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget tt, andre
Steder i lsere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa
ogsaa srge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge)
fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver
traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa
anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlgget--
Vandet, som sprjtes derudover, og Regnen, som falder derpaa--
snarest sger ind mod de indre Dele af Hjen og derved naar ned
til Planterdderne; en hjere liggende Sten maa derfor ikke
springe ud over en lavere, da Vandet saa vil lbe fra den hjere
ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i
Mellemrummet mellem disse to Sten.

Det er forhen berrt, at det er uheldigt at stille Stenene paa
Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver
saaledes om dette Sprgsmaal: "Og husk altid at stte Stenene paa
Hjen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige
Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder
Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et
Pindsvin." Der kan dog vre Tilflde, hvor man har Lov til at
stte Stenene paa Hjkant, og det er der, hvor man bygger meget
tt, de Steder, hvor man sger at efterligne Klippeblokke, men
her kommer den enkelte Sten ikke til at prsentere sig, her rager
den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de
andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevgge
kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her glder det jo ogsaa,
at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod
Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgrnsningen mellem
Stenhjen og Gangene, som frer derigennem, tillade, at en Sten
er sat paa Enden, men som Regel br disse Sten ligge ned paa
Siden. Man maa forvrigt vogte sig for, at denne Afgrnsning
kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp
Afgrnsning, hvor det ikke er ndvendigt. Ved Konstruktion af
Klippeblokke og Grottevgge er Udtrykket Stenhjsbygning rigtig
paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i
givet Tilflde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at
sttte Konstruktionen.

Ved Opbygning af Grottevgge har man en fast Jordvg som
Rygstd, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlgget,
afgravet skraat eller stejlt, dog br den ikke vre absolut
lodret. Det vil nemlig vre heldigt af forskellige Grunde, om
Grottens Bredde bliver noget strre foroven end forneden. En
uformodet Forskydning i Jordhjen vil lettere kunne bres af en
Stenstning, som har en svag Heldning indefter mod Hjen end af
en, som er ganske lodret; tillige br hver overliggende Sten
springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til
Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man gr
ikke Grottens Vg regelmssigt bueformet, og hvis man har en dyb
og smal Grotte for sig, lader man ikke Vggene blive paralelle,
man giver Vggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra
Indbugtning. Den nederste Stenrkke maa noget skarpere angive
Uregelmssigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen
skrider frem, udviskes noget. Stenene maa sttes meget fast, og
man begynder ikke nogen ny Etage, fr man er sikker paa, at det
frdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag
Heldning ind mod Hjen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den,
eller man fjrner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa
at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette
Opbygningsarbejde vbne sig med Taalmodighed og ikke vente, at
den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor
man frst lgger den; ofte maa man prve flere Sten i Rad, inden
man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage
en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i
Mellemrummene mellem Stenvggen og Hjen og mellem de enkelte
Sten. Bag ved det nederste Stenlag br man lgge et Lag Skrver
til Drn, inden man begynder at tilfre Jord. Denne
Paafyldningsjord maa hverken vre for tr eller for vaad (man
kan bruge den gammelkendte Prve: tage en Haandfuld Jord og
klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den
fra hinanden, naar man lsner Taget, er den for tr) og den maa
pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker
sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.

Opbygning af strre Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa
lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen
fast Vg at sttte Konstruktionen til. Man kan godt bygge en
Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme
den omkring en strre eller mindre Jordforhjning. Ogsaa kan man
lade en eller flere af Stenhjens Toppe afslutte med en saadan
kompakt Stensamling. Grundfladen gres uregelmssig, og
Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de hjere liggende
Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa
Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en
saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af
Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skrver som Krne, men
nrmest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge
god Jord, thi heri skal Planternes Rdder brede sig; smaa Blokke
fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele
Krnen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet
Materiale, gres meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller
Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen
af smalle Revner mellem Stenene maa udfres med stor Omhu og med
aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at
hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for
hvis De ikke gr det, efterhaanden som Stenhjen bygges op, vil
De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid
komme til at kmpe med Mangler her og der. Intet er mere
fortvivlende end at prve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul
bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og stde, og man
faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt
gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra frst af, vil disse
Hulheder foraarsage Planternes Dd, og for det andet vil Rotter,
Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri."

Grunden til, at Planterne dr, naar en saadan Hulhed naas af
Rdderne, er den, at disse derved udsttes for Udtrring.

Hvor man paa Stenhjens Skrnter har afbrudt den regelmssige
Skraaning ved en Afsats, kan der for strkere at markere og
sttte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her br
man dog ikke stte Stenene paa Enden, men lgge dem ned paa
Fladen.

Ttte Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler
og paa lettere Vis end den her anfrte Opstabling. Paa skraa
Flader eller smaa Forhjninger, som har faaet den Form, man
tnker sig, de skal have i frdig Stand, _lgges_ Stenene ned i
Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa
at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt
Jord. Stenene maa lgges tt navnlig mod Toppen af Hjene og
anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren.

De strre Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa
Rygningen og Skrnterne af Volde eller paa Skraaninger og
Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvkster.

De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette
Afsatser, Klfter eller fladere Snkninger mellem Forhjninger
eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle
glder det, at de maa forsynes med et Lag Skrver for at sikre
Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har
tnkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede
Sten, altsaa et meget lst Materiale, br have et rigeligt
Drnlag, medens Klfterne og de Partier, der skal huse
Engplanterne, kan njes med et mindre dybt Lag; har man gennem en
Klft Aflb fra et Moseparti eller fra et lille Kildevld, maa
Afdrningen dog gres noget kraftigere end ellers. Forvrigt maa
man regulere Skrvelagets Mgtighed efter Stedets Beliggenhed paa
Stenhjen og efter dets strre eller mindre Fald. Paa Skraaninger
gres Drnlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de
lavere Dele af Stenhjen ge Drnets Mgtighed, navnlig naar
Aflbsforholdene fra Stenhjen ikke er fuldt tilfredsstillende.
Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at
Drnet skal gre Nytte, for at bortlede den rigelige Vde, som
samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe,
og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa
derfor srge for, at Drnlaget er saa godt, at det kan holde
Anlgget passende trt om Vinteren. Inden man begynder Paafrslen
af Skrverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i
Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paafres, og hvori
Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at
Jordsmonet, naar man er frdig, er blevet for hjt i Forhold til
Omgivelserne, og Arbejdet maa gres om. Det frste Lag Skrver,
man paafrer, gr man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved
man opnaar, at Drnet kommer til at virke dybere ned.

[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk
Have.]




_Jordbundsforholdene_.

Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes
i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen
deraf har de forskellige Planters Tarv for je. Som Regel vil
den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og
samlet, inden Omformningen af Terrnet paabegyndtes, ikke kunne
bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa vre,
at man af konomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til
Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode
Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af flgende Jordarter:
Lyngjord, Mosejord--ogsaa Trvestrelse kan eventuelt
anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da
tillige Grstrvejord fra svr Jord. Endvidere Grus, fint knuste
Kalksten eller Murgrus og fine Granitskrver. Visse Planter er
mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere hvder, at
Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at
der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre
nrstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to
Slags Planter som Flge af deres srlige Krav til Jordbunden
aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin
Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c.
70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron
hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa
Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphne striatum og
Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu
ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som
Gift for Planter fra Granitbjrge, saa kan man dog ikke se helt
bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning
om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for
Stenhjs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhjs Opbygning har brugt
saavel Granit som Kalksten, gr man derfor vel i ogsaa at
tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke
blander Kalkelementer i den Jord, som lgges paa Granitafdelingen,
medens man giver en rigelig Tilstning af dette Materiale paa den
Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes
Krav i saa Henseende, kan man jo prve sig frem, plante enkelte
Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler
sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske
Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre
Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn
til, at de faar en Jord, som er passende gennemtrngelig for
Rdderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagldende
Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk.

Til Paafyldning i Revnerne og de strre Mellemrum paa
Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en
let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den
oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskrver. Til
Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord
blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til
Klfterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele,
i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil
dyrke Skovplanter, tilsttes yderligere Bgebladjord.
Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til
at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med
en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne
tilsttes, som nvnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.




_Stenhjens Tilplantning_.

For at kunne tilplante en Stenhj tilfredsstillende maa man
kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man lse
sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog
erhverve sig ved at studere andre Stenhjsanlg. Her kan man gre
mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og
derefter vare sig for at gre de samme Fejl om igen, man vil
kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og sge at
efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja,
man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende
Udtalelser, som Bger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner
har fremfrt om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig
passer, at denne "ikke br savnes paa nogen Stenhj" eller hin
"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo
saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser
som noget srlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa
forvrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som
man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor
Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengld
glde sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den
Stenhj, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til
Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes nvnes, at _Max
Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa
almindelig (i Bjrgene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte
ikke godt og gaar grne til Grunde", medens den i Botanisk Have
i Kbenhavn regnes for at vre en af de villigste; og om
_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnvnte Sted nrmest maa
kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger
_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i
almindelig Havejord og passer til Skrnterne og de mindre vigtige
Steder paa Stenhjen."

Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhje at
lgge Mrke til, _hvor_ den eller den Plante "gr sig" bedst, om
den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en
vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem
lse Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en
Klft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden,
Man maa gre Iagttagelser angaaende Planternes Krav til
Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den
aarlige Tilvkst kun er ringe.

Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest.
Synes de Blokke, man har indkbt, at vre for store, maa man se
efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette
Tilfldet, br man straks partere den, man har da ikke alene
flere Chancer for n, at Planten skal vokse, men tillige faar man
i samme Kb et strre Stykke af sin Stenhj tilplantet. Af
Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at
faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller
dog svagt forgrenede Rdder (mange Blgplanter). Disse Planter
lader sig ikke dele; de kan tillige vre vanskelige at plante,
da Rdderne paa Grund af deres Lngde krver et dybt Plantehul;
en Indkortning eller Sammenbukning af Rdderne er ikke heldig,
taales i mange Tilflde slet ikke af Planten. Derimod kan alle
Planter med tt og rigt forgrenet Rodnet godt taale
Rodbeskring, og denne Indstudsning br foretages, da
Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.

Stenhjsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig glder det
om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Rdderne straks
omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes
Anbringelse er det nvnt, at Jorden skal pakkes ind i alle
Hulheder og Revner. Ved Plantningen glder samme Regel, man maa
hele Tiden passe  paa, at Jorden, som man fylder ned om Rdderne,
baade ligger fast til disse og til Stenvggene. Tilplantning af
Grottevgge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er
ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde
at faa Jorden fyldt ind omkring Rdderne; som nvnt skal der
grne vre Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i
Klemme og hmmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de
vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at
beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved
de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse
lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som
Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at
gre et saadant Sted til et fast Stttepunkt, kan man fstne den
indsatte Stenkile med Cement. For at gre Cementen saa lidet
synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har
bygget med, til meget fine Skrver og trykker en Del af disse
ind i den endnu fugtige Cement.

[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhje.]

Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhj for regelmssigt
tilplantet. Uregelmssighed og Uensartethed er jo allerede givet
eller tilstrbt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen
Mening vre i at udviske dette ved en altfor regelmssig og
ensartet Tilplantning. Det glder jo frst og fremmest at give
Planterne de bedste Vkstbetingelser, men tillige maa man jo give
dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters
Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes tt og i store Klynger,
de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille
Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig
bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke.
Tppeplanterne sttes sammen i strre Mngde og isr paa store
Flader, de gr sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som
hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller
anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelmssigt;
st ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Kkkenhave!
Forvrigt kan Tppeplanter ogsaa vre af ypperlig Virkning, naar
de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da
efterhaanden brede sig over hele Knolden og dkke den, saa at kun
en enkelt Stenspids trder frem af det grnne. Straks efter at
man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belgges
den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skrver. Disse
tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller
bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I
Stenskredene maa dette vre Lag af lse Sten vre noget
rigeligere end andre Steder paa Anlgget, og man bruger her
helst Stenflager eller srger for at idet mindste en Del af
Stenene har denne Form. I Engpartierne og Klfterne saavelsom i
Bunden af Grotterne anvendes en Belgning med Skrver kun i ringe
Grad eller slet ikke, men for at lette Frdslen for den, der
passer Stenhjen, maa der her og der ligge nogle strre, flade
Sten til at trde paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda
enkelte Steder fre en Gang over et Engparti eller over en
bredere Klft ved at lgge et Par Rkker af store, flade Sten,
hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende
opefter.

Man br gre sig det til Regel frst at tilplante
Stenhjsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernst Skrnterne og
Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort
efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa
man fylde lidt efter. Er Vejret trt, vandes i den frste Tid
dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.

Omplantning af Stenhjen maa af og til finde Sted. Denne
foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet
Aar tager en Del af Anlgget under Behandling. Det synes
navnlig, at de Planter, der her er betegnede som
Pude-Tppeplanter, ynder eller tiltrnger Omplantning, for at de
skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer isr de
almindelige fintlvede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_,
forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsmmes Omplantning bliver
disse Tppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun
friske i Udkanten. Men det er ligefrem forblffende at se, hvor
hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor
sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen.
Andre Tppeplanter opfrer sig ikke som de ovennvnte, men
vedbliver at vre friske helt igennem; dette er navnlig tragtige
Arter som _Salix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante,
der er godt i Vkst, ikke paatrngende ndvendig--for Eks. paa
Grund af en _Omlgning_ af Stenhjen,--br man ved Omplantningen
gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhjens Smaabuske som Regel
ikke behve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de
er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da isr
Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre
Stensamlinger, som br omplantes. De store Stenblokke br helst
lades urrte saa lnge som muligt, fordi Tilplantningen af disse
er noget omstndelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller
Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler
Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel
Omplantning kan dog her ogsaa vre ndvendig. Her tnkes paa de
Fornyelser, som bliver ndvendige ved at nogle Planter
_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_
o. a.) dr efter Blomstringen. Allerede ved frste Plantning maa
man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man stter
dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver
forholdsvis let.




_Mornebede_.

Det er fr anfrt, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at
dyrke; dette glder da navnlig Arterne fra de hjeste Fjldtoppe
og dem, som vokser paa Mornerne. Det ligger da nr at formode,
at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige
klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde
kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det glder altsaa at skaffe
Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig
Tilfrsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig tr Jordbund om
Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de
saakaldte "Mornebede" til Kultur af disse Planter.

Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2
m dyb. Bunden og Siderne bekldes med en Kappe af Cement,
Bassinets vre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er
konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes
inden Stbningen en Flaskehals, som saaledes kan give Aflb for
det Vand, der samler sig i det stbte Bassin. Dette fyldes nu med
Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det verste Lag
bestaar af ganske fine Skrver. Heri anbringes Planterne. I
Flaskehalsen indsttes en Prop udvendig fra. Ved den vre Rand
af Bassinet lgges et perforeret Rr, som er sat i Forbindelse
med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jvnt hele
Sommeren. Tillbet maa vre strkere end Fordampningen, saaledes
at der bestandig lber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen
paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af
Flaskehalsen, hvorved Bassinet tmmes for Vand, og Stenmassen
bliver ret tr. Selvflgelig maa Cementrandene skjules ved, at
der lgges strre Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde
Ensformigheden ved Bedets Overflade henlgge strre Sten her og
der. Det Vand, der lber bort fra Mornebedet Sommeren igennem,
br man lede videre gennem Stenhjsanlgget, lade det risle
nedover som et mindre Vandlb for at ende i en Eng eller en
Klft. Om man vil, kan man bygge Mornebedet i 2 Etager som 2
Bassiner, det ene over det andet; det overfldige Vand fra det
vre lber da ned og befugter det nedre Bed.




_Murhaver_.

Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--trffer man ofte en
ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den
lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved
frste jekast ser det mrkeligt ud, at Planterne kan trives
under saadanne Kaar, men tnker man nrmere over Sagen, er det
jo i og for sig ikke mrkeligere, end at Planterne vokser i de
stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa porse som
Grundfjldene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig
trives paa Stenhj, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at
man sine Steder ligefrem har opfrt Mure udelukkende eller dog
for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og
16.) _Correvon_ omtaler udfrligt og roser meget disse Murhaver.
En Mur, som han selv har i sin Have, _"Floraire"_, er 28 m lang,
2,10 m bred og 1,40 m hj, den er bygget af haardtbrndte Sten og
lber i Retning S.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod
N. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel
man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette
Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opfrt med
andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte
kun den ene Side vre fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de
Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter
Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne.
Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel
at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og
Sten.




_Pottekultur_.

For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhj fordrer, kan
det vre et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte,
og denne Kulturmetode kan ogsaa vre nyttig for dem, der har
Stenhj, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve
at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa
Stenhjsanlgget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags
Potter to andre Slags, et St, der er smallere og dybere, og et,
der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det
hele Planter med dybtgaaende Rdder, de flade forbeholder man
Tppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen,
da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor
udelukkende Mosejord, Lyngjord, Grstrvjord, Bladjord, Kalkgrus,
Grus og fine Skrver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten
lgges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og
vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes
ogsaa strkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Klighed og
Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme,
nedgravede i Grus. Imellem Karmene lgges Kulaske eller lignende
Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene dkkes med Vinduer,
naar det er strkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver
det Frost, lukkes Vinduerne til, og der dkkes med Maatter og
Lemme. Ved indtrdende Tvejr afdkkes igen.




_Pasningen af Stenhjen Aaret rundt_.

Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at tnke paa
Stenhjens Dkning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede
Planter, som ikke taaler for megen Vde paa Bladene, vil man med
Fordel kunne beskytte ved Hjlp af et lille Glashus bestaaende
af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa
at Vden kan lbe af den; der maa ogsaa vre en Aabning mellem
Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted.
Denne Tildkning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig
vaade og graa Dage indfinder sig. Visse klne Planter kan man
ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den frste Frost
er i Vente, at tildkke dem med skarpt Grus. Disse to
Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste
Stenhjsplanter er i deres Hjemstavn dkkede af et lunende
Snelag, som gr, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde;
men her i vort Klima ligger dette naturlige Dkke kun rent
undtagelsesvis i et lngere Tidsrum. Sprgsmaalet er da, om man
kan skrme sine kre Stenhjsplanter mod strk Barfrost, saa at
man paa en Maade erstatter Sneen. Desvrre lader dette sig ikke
gre, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over
hele Stenhjen gr dog sin Nytte, det hmmer i en vis Grad
Udstraalingen og skrmer noget mod de bratte
Temperatursvingninger. Mest Gavn gr Granrisdkket paa
Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke
Planterne til en for tidlig Vkst, og ligeledes vrner det de
stedsegrnne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let
foraarsager en for strk Fordampning fra deres Lvvrk.
Tildkningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men
frygter man strk Frost i den tidligere Del af December, maa man
hellere fremskynde Tildkningen. Kommer der et Snedkke, er
Planterne frst ret hjulpne.

Vinteren igennem er der intet at gre ved Stenhjen. Og dog!
Hvis der indtrder milde Perioder, som tegner til at blive af
nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Dkket paa Stenhjen
her og der, navnlig br man tnke paa de stedsegrnne urteagtige
Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_.
nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en
vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjrnede Granris
samles i Bunker for atter at lgges over Planterne, saa snart
Frostvejr indfinder sig.

[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store
Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhjen. Man saar den
paa Stedet.]

Afdkningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man br saa
vidt muligt vlge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke at
udstte Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu
kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder.
Frosten har Vinteren igennem, trods Dkning, virket paa Jorden,
den har lftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja
selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende
Efteraar er hvede op af Jorden, saa at Rdderne er blottede.
Forsmmer man ret lnge at faa dette bragt i Orden igen, vil de
lsnede Planter d af Trke eller i al Fald svkkes i betydelig
Grad. Derfor skrider man til det Vrk, mens der endnu er
rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen.
Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har
afdkket Stenpartiet, men man srger omhyggeligt for, at ingen
Del af Stenhjen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et
mindre Parti, gr dette i Stand og lgger nogle af Granrisene
over igen. I en Kurv eller Kasse frer man lidt frisk Jord med
sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte vre
opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem.

Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og
Klfter bortfjrne Lv, som er fget sammen der, hvis det virker
usknt eller er hobet op i for store Mngder; ligeledes kan man
afpudse de gamle Bregneblade eller andet Lvvrk, man har ladet
sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det
alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhj,
og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart
kalder Arbejdet igen. Foraarets trrende Luft gr sin Virkning,
og Vanding bliver ndvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt
Kildevld i sit Stenhjsanlg eller et Mornebed, maa der lukkes
op for Vandet. Snart strkker Vanding med Vandkande ikke til,
der maa sprjtes dagligt, i al Fald naar Vejret er trt.
Sprjtningen skal ikke indskrnkes til Planterne alene, Stenene
og Gangene oversprjtes, de sidste ikke mindst, thi derved
bidrager man til at sprede Friskhed og Klighed over hele
Anlgget. Vil man have et srlig godt Vandingssystem, kan man
over hele Stenhjs-partiet lade lgge Vandrr med mange fine
Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles stvfint.

Nu har de frste af Stenhjens Foraarsbebudere allerede visne
Blomster, disse maa fjrnes, hvis man da ikke agter at samle Fr
af dem. Efter strke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde
de Render, det nedstrmmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene
maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning,
Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse gre sine
Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vkst og Udvikling, holde
je med dem, som vokser for strkt for i Tide at kunne hmme dem
i Vksten; ofte kan Forholdet dog vre saadant, at det er
rigtigere at lade den Plante, der fler sig vel paa Stedet og er
ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den
svagere maa fjrnes og sttes hen paa en for den gunstigere
Plads. Man maa i det hele mrke sig, hvilke Planter, der synes
at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for trt eller
for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar
Omplantningstiden indtrder, kan rette de Fejl, der er begaaede.

Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kmpe mod nogle
Fjender af Dyreriget, hvilke man maa sge at bekmpe paa bedste
Maade. Muldvarpen er her som i den vrige Have en ubehagelig
Gst, som man maa forflge ihrdigt. Mus og Rotter stter af og
til Bo i de Stenstninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre
Grottevggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere
kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten
er vel nok den ubehageligste Gst blandt Fuglene, hvis man da
ikke er saa letsindig at lade sine Hns gaa om i Haven.
Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes ttte Puder og
Tpper for at sge efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier,
som har haft Besg af denne Fugl, ser srgelige ud. Hvis man ikke
nnner at skyde denne Gst, har man nppe andet at gre end at
finde sig i dens delggelser. Og af de lavere Dyr har man
Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Bnkebidere og andet Utj at
bekmpe. Snegle uden Hus (ngne Snegle) er isr slemme efter
Planter med tykke eller kdede Blade, saasom forskellige
Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at hmme deres Angreb
an vender man andetsteds en Udstrning af pulveriseret Kalk; da
saa mange af Stenhjens Planter er kalkyndende, vil en saadan
Udstrning, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne
gre Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gster, de lgger med
Forkrlighed deres Tuer midt op i en Tppeplante eller
Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjrne en
strre Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord.
Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlgge en Svamp dyppet
i Honning eller Sukkeroplsning; Dyrene vil da krybe ind i
Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med
kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt
rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstrber de finere
Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhjsplanter.
Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedevrelse,
gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af
disse Skadedyr som muligt. Bnkebidere er Natdyr og gemmer sig om
Dagen i mrke Huller. Henstiller man paa Stenhjen udhulede
Kartofler eller Rdbeder--med Hulheden nedad--vil Bnkebiderne
sge til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem
ud og drbe dem. Regnorme, hvis Tilstedevrelse ellers er
nskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for
Stenhjen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres
Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes
Rdder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke
opfatte dem.

Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig
Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa ndringer,
der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af
strre Dele af Stenhjen. Den rigeligere Nedbr, som falder i
denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette
Arbejdes Udfrelse. I og for sig kan man omplante
Stenhjsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke
er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes
i August, og de naar at faa rodfstet sig inden Vinteren.

Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man
Resten af Efteraaret mest Renholdelse at tnke paa. Man maa
srge for, at man gaar Vinteren i Mde med en vel renholdt
Stenhj; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man
det at kmpe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa
man ikke vre for ivrig med at fjrne hen paa Efteraaret, thi
disse kan siddende paa Planten godt gre deres Nytte som et Slags
Vinterdkke.

[Illustration: Naturlig Plantning med faa vsentlig indfdte
Arter. Kun Arundo Donax (til hjre) rber at det hele er
Menneskevrk.]





DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHJSPLANTER



af _Andreas Madsen_.


I. VANDPLANTER.

Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter.
Udfra et havemssigt Synspunkt gr det intet til Sagen, at der
alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden,
eftersom Havets Plantevkst ikke ejer blot en Art som er under
Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterls, kun fladbundede
Kysters Brakvand dkkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_
hvide Blomstermylder.

Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gngs Sprogbrug
udelukkende de Arter som trffes i Serne, Aaerne, Bkkene, helt
ned til Trvegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis
flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og
statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke
Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at
betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade
fra Haverne hvor de kun optrder som Vandukrudt, fuldt saa
ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel
herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest,
Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_.

Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel
Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen
Glde af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, ivrigt
faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er
nedsnket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenfde, Vandpest_,
foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end
Stueakvarier, gennem hvis Glasvgge Planterne kan ses ogsaa fra
Siden.

De Vandplanter hvis Blade svmmer eller rettere flyder i
Vandspejlet og hvis Blomster enten gr det samme eller dog gror
saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som
tller mange udmrkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort br stte
de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede
vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_.

Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den hrer til
vore sknneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar
alle andre i Strrelse. Men nst efter kommer den gule og begge
vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange
hjemmevoksende Planter kan, at hvde sig overfor den store
Mngde af indfrte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende
Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske
Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog.

De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klder hinanden
fortrffeligt. Paa Baggrund af Bladenes grnne rige trder
Blomsterne frem i skinnende guldgul og slvhvid Pragt, Det Hele
danner et saa sknt Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan fje
noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og
gyptens bermte Lotus, fra de ldste Tider og overalt har
tiltrukken sig almindelig Opmrksomhed og er blevne folkekre
som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den
Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er
forsynede med.

_Aakande_ er et gammelt Navn der var flles for hele Norden og
atter svarede til gngse Navne lnger sydpaa. Hvem der
oprindeligt maa have vret den rette Aakande sknnes let, det er
utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Br", har virkeligt
Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er nsten
kuglerund, og strkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid
maatte Farven altid vre den mest ijnefaldende Forskel paa de to
Aakander, som begge kom til at bre dette Navn, der overfrtes
fra den Gule til den Hvide.

Vore ldste Plantebger giver dog flere Navne at vlge imellem.
_Henrik Smid's_ Lgebog fra 1557 nvner ganske vist kun Hvid
Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al vre mere
brugbar som Lgemiddel end sin Slgtning. Som medicinsk Plante er
den ivrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora
Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Se-Blomst, Se-Blad_.

De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten,
Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere
Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes ttte
Bundter af Trevlerdder. Aakande synes dog at have vret det
gngse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte
Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er
fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget
Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt
formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede
tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes
opstod rundtom i Lande og Landsdele en Mngde Aakande Navne, som
man mere eller mindre trffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det
falsterske _Skrukke_, det jydske _Kllingkrus_, Svenskernes
_Smrkandekop_, Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske
_Brndevinsflaske_, et Navn som vist ogsaa skyldes en
Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande
en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da
lidt mistnkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Lsere,
at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt."

I svenske Folkemaal kendes ogsaa det ngne Navn _Kande_ og
sluttelig skal blot nvnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn
for Bladene ogsaa tilhrer disse Lignelser fra Kkkenets Verden.

Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske
Aakander gennem Aarhundreder Fllesnavnet Nymphaea, men omkring
Aaret 1800 fik de ikke lnger Lov til at vre i samme, botaniske
Slgt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt
den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter
Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn ivrigt har vret
kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt
anden Form _Nnuphar_, er det mrkeligt nok gldende i
Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne.

I Skolebger og andre Skrifter for Brn og Ulrde var det nu
ndvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det
lod sig ikke gre at njes med det ene, Aakande. Den Gule blev
da kaldt _Nuphar lutea, Aakande_, den Hvide med ligeledes n
indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Nkkerose_.

Selvflgeligt blev Ordet Nkkerose ikke valgt i Blinde. Det var
kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog
i Norsk og Svensk og lnger sydpaa kendtes den som Germanernes
_Nixenblume_.

I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Nkken,
som srligt knyttet til norske og svenske Sagn og ventyr. Han
trffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjldent og vel
altid under Paavirkning nordfra. Flgerigtigt maa da Nkkens
Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes
Ser og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs
Danske Ordbog skriver saaledes: "Nkkerose, Norsk Plantenavn" og
i de Plante-Lrebger, der udkom inden Norges Adskillelse fra
Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedfjes de danske,
henfres "Nkkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og
henfrt til begge Aakanderne synes det dog at vre i svenske
Folkemaal.

Foruden Nkkerose kendes ogsaa Navnet _Nkkeblomst_, og denne
Form er vistnok den som frst indfrer den ny Betegnelse i
_danske_ Bger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske
Ekskursioner i Egnen om Sor_, Kjbenhavn, 1834" opfres:
Nymphaea, Nkkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som
Nkkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora,
1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om
det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel
forsvare at indfre det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i
gngs Tale har Nkkerose vanskeligt ved at trnge igennem.

Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Sblad_. Det er i
sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en Strid,
som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Sprgsmaalet om
"Hjrterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar
jo, at de saakaldte Hjrter ikke er andet end Sblade, altsaa
Aakander. Er dette virkeligt Tilfldet, er der timedes vore to
fornemste Vandplanter strre Hder end nogen anden i vor Flora
baade til Lands og til Vands.

Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Lver og
Hjrter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer
slutter sig Grundtvigs "Hjrter og Lver i sit Skjold, Danmark
har frt fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet
som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at forngte dem
var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere
har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De snderbryder Skjoldet,
laver Lverne til Leoparder og Hjrterne til Aakander.

Til ingen Nytte frer de Bevis efter Bevis i Marken for, at det
_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en
Trosstning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da
heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot
sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige
Betydning ikke forringes ved at faa Hjrterne ombyttede med
Sblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en
Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i stersens
Blger, og Vaabnets Sblad bliver da Billedet paa Danmark vrnet
af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstrmme imellem Sjlland,
Fyn og Jylland.

Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Inds, hvor Nkkens
Roser gynger paa Vandspejlet, mindre sknt end Fremstillingen af
de bldende Hjrter, som i sig selv intet betyder?

Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, sknne
Blomster er indstrede, finder vi dem mange Steder hos _H. C.
Andersen_. I ventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens
Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader
_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der
aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets
Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en
rdgul, brndende Lue, som Vandet giver Nring. Det kan tnkes,
at Digteren har kendt de fremmede, rde Nokkeroser han bruger
aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og
muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe
falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden
skulde prydes af ikke alene rde, men ogsaa blaa Aakander, der
vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede
Edens Have.

I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over
Skovsen, medens Varmen vlder ned i den dejlige Sommer, og i
_Tommelise_ sejler ventyrets lille Heltinde ned ad Strmmen paa
et Aakandeblad, der fres af Sommerfuglen, et af de mest
henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al
ventyrdigtning. At H. C. Andersen her tnker paa Odense Aa,
viser det Trk, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med
de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet
udtrykkelig nvnes.

Hvor meget der endnu lod sig fortlle om vore hjemlige Sblade
er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvgt imod den
megen Talen om Vaabenskjolde, om ventyr og andet lrdt og sknt,
skal dog til Slutning nvnes en lille Enkelthed fra et helt andet
Felt.

Enhver, som elsker Naturen, maa gldes ved at se Aakanderne i
deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i
Vinterens blomsterde Mrke Mindet om de sknne Timer i hjere
Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne
sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi tnker tilbage og
husker Sejlturen henad Aaen eller Sen forbi Aakandernes grnne
og blomstrende Rige, hvor man grne prver paa at plukke
Blomster, dog sdvanligt med lidet Held. Nede under dem leger
Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle
Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjrter danser og flyver
glimrende Insekter, de sknne Sivbukke. Det falder os ikke ind,
at de beundrede Vandblomster ogsaa kan gre Nytte, praktisk
Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller
ikke nogensinde vret Tilfldet her i Landet, men i hvert Fald
oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet
gre Brug af Aakandernes kdede, stivelsesrige Rodstokke, som er
blevne malede og bagte til Ndbrd. Om dettes Nringsvrd og Smag
har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke
nsker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor,
lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Vrdier, som
ligger paa Vandets Bund?

Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige grne efterlignes af de
Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes
Skikkelse. Med samme, flydende Hjrteblade, tilsvarende
Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar
den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Rdt.

_Frbid_ kan saaledes glde for en Nkkerose i Dvrgeformat, og
kaldes da ogsaa i ldre Tid, hos Simon Paulli og andre med
Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere
godkendtes Frbid som ikke alene Nordens, men de fleste andre
Sprogs gngse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er
udsprungen som ligefrem Oversttelse af Folkemaalet. Almindelig
som denne Plante er nsten allevegne og sknt meget net dog
langtfra fremtrdende dekorativ, frister den ikke til
Indplantning i Havernes Vandpartier.

Det samme glder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske
Arter i Lgfolks jne skuffende ligner hverandre, en enkelt af
dem hrer, som allerede nvnt, til de meget faa Blomsterplanter,
der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det
stille Brakvand. Vand-Ranunklerne samles oftest i en srlig Slgt
_Frpeber, Batrachium_, hvis mest ijnefaldende Fllestrk er
_hvide_ Blomster, medens den trrere Bunds Ranunkler--eller
Smrblomster--hos os alle er gulblomstrede.

_Lyserde_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _Vand-Pileurt_.

Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de vrige danske
Pileurter, der er mindre hderlig kendte som slemt Ukrud i Haver
og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det sdvanlige
Prg af at tilhre det vaade Element og kan ogsaa tidt vandre
ind paa trlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem
Ukrudplante som sine Slgtninge Blegbladet og Ferskenbladet
Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at vre
fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svmmende med de
smukke rosenrde Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan
herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt.

Til samme Gruppe. Flydeplanterne, hrer endnu to Planter, som kun
med et vist Forbehold henfres til _danske_ Vandplanter. De har
begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men gr det
ikke lnger; med en vis historisk Ret tilhrer de dog stadig vor
Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde vre paafaldende.

Den ene er _Hornndden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vkke
Strid om Rigsvaabnets "Sblade" eller "Hjrter", eftersom de
snarere har vret Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene.
Hornnddens ejendommelige Ydre og mrkelige Historie vil ivrigt
mangen Lser kende fra Sophus Bauditz's "Fortllinger fra
Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portrt. Man
ved da, at Trapa er uddd her i Landet. Om dens Forekomst for
maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornndden
frst i lollandske Trvemoser, senere ogsaa fra Steder paa
Sjlland og i Jylland, I vore Dage er den sjlden i hele Nord- og
Mellemeuropa og gaar som en uddende Art stadigt tilbage. Der
gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at
genindfre Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte,
strittede han Ndderne ud de flest mulige Steder, det hed sig
endog, at de paa Jrnbanerejser blev kastede ud af
Kupevinduerne, naar Toget gik tt forbi en S, Aa eller blot et
Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet
viste sig levende Hornndplanter.

Sknt Hornnddens Ydre er meget beskedent, vil de svmmende
Ruderblade altid vkke Opmrksomhed, selv om man ikke har lst
Bauditz eller fra anden Side kender Plantens mrkelige Historie,
som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk
Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde
sig til Rette i det nuvrende Danmark, hvad saa end Grunden kan
vre og stter i hvert Fald sjldent modne Frugter. Om Dyrkningen
vil Lseren andetsteds i denne Bog finde de forndne Oplysninger.

Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev nvnt som
tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlngst
har ophrt med at vre vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved
at vre fundne i Trvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en
fordums Tilvrelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes
end Hornnddens.

Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande. Bladene er flere
Gange mindre, men smukt hjrteformede, Blomsterne ved nrmere
Eftersyn langtfra aakandelignende, men ligner mere store, gule
Aurikler. Planten hrer til Ensianfamilien, der tller saamange
sknne Arter og srligt en Mngde Alpeplanter.

Hvorfor, kan Lseren sprge, prsenterer vi dog Planten under et
skrkkeligt, langt og svrt latinsk Navn. Lad os hre et godt,
dansk Ord. Desvrre er dette nske lettere at sige end at
opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en
ligefrem Flge af, at den er saa lidet kendt.

Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden
Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi forelbigt kalder den) ganske
og dukkede frst op i den nyeste Tid. Naar vi trffer den i vor
ldre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i
Syd-Holsten, srligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang
regnedes for Artens Nordgrnse. Sydpaa var den udbredt over hele
Nordtyskland dog intetsteds srlig almindelig.

Da Hertugdmmerne gik tabt, skulde L. dermed vre slettet af den
danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det
egentlige Danmark; e. 1863 i Fstningsgravene ved Kronborg,
senere flere Steder i sjllandske Aaer, desuden i Odense Aa og i
de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at
vre indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modstning til
Hornndden lader saaledes L. til at fle sig meget vel til Mode
i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Strmme den ligeledes er
plantet, er det samme Tilfldet. Den rykker stadigt lnger
nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads
indenfor den skandinaviske Flora.

I nyere, botaniske Bger opfres L. med det danske Navn,
_Sblad_, der som vi har hrt er et af Aakandens gamle Navne. Som
Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at
det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Sblade"--eller
"Hjrter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke
kan vre Tilfldet. Man ser ogsaa Planten opfrt som
_Aakande-Sblad_, men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i
daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne
lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her
det poetiske _Sguld_.

Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny
tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu
flere som for nsten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_,
der henpeger paa Ligheden med Aakanderne.

I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretrkker at
sige, altid gre sig gldende. Hvem som ikke forud kender
"Sguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og
August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i Kbenhavn.

Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af frste Grad,
hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres
Tilvrelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader
sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid
ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her nvnte lille Udvalg
omfatter dog de mest ijnefaldende af vore indenlandske "gte"
Vandplanter.

I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Rkke
forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Flge
efterhaanden som man nrmer sig Bredden. Lngst ud gaar
Aakanderne, dog sjlden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa
lavere Vand breder Vandranunklerne, Frbid og andre sig tidt
over sammenhngende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme.
Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man tr
bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte
Vise "Andemad, vk, den Fordring br vi frem". Og i Hartkorn med
Andemaden slaar han Grde og Vandpest, foruden andet der lgger
sig kvlende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse
Strmmen.

Paa Grnsen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en
Brmme af Siv og Rr isprngt en broget Blanding af alskens
Urter, hvorimellem mange af vore hjeste, stateligste og
sknnest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker
Moserne, hvis Plantevkst atter danner Overgangen til Engfloraen.

[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Sen i D. T. Poulsens
Planteskole ved Kvistgaard]

Disse Planter hverken svmmer eller flyder, men hver deres
Blomster og Lov hjt til Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i
aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde
Fdderne trre og varme.

Her pranger de store Skrmplanter _Vand Kvan, Billebo_ og
_Mrke_, jvnsides _Hjortetrst_ og _Kattehale_ med lillarde
Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Sknhed
ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slgtninges, og
vi jner de smukke, mrkegule _Fredls_-Blomster. Om Foraaret
skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen
paa Sommeren farves store Strkninger hvide af _Mjdurternes_
Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med
blide, blaa jne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i
gngs Tale kaldte Smrblomster.

Indenfor S- og Aabreddernes Planteverden mrker vi os til
Slutning endnu to, som ikke hrer til de ringeste, _Brudelys_ og
_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge
srdeles statelige, af en egen Sknhed, som langtfra er pralende
men ganske stilfrdig.

Deres Navne er saa trffende, at ingen kunde tnkes bedre. Den
ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene.
Brudelys, hvis Stngel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter
verst med en mangestraalet Skrm, en Kandelaber, hvis
enkelte Blus er rosarde eller nu og da ligesom solblegede,
nsten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke
Navn, der mrkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og
endda er af nyere Oprindelse.

ldre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med rdagtige
Blomster", hvilket mere er en hjst ufuldkommen Beskrivelse end
et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af
Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet
"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt
Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet.
Brudelys er ret almindelig, men optrder dog sjeldnere i strre
Mngder samme Sted.

_Pilblad_ har i Modstning til Brudelys et Navn som vist i alle
Sprog er ensbetydende og fremhver Bladets mrkelige Pil- eller
Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv
smukke, blegrde Blomster. Allerstrkest hvdes den flles
Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn
_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil
med et Bjrnstjerne Bjrnson. De mange fremmede, isr amerikanske
Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en
interessant og fornjelig Maade.

Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udstter man sig
for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optrde som
Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette
svarer til, hvad ikke sjlden finder Sted ude i Naturen paa
dybere Vand eller i strkt rindende Strm, hvori Pilblad
omdannes til lange, slappe Grs- eller Sivblade, der holder sig
rent undersiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og
ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvflgelig
al dekorativ Vrd som Prydplante og maa i denne Skikkelse
nrmest regnes for Vandukrud.

Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjlland, mangler helt
paa nsten alle vrige er, men bliver ret almindelig i de
vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end
andetsteds.

Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og
ret tilfldige Trk, men kan dog vel give en Forestilling om, at
vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget
fattigt Land_,




II. STENHJSPLANTER

Saafremt "Stenhjsplanter" tages i Ordets snvrere Forstand af
Alpeplanter eller Hjfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks
vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land,
hvor Bjrg kun er Bakke, kan der hjst regnet blive Tale om
Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er
knyttede til den ene , Bornholm, hvis Granitvgges Plantevkst
huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i
vore andre Landsdele.

Det br dog indskydes, at denne Fattigdom
paa Alpeplanter ikke glder for Islands, Frernes og Grnlands
Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som nsten alle
genfindes paa de norske og svenske Fjlde, men savnes i det
danske og vrige europiske Lavland.

Mange af de Planteslgter, som udgr den faste Stok paa Havernes
Stenhje, og der vil trffes i enhver Samling, har ganske vist
ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Grnser. Slgter
som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica,
Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter
er overvejende indfrte fra fremmede, bjrgrige Lande, medens de
indenlandske Arter i de samme Slgter maa opsges i Moser, paa
Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre
Steder end paa Stene og Klipper.

I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal
af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det
indfrte Naaletr, Bjrgfyrren, Hedens Skovtr svarer herhjemme
aldeles ikke til sit Navn, og vi trffer i det Hele kun to
Slgter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhrer
Bjrglandene. Det er _Stenbrk_ og _Stenurt_.

Af disse to maa endda Stenbrk--_Saxifraga_--gaa ud som dansk
Stenhjsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter forngter
deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa
sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbrk_ er en
smuk Engplante, som lejlighedsvis og grne med fyldte Blomster
finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er
egnet til at vkke strre Opsigt. I Norge findes derimod c. 15
forskellige Saxifraga-Arter, og i Grnland gaar flere Medlemmer
af denne store Slgt saa hjt mod Nord, som der overhovedet
trffes Blomsterplanter.

Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette
fremdrages som den mest udprgede danske Stenhjsplante-Slgt.
Mindst af Prget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at
finde i solaabne Krat, paa Bakkeskrnter, langs Strandbredder
eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede
Straatage. Ved at optrde i usdvanlig Mngde og Frodighed paa de
bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til
Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slgt, selv om den
forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur.

Danske Flora'er, som Raunkir's og Rostrup's nvner en hel,
lille Rkke andre Sedum-Arter, men ved nrmere Eftersyn opdager
vi, at de nsten alle opgives som "forvildede". Hverken _album,
mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for
virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, ivrigt
ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i
de mellemeuropiske Bjrge.

Disse "forvildede" Stenurter br dog ingenlunde sttes i Klasse
med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod
vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige
Smaaplanter, hvis saftfulde Grnt og fine, gule, hvide eller
rosa fremstraalede Stjrneblomster liver op imellem de dde
Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent
at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"_.

Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de
fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret
sig med at udsaa Fr af disse Planter", flere af dem bredte sig
ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog,
bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle glder, hvad
Rafn's Flora fra Aar 1800 vedfjede om Hvid Stenurt, at "den er
smuk nok til at fortjene en Plads i Haven".

Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs
Strandvejen mellem Kbenhavn og Helsingr, den er her dog neppe
ldre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra
et Stendige ved Frederiksdal nr Furesen. Endnu tidligere er
den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige tt ved
Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens ldste, paaviselige
Findested her i Landet, lvrigt er det usikkert, om Sedum album
som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den
paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Mngde, maa regnes for
ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterrnets vrige
Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet
den.

Aldeles utvivlsom af dansk Indfdsret er _Bidende Stenurt, Beduin
acre_. Ogsaa den foretrkker Stendiger og Klipper, men selv om
hvert Stengrde forsvandt, vilde _"Bladels"_, som den kaldes i
ldre dansk, ikke vre aftaget videre i Antal. Den fler sig som
hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming nvner den som
en af de 20 Blomsterplanter, der udgr de vestjydske Havklitters
frste, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad
Sandet nsten som smaa, mrkerde Hoveder, og hen paa Sommeren er
dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget ijnefaldende i det
hvide Sand.

Ligesom sine Frnder holder Bidende Stenurt sig langtfra altid
Salmistens Paabud om at sge de nedrige Steder efterrettelig,
den strber tvrtimod efter at naa op i Hjheden, selv om den
der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den fster Rod paa
Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Flge, og lejlighedsvis
trffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slgt,
Sedum, men dog tilhrende en flles Familie, _de Tyk-bladede_ paa
Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre rber alene ved
Navnet _Taglg_ sit vanlige Voksested.

Slgten Taglg eller Huslg, _Sempervivum_, opfres i Kataloger
over Stenhjsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter,
hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre
skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjrge og er
saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes
kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora tller adskillige
Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at
have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra
Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja
lngere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden nre
Slgtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum_, ligefremt
_Taglg_, uden noget Tillgsord.

Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen
Sammenhng, der ikke er uden historisk Interesse.

I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med
andre Taglg-Arter en udprget Klippeplante. Langt tilbage i
Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke,
saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade
i det Hele var et udmrket Husraad, et klende, lgende Middel
mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have
Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, nr
ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit
ud paa Tagene, som den Gang neppe var straatkte, men snarere
grstrvkldte.

[Illustration: Stenhjsparti at store Klippesten rigeligt
beplantet med forholdsvis faa Arter.]

Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og
gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte
Branden, der rasede i vort eget Kd, ogsaa var skikket til at
vrne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man
Huslget til at vre Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvgets
Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle
Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det
folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skg, som de ldste
Oldtidsforfattere kalder den.

Troen paa Taglgets undergrende Kraft bredte sig stadigt lnger
mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa
Tagene.

Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede
Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Taglget som
Lynamulet, hvad der var saa meget mere rrende, som selve Himlen
utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var
ligesaa strk i Troen, men urbdigt kunde lade sine Lynstraaler
splintre de skrbelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med
Jupiters Skg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulrde
Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere
hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skg, der senere i
gngs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut.

Et mrkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de
saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store
c. 812 lod affatte vedrrende Driften af Krongodserne. Heri
findes en Liste over de Kkken- og Krydderurter samt Frugttrer,
som Kejseren nskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72
Arter nvnes Barba Jovis, i Oversttelse lyder Stedet saaledes:
"Gartneren skal have Taglg paa sit Hus."

Den frste danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_,
udgivet 1648, skriver flgende om Huslget eller Sankt
Hans-Lget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse
Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke
alleniste groer nedre paa Taget, men endda verst paa Ryg-Aasen
...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium_, den
frste Fortegnelse over alle den Gang kendte danske
Blomsterplanter kort men godt, om Taglgets Forekomst: "Paa
Tagene mange Steder".

Dette passer nu ikke lnger saa ganske. Taglget er ved at blive
en Sjldenhed og maa siges at falde som Offer for flere
sammenstdende Omstndigheder. Ingen har mere Tiltro til det som
Lynafleder og Brandskader lges paa anden Vis end ved Saftblade,
ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til
Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore
Bedsteforldres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlg
kan Huslget ikke, og saaledes staar den fr saa udbredte Plante
i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken hrer
den til det Danmark, som forsvinder.

Priset vre da Havernes Stenhje og kunstige Klipper, hvor
Stenurter og Huslg kan dyrkes fra Slgt til Slgt. Selv en
mindre Samling Stenhjsplanter indeholder grne en eller flere
Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, br man sikkert foretrkke
tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af
Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin
minderige Fortid at sttes verst paa Listen.

Straatagenes Forsvinden er til at bre, men at ogsaa vore
Stengrder er i strk Aftagen, maa rgre den vildvoksende Floras
Venner. De hegnede i fordums Dage nsten hver Marklod, hvert
Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid nrmest for dselhed.
Hvormange samfundsnyttige Skrver kan saadan et Dige af lutter
store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengrderne ned,
og hvad plejer der at komme i Stedet? Hsligt, ondskabsfuldt,
nsten modbydeligt Pigtraadshegn.

Faa Steder er eller var Botanikerne krere end Stendiger. Der er
fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om
Pladsen, og man nsten altid finder Planter, som ellers ikke
vokser i Omegnen. Her er Sjldenhederne vrnede mod Leens,
Plovens eller Spadens delggelsesvrk. Jordens tiltagende
Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets
oprindelige Plante- og Dyreverden.

Navnlig paa Stenstninger om Haver trffes den frodigt voksende
_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skrkkeligt Navn
_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjldent. Ogsaa den hrer til
de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet.
Hornemans "Plantelre" fra c. 1820 nvner den som tilsyneladende
vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det davrende Danmark,
Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin
Flora's frste Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som
forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Taglget, i
Tiltagende herhjemme. Italien nvnes som dens egentlige Hjem, og
Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klder
med sin ttte, grnne Kappe. Paa Stenhje, hvor Cymbalarien skal
vokse jvnsides andre, breder den sig oftest alt for voldsomt,
kryber vidt og bredt til alle Sider og er ikke til at blive af
med, selv om man gerne vilde. Hvor den har Plads nok til
Raadighed gr den god Fyldest, er udmrket til Stengrotter og
Mure, hvorimod den br fraraades paa egentlige Stenhje. Som
smuk Ampelplante er Linaria Cymbalaria velkendt under Navn af
_"Huslig Lykke_".

Udenfor Blomsterplanternes Rkke maa Flertallet af danske
_Bregner_ fremhves som Stenhjsplanter i dobbelt Betydning. De
trffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig
som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder.

_Engelsd, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste
Stengrde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper
end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende
_Radelv-Arter_, Slgten _Asplenium_, hrer til de Planter, som
allermest er ramte af Menneskenes skaansellse Fremfrd mod deres
foretrukne Voksepladser. Vore fire Radelvbregner er alle sjldne
og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radelv_, som endnu for
30-40 Aar siden stod opfrt fra ikke faa Steder rundtom i Landet,
hovedsagelig paa Stengrder, har disses Aftagen nsten bragt til
fuldstndig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi,
at saavel Radelv-Arterne som andre stenelskende Planter endnu
synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske
Flora, og i srdeles Grad er vor Klippe et Paradis for alle
danske Bregner.

Selvflgelig kunde der endnu fremdrages en lang Rkke
vildvoksende Planter, som der var Grund til at sknke Plads paa
Havestenhjen. Da de i den fri Natur ikke srligt sger stenede
Voksesteder, foreligger nppe Grund til at sknke dem Omtale som
danske Stenhjsplanter. Vi maa indrmme i den Forstand
Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert.
Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive
anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore
hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke.

[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor
Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil ndig
undvre den under sit Arbejde i Bassinet.]

[Illustration: Fig. 53. Iris Kmpferi eller lvigata i
Knuthenborg Park.]





UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER



(Ved _Axel Lange_).


Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
dansk Amatr kunde tnkes at komme til at beskftige sig med.
Medens der saaledes er nvnt et forholdsvis stort Antal Arter,
er Tallet paa Have-Varieteter forstligt bragt ned, idet
saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.

_Acorus calamus, "Kalmus"_, er en meterhj Plante med en Mngde
ubetydelige Blomster i en lang, tt Kolbe. Bladene brede,
grslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en
brogetbladet Varietet. Mosehuller og Sbredder paa lavt Vand.

_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede
Blade, er lave, tueformede Planter med grslignende Blade. De kan
anvendes som Indfatning om Mosebede.

_Aira cspitosa, "Mose-Bunke"_, 1 m hj. Et her i Landet
almindelig udbredt Grs, som vokser i ttte Tuer. I dyrket
Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den
rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller
gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales
i meget hj Grad. Mosebed.

_Alisma plantago, "Skeblad"_. Indtil meterhj Plante med ret
store, g-hjrteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor
Top. Mosehuller eller S paa lavt Vand.

_Allium senescens_. Europa. 35 cm hj. Bladene er lange,
linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en tt Skrm
af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.

_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude
i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus.
Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af
strk, ejendommelig Duft, samlede i en mrkelig toklftet
Blomsterstand.

_Astilbe_. Denne Slgt, som slutter sig nr til _Spira_, rummer
en Mngde prgtige Arter og Hybrider. Bladene er grne flere
Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige,
samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig
srlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandlb eller omkring
Springvandsbassiner. Halvskygge.

Af Arter kan nvnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene
gformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget
langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m.
Bladafsnittene gformede, skarpt savtakkede. Blomsterne
gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja
japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke.
Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_,
Himalaya. 1-1,5 m. Bladafsnittene store, gformet-elliptiske.
Blomsterne gullighvide. Juni.

Af smukke Hybrider kan anfres: _A. Arendsii, "Kriemhilde",
"Lachsknigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"_.
lvrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.

_Avena elatior, "Draphavre"_. Af dette almindelige, vildtvoksende
Grs findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og tttere
af Vkst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til
Indfatning omkring Mosebede.

_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinata_ o. a. Arter.
Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med
traadformede eller brsteformede Afsnit, de to frstnvnte Arter
har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i
Smaaser eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i
Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Tppe over
Vandfladen.

[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og flgende
6 Billeder efter "Nordens Flora").]

[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.].

_Butomus umbellatus, "Brudelys"_. En af vore smukkeste, hjemlige
Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som
bliver meterhjt, brer en Skrm af langstilkede, lysrde
Blomster. Plantes paa lavt Vand i Sen mellem Dunhammere og andre
vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli.

_Calla palustris, "Kr-Mysse"_. Bladene friskgrnne, blanke,
hjrteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort
Hylsterblad, som udvendig er grnt og indvendig hvidt; efter
Blomsterne udvikles Brrene, der tilsidst bliver rde. Trives
bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver
Bladene mindre og blegere grnne. Ca. 1/4 m hj. Juni-Juli.

_Caltha alpina_ er nppe mere end en Varietet af _C. palustris_;
den er strre end denne.

_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm hj. Bladene
g-ovale med hjrteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide
Bgerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.

_C. palustris, "Eng-Kabeleje"_. Denne almindelige Plante fra vore
Enge har hjrteformet-nyreformede, blanke, mrkegrnne Blade og
g-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandlb gennem
Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t.
Bladenes Strrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes
Strrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl._, som
blomstrer lngere end de enkelte, findes flere Typer.

_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og
navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med strre og strkt fyldte
Blomster er en god lille Plante til Mosebed.

_Carex, "Star"_. Mange af de danske Arter er meget dekorative og
kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Sbredder. De
her anfrte er blandt de bedste.

_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede
Blade plantes ved Sbred eller paa lavt Vand.

_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgrn Art med hngende Aks. Vokser
grne i Trvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst
paa Randen af Mosehuller.

_C. riparia. _1 m hj. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne
Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i
Mosehuller paa lavt Vand.

Af Star-Arter fra fremmede Lande kan nvnes:

_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, nsten
traadformede, trre i Spidsen, og gennem hele deres Lngde
ivrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud,
som om den var vissen. Synes fuldstndig haardfr her i Landet.
Mosebed, baade paa fugtig og temmelig tr Bund.

_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i
ttte Tuer. Om dens Haardfrhed her i Landet kan intet bestemt
siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til
andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det
overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.

_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. 1 m hj, ejendommelig Art. Aksene
er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre.
Sbred eller Mosebed.

_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i ttte Tuer. Skuddene
c. 80 cm trje med mange Blade. De grnne Smaa-Aks er samlede i en
aksformet Stand i Skuddets Spids. Sbred eller Mosebed.

[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.]

[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.]

_Chamnerium angustifolium, "Gederams"_. En smuk, meterhj
Plante med lange underjordiske Udlbere og store, karminrde
Blomster i en lang Klase. Plantes paa den trre Del af
Mosebedet.

_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"_. To
lave Planter med lysgrnt og gulgrnt Lv og ubetydelige
Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.

_Comarum palustre, "Kragefod"_. Skuddene lange, nedliggende eller
opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagrnne paa
Undersiden. Blomsterne brunrde. Plantes i den fugtigste Del af
Mosebedet.

_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica,
"Hnsebr"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som
har smaa sortrde Blomster, der er omgivne af fire store,
kronbladlignende, hvide Svbblade, hvilke trder i Kronens Sted
som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen flger ret store
rde "Br". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad,
_canadensis_ paa noget trrere Mosejord.

_Drosera, "Soldug"_. Denne artrige Slgt har 3 Reprsentanter her
i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er
nppe haardfre her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne
til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante
Kirtelhaarsbekldning: talrige rde Haar, hvert med en stor
klbrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa
dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke
let kan gre sig gldende mellem de andre kraftigere voksende
Moseplanter, br man snarere prve deres Dyrkning paa fugtige
Steder paa Stenhjen.

_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med
fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige
villig til at trives.

_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgrnt Lv. Ved
sine krybende Jordstngler breder den sig over store Flader.
Formeres let ved Deling. Mosebed.

_Elisma natans, "Spryd"_. Bladene lancetformede, blanke,
svmmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.

_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"_. Var
oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig
over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i
stillestaaende og rindende Vand. Br aldrig indplantes i
Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget strkt og er
vanskelig at udrydde igen.

_Epipactis palustris_. Hrer til Orchidfamilien. Blomsten er
brunlig med hvid og rdstribet Lbe. 25 cm hj. Juni. Dyrkes i
fugtig Mosejord.

_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Srlig smuk paa Grund
af de hje Skud med lysgrn eller nsten hvid Hovedstngel og
talrige, friskgrnne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs
Vandlb. Ved underjordiske Udlbere kan den brede sig vidt
omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra
Moderplanten. Sol eller Halvskygge.

_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vkst. Sidegrenene
fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller
Skygge paa halvfugtig Bund.

[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris]

[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria]

_Eriophorum, "Kruld"_. Disse Planter har en vis dekorativ Vrd
ved den fine, hvide Fruld, som udvikles efter Blomstringen.
Arterne _angustifolia_ og _latifolia_ har Udlbere og breder sig
derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vkst, er
mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.

_Eupatorium cannabinum_ med blegrde og _E. purpureum_ fra Nord
Amerika med karmoisinrde Blomster, egner sig til Plantning med
andre Stauder som Brmme om Sen. Den dobbeltblomstrede E.
_cannabium_ har klarere rosenrde Blomster end Hovedarten.

_Euphorbia palustris_. Meterhj Staude med gulgrnne Blomster.
Mosebed.

_Geranium palustre, "Kr-Storkenb"_. 60 cm hj Staude med
haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli.
Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.

_Glyceria aquatica, "Sdgrs"_. Hjt og smukt Grs, som plantes
mellem andre hje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_.
med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes
trrere Del, den bliver let for grn, hvis den staar fugtigt.

_Gunnera manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er
grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa
store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er
meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer
kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Sbred, som
af og til oversvmmes af Vand; her gr man vel i at plante dem
noget trrere. For at trives fordrer de rigelig Nring og god
Vinterdkning.

_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne
ubetydelige, hvide, i Skrm. Paa Grund af sin krybende, ttte
Vkst danner den sammenhngende, grnne Tpper og er derfor
meget anvendelig til Dkning af ngne Pletter i Mosebedet.

_Hottonia palustris. "Vandrllike"_. 35cm hj. Lvet meget
findelt, for Strstedelen nedsnket i Vand. Blomsterne lysrde
eller nsten hvide, eller ogsaa karminrde, i Kranse opad en
rank Stngel. Juni. Trives bedst i Grave eller Grfter med
dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand.
Meget dekorativ.

_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhjt Grs med en stor,
silkebld hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder
sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.

_Iris acoroides_. Ligner den danske Svrdlilie, men er betydelig
hjere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem
Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.

_I. Kmpferi_ (eller _lvigata)_. Denne afviger ret betydeligt
fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er
meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Mngde
fortrffelige Sorter baade af japansk og europisk Tiltrkning
med prgtige Farver. Plantes ved Sbred eller ved Vandlb.

_I. ochroleuca_. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning.
Juli.

_I. pseudacorus, "Gul Svrdlilie"_. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule.
Juli. Sbred.

_I. sibirica_. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet:
_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni.

[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata]

[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris]

_I. virginica_. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.

Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning
ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Ser eller
kunstige, regelmssige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former
og rene Farver, gr denne Slgt til en af de ypperste
Vandhaveplanter.

_Juncus glaucus_. Danner c. 80 cm hje, ttte Tuer af blaagraa,
traadformede Skud. Mosebed eller Sbred.

_Limnanthemum nymphoides, "Sblad"_. Til Trods for at det er en
smuk Plante--den har svmmende, nsten kredsrunde Blade og gule,
frynsede Blomster--br det fraraades at indplante denne
Vandplante i Bassiner eller Ser, hvor man nsker nogen fri
Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig dkke hele
Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er nsten ikke til
at udrydde, hvor den frst har faaet Indpas.

_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to
enaarige Planter, som egner sig til at saa paa ngne Pletter i
Mosebedet. Den frste har fjersnitdelte, blaagrnne Blade og
hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgrnt Lv med
fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og
blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.

_Lychnis flos cuculi, "Trvlekrone"_. Blomsterne lysrde,
frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder
Blomsterne lngere end Hovedarten.

_Lysichiton kamtschatcense_. Hrer til Arum-Familien og har et
bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfr her i Landet vides
endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er
bragt hertil.

_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, nsten
kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Dkning
af Grftekanter eller Bunden i Mosebede.

_L. thyrsiflora, "Gulddusk"_. Planten opret 40--50 cm med smaa
gule Blomster i ttte Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller
eller i svagt rindende Vand. Juli.

_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og
kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til
Plantning paa Mosebed.

_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"_. Blomsterne blegrosa,
frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.

_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt
under Navn af _M. luteus_; dette er dog en anden Plante) 60 cm.
Blomsterne gule. Plantes ved Vandlb i Skygge eller Halvskygge.
Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde
indenfor rimelige Grnser.

_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte
_"Eng-Forglemmigej"_. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved
Vandlb, ogsaa udmrket anvendelig som Indfatning om Mosebede.
Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige
Varieteter, som udmrker sig ved kompakt Vkst eller srlig
Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.

_Myriophyllum, "Tusindblad"_. Sknt disse Planter er meget
sirlige, har de nppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter,
De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Lv gr sig
vanskeligt gldende, undtagen hvis Vandet er meget klart og
gennemsigtigt.

[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.]

_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande,
men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene hver sig grne
noget op over Vandet.

_N. japonicum_. Japan. Bladene aflangt pilformet-hjrteformede.
Blomsterne rdgule.

_N. luteum, Aakande_. Bladene mrkegrnne, nyreformede, blanke,
svmmende. Blomsterne nsten kugleformede, g gule, strkt
duftende. Plantes i Ser og i svagt rindende Vand.

_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den
almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-stbte
Frilandsaquarier.

_Nympha alba, "Nkkerose"_. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne
store, hvide, bgerformede, meget smukke. Plantes i Ser og svagt
rindende Vand.

_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenrde Blomster.

Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata,
tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget nr til _Nympha
alba_.

Ved kunstig Tiltrkning er der navnlig i den sidste halve
Menneskealder tiltrukket prgtige Hybrider, hvis Tal nsten er
_legio_, og som det i dette lille Vrk vilde fre for vidt at
skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farveprgtige,
at de fuldt ud kan sttes paa Hjde med de tropiske
Nympha-Arter. Af hvidblomstrede kan nvnes: _Gladstoniana,
lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea,
Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhves: _Colossea,
Marliacea rosea_, strkere rde er: _atropurpurea, Escarboucle,
James Brydon_. lvrigt henvises til Gartner-Kataloger.

_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har
glatte, matgrnne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit.
Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.

_Orchis, "Ggeurt"_. De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_
og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa
Mosebed. Alle de anfrte Arter har rde Blomster i Klase. De to
frste plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnvnte i den
trrere Del af Mosebedet.

_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule,
samlede i en tt Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad.
Bladpladen er elliptisk, mrkegrn paa Oversiden, bleggrn paa
Undersiden, oftest svmmende paa Vandoverfladen. Plantes i
stillestaaende Vand med dyndet Bund.

_Osmunda regalis, "Kongebregne"_. En meget smuk Bregne med
dobbelt fjersnitdelt, glat Lv, den vre Del af Bladet bestaar
af en Mngde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk
Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets
mest dekorative Planter.

_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er
pilformet-spydformet, rent grnt. Plantes paa lavt Vand i en lun
Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.

[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".]

_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"_. Blomsterne
smudsigrde, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er
meget store, nsten kredsrunde, langstilkede. Planten trives
ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at dkke
grimme Aflb.

_P. japonicus_. Blomsterne gulliggrnne i det tidlige Foraar.
Bladene store, friskgrnne. Anvendes paa lignende Maade som
forrige.

_P. spurius_. Bladene triangulre, hvidfiltede paa Undersiden.
Trives godt paa sandede Sbredder.

_Phragmites communis, "Tagrr"_. Et hjt (c. 2 m) stateligt Grs
med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud
paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Brmme omkring store Ser.
En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule
Stngler.

[Illustration: Fig. 64. Nympha Marliacea chromatella.]

_Pinguicula vulgaris, "Vibefedt"_. 8 cm. Blomsterne violette paa
en fin Stilk fra en Roset af klbrig-fedtede Blade.
Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet
som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Grs), som kan
skrme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over
den, saa at den kommer i Skygge. Juni.

_Polygonum bistorta, "Slangeurt"_. Blomsterne blegrde i et
endestillet Aks. 1 m hj. Mosebed. Juli. Halvskygge.

_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjrteformede
paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til
overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst
at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en
lun Plads paa lavt Vand.

_Potamogeton natans, polygonifolius, prlongus_ og _rufescens_.
De to frste har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade,
men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til
Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og
gennemsigtigt.

_Primula farinosa, "Engestjerne"_. Blomsterne rdlilla i Skrm.
Bladene smalle, gulmelede. En meget skn lille Plante, som,
plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af
ypperlig Virkning. Maj.

_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm hj med en rigtblomstret Skrm
af gule fladkravede Blomster.

_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm hj, efter
Afblomstringen endnu hjere. Blomsterne i Skrm, lysgule,
nikkende, vellugtende. Bladene friskgrnne. Juni.

_Ranunculus aconitifolius_ med mrkegrnt, haanddelt Lv og
talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige
Bjrgskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig,
muldet Jord eller ved Vandlb. En Varietet med fyldte hvide
Blomster, _"Slvknap"_, er almindelig dyrket. Juni-Juli.

_Ranunculus lingua_ er en meterhj Plante med lange,
lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved
Vand.

_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt
kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget
smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.

_R. tabularis_. 1 m. Bladene nsten kredsrunde, 40 cm i Diameter.
Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret
Stand.

Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad
Vokseplads.

_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"_. Bladene pilformede,
Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.

_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysrde,
talrige i en stor Stand, udvikles fr Bladene. Maj. Bladene
nsten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Sbred.

_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernmontani_ er
hje, bladlse Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Ser
paa lavt eller dybt Vand, den sidstnvnte trives endog i
Brakvand.

_S. Tabernmontani v. zebrinus_ har smukt
hvid-(tvr)stribede Skud.

_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. silvaticus_ fra Europa,
Danmark, med grsagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S.
maritimus_ trives i Brakvand.

_Senecio ligularia_. 1 m. Bladene store, hjrteformede, takkede.
De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.

[Illustration: Fig. 65. Spira gigantea]

_S. tanguticus_. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede
Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.

_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjrteformede,
langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve,
samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige
til Mosebed. Af andre Arter kan nvnes: _S. aquaticus, S.
clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen).

_Spira_. Blomsterne er grne meget smaa, men da de er samlede i
Mngde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning.
Fortrffelige til Plantning paa Mosebed, ved Sbredder og ved
Vandlb, _S. aruncus_ ogsaa god som Solitrplante. Formeres ved
Deling.

[Illustration: Fig. 66. Trollius "Goldquelle" (verst).]

_S. aruncus_. Indtil 2 m hj. Blomsterstandene meget store,
fldehvide. Hanplantens Blomsterstand knnere, men af kortere
Varighed end Hunplantens.

_S. gigantea_. 2 m. Bladene haandlappet-fligede. Blomsterne
hvide.

_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne rde.

_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne rde; Bladene
haandlappede.

_S. ulmaria, "Mjdurt"_. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge
og Grfter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk,
fyldtblomstret Varietet.

_Stenanthium robustum_. Denne prgtige nordamerikanske Plantes
Haardfrhed br nrmere prves, inden den anbefales til
almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store
rigtforgrenede Stande. Krver en lun Vokseplads.

_Stratiotes aloides, "Krebseklo"_. Bladene olivengrnne i Roset.
Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.

_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Arace.
Hylsterbladet er udvendigt gult med mrkviolet, indvendigt
mrkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende.
Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er g-hjrteformede,
temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun
har vret dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardfrhed
maaske endnu drages i Tvivl.

_Trapa natans, "Hornnd"_, med de smukke, rudeformede Flydeblade
og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser,
hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i
Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger.
Den er enaarig.

_Trollius, "Engblomme"_. Bladene er hos alle Arterne haanddelte;
Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede
til mrkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved
Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og srlig
rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan nvnes:
_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T.
europus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med fldehvide
Blomster. Af Hybrider kan nvnes _"Goldquelle"_ og _"Orange
globe_".

Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af
Vkst end de andre her nvnte Arter; Blomsterne er fladere, rent
gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_.
Engblommerne er srdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed
eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Sbredder.

_Typha, "Dunhammer"_, er store kraftigtvoksende Planter med
uanselige Blomster samlede i en tt brun Kolbe; Bladene er
grove, grsbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade
og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og
tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende
med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vkst.
Arterne plantes paa lavt Vand i Sbredsbrmmen mellem andre
kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Ser.

_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Grsart, hvis
Fr med Begrlighed des af Vandfugle; br derfor udsaas, hvor
saadanne Fugle holder til.

Foruden de her nvnte Arter er der talrige andre Planter, som
kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Ser, ved Vandlb
eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes nvnes:

Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria
og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og
simplex, Utricularia vulgaris.

Endvidere kan Opmrksomheden henledes paa de overordentlige
interessante, insektdende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter_,
som synes at vre til Dels haardfre her i Landet.

[Illustration: Kanal i Bregentved Have's ldre Del, tjener
foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i
Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlg]

[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri
i Frederikssund.]





UDVALG AF STENHJSPLANTER



(Ved _Axel Lange_).


Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
dansk Amatr kunde tnkes at komme til at beskftige sig med.
Medens der saaledes er nvnt et forholdsvis stort Antal Arter,
er Tallet paa Have-Varieteter forstligt bragt ned, idet
saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.

_Acna_. En Del Arter af denne Slgt, der for strste Delen
stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardfre og kan anbefales
til Dyrkning paa vore Stenhje. Bladene er enkelt eller dobbelt
fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i ttte Stande.

_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, ttte, sammenhngende Tpper.
Bladene er graaliggrnne eller nsten slvhvide, med rundagtige,
savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni.
Fortrinlig til Bekldning af solbeskinnede, trre Flader.

_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagrnne,
fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede.
Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.

_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser
hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Lvet smukt,
dobbelt fjersnitdelt, frisk grnt. Blomsterne i cylindriske
Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.

_A. microphylla_. 5 cm. Ligner _A. Buchanani_, men er noget
lsere af Vkst og danner derfor ikke saa ttte Tpper. Lvet er
kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_.

_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginace_, omfatter en Rkke
Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende;
flles for dem er det, at Bladene er sylformede eller nsten
naaleformede, ttsiddende, og at Blomsterne er blegrde eller
rosenrde. Juli. Planterne former sig i ttte Puder, som
efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes
bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i
fuld Sol; de dybtgaaende Rdder, som disse Planter har, og da
srlig de, der er tiltrukne ved Frudsd, gr, at de kan trives
paa en saadan Plads uden at lide ved Trke.

Af Arter skal srlig nvnes:

_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_.

_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en srlig
Slgt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i
Halvskrm.

_A. Clavenn_. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af
Filtbekldning. Blomsterne hvide. Juni.

_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede,
fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.

_A. moschata_. 20 cm. Bladene grnne, dybt fjersnitdelte.
Blomsterne hvide. Juni.

_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene
atter snitdelte med nsten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne
gule. Juni--Juli.

Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten
paa jvne eller skraa Flader helst i strre Mngde eller ogsaa i
vandrette Klipperevner. _A. moschata_ br dog plantes paa
nordvendt Stenhj eller paa Mornebed.

_Adonis_ har fintdelt Lv og prgtige gule Blomster i det tidlige
Foraar. Hjde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner
efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men br kun
sjldent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar
Blomsterne myldrer op tt ved hverandre. Plantes paa muldet,
fugtig, men veldrnet Plads.

Der findes flere hverandre nrstaaende Arter, som navnlig
adskilles ved Forskel i Lvet og i Blomstringstiden. Hjemsted:
Syd-Europa, st-Europa, Asien.

_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Lvet
blankt, ligner fintdelte Bregneblade.

_A. vernalis_. Maj.

_A. wolgensis_. April.

_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud tt
besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i ttte
Klaser. Plantes imellem lse Sten i pors Jord.

_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Grs med nsten
haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa
brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem
lse Smaasten i let Jord.

_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige,
bleggrnne, men Lvet er smukt og gr derved Planten anvendelig
paa Stenhjen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der
er silkehaarede og derved slvglinsende isr paa Undersiden.

_A. splendens_ ligner _alpina_, men er strkere slvglinsende.
Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhjen
undtagen i Skygge.

_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige.
Blomsterne rent gule i ttblomstrede Klaser, vellugtende.

_A. rostratum_. Lilleasien, Grkenland. 25 cm. Blomsterne gule.
Juli.

_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vkst. Lvet
graaliggrnt. Blomsterne udvikles i overordentlige Mngder og
gr derved Planten til en vrdifuld Stenhjsplante, de er gule
og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte
Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster
og med mere sluttet Vkst. Srlig fortrinlig til Plantning i
Stengrder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa
helst have let Jord.

_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa,
runde Buske med graaligt Lv og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene
omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette)
eller imellem lse Smaasten.

_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjrteformede.
Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok
lidt grov af Vkst, navnlig efter Afblomstringen eller mod
Slutningen af Blomstringen, men br dog alligevel anbefales paa
det bedste paa Grund af de prgtigt farvede Blomster, som
fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som
flankerer strre Klfter. Formeres let ved Deling, og man kan
hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.

[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum]

_Androsaces_. Denne Slgt rummer nogle af de allerkreste
Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget
forskellige af Vkst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre
former Rosetter med lange Udlbere. Slgten staar systematisk set
meget nr ved _Primula_, men afviger fra denne Slgt Bl.a. ved at
have et meget kort Kronrr.

_A. carnea_. Bladene linieformede eller nsten sylformede,
Skuddene dannende smaa, ret lse Puder. Blomsterne rosenrde med
gult "je". Plantes i vandrette Klipperevner.

_A. chamjasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne
hvide med gult "je".

_A. Chumbyi_ er en meget tt sammentrngt Form af _A.
sarmentosa_.

_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade
og rosenrde Blomster i Skrm paa et c. 15 cm hjt. Skaft.

_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgrnne, linieformede, samlede i
Rosetter, som danner Puder eller Tpper. Blomsterne snehvide i
Skrm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.

_A. Laggeri_ staar nr ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og
talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne rde.

_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rdlige med
elliptiske, tt silkehaarede Blade. Blomsterne blegrde med
mrkt "je", i ttte Skrme. Formeres let ved Stiklinger og
Deling. Plantes imellem lse Sten eller i vandrette Klipperevner.
Planten br Vinteren over dkkes med en Glasplade for at skrmes
mod overdreven Fugtighed.

_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne lse, herfra udgaar
langstilkede Skrme af rosenrde Blomster med gult je og lange
Udlbere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og
Planten breder sig derved over store Flader. Maj.

_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar nr foregaaende, men er grovere
i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem lse Sten paa
jvnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem strre Sten.

_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en tt
Rosette, herfra udgaar Udlbere med ny Roset i Spidsen. Plantes
paa flade eller svagt skraanende, vel afdrnede Flader.

_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar
de 15-20 cm linje Stngler med 3 Gange snitdelte Blade.
Blomsterne med mange blaa (c. 20) Bgerblade. April. Plantes i
muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor
godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt
maatte ligge tt op til Stenhjen.

_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med
violet Anstrg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhjen.

_A. blanda_ fra Grkenland staar nr _apennina_, men er af lavere
Vkst og har strre Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men
hellere paa en forholdsvis tr og solrig Plads. Blomstrer
tidligere end _apennina_.

[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.]

_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses
almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide,
udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.

_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor
stor Plante for Stenhjsanlg, men da den ikke kan trives paa
flad Jord og er meget smuk, br den dog ikke forbigaas. 40 cm
hj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Stngelen
deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig
svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jvnt fugtige, godt
afdrnede Klfter i muldet, stenet Jord; br anbringes et Sted,
hvor den kan forblive urrt og udvikle sig smukt til en kraftig
Plante; ynder ikke Omplantning.

_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan
ogsaa finde Anvendelse paa Stenhjen paa skygget, muldet Bund, i
Klfter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en
Del Varieteter af denne Art. Her skal srlig nvnes _fl. pl_. med
ttfyldte Blomster (omdannede Stvblade) og _Robinsoniana_ med
store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er hjere og
kraftigere af Vkst end selve Arten, men sen til at formere og
brede sig.

_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede,
haandlappede, noget lderagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa
flade, lune Lavninger af Stenhjen i muldet Jord.

_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A.
nemorosa_.

_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede,
savtakkede. Blomsterne hvide, sjldnere blaalige. Fordrer ls
muldet Jord og Halvskygge.

_Antennaria, "Kattefod"_, danner Mngder af smaa Rosetter,
hvorfra udgaar Sideskud, der atter stter Rosetter, hvorved
Planten bliver tppedannende. Blomsterne hvide eller blegrde i
smaa Kurve, som atter er samlede i halvskrmformede Stande.

_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagrnne, paa
Undersiden hvidfiltede.

_A. dioeca_. Bladene noget strre og bredere end hos foregaaende,
grnne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som
hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.

_Antennaria_ taaler Sol og Trke. Egner sig til Bekldning af
ngne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks
efter Afblomstringen.

_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af
fine Haar. Blomsterne rde, samlede i ttte Hoveder. Det er en
meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god
Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i strre Mngde.
Taaler i Modstning til mange andre rteblomstrede godt at deles
og br omplantes med faa Aars Mellemrum.

_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide
Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er srlig
egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget njsom og
haardfr, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af
Stenhjen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en
fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkjlignende Blomster.
April-Maj.

[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.]

_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene
mere grnne, Blomsterne mindre.

_A. aubrietoides_. Tppedannende af kompakt Vkst, minder en Del
om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrde. Foraar og hyppigt atter i
August.

_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarkldning;
Blomsterne hvide. Skuddene tt samlede. Planterne danner derved
smukke, ttte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til
sammenhngende Tpper. Da den ser bedst ud, medens den er
pudeformet, br Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert
andet eller hvert tredie Aar.

_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Tt tppedannende. Bladene
smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget
rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhjen.

_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for
en egen Slgt). Af de talrige Arter, som hrer hertil, egner et
stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhj; de her anfrte hrer
til de bedste. Alle de her nvnte Arter er lave af Vkst, pude-
eller tppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved
Deling.

_A. balearica_. Korsika, baleariske er. Planten ganske lav af
Vkst, tt tppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni.
Plantes paa Nordsiden af Stenhjen; kan ogsaa vokse paa porse
Stene, naar der er tilstrkkelig Fugtighed til Stede.

_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede,
smaa, frisk mrkegrnne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni.
Nordsiden af Stenhjen.

_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn
end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter
hj; Skuddene meget ttsiddende, danner prgtige friskgrnne
Puder, senere hele Tpper, der er saa ttte og faste, at man kan
trde paa dem, uden at Planten lider i nvnevrdig Grad.
Blomstrer sjldent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller
Halvskygge imellem lse Sten, i Klipperevner eller paa smaa
Stenknolde.

_A. rotundifolia_. Grkenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene
talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgrnne, runde Blade,
danner hurtigt store Tpper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge
eller Nordskraaninger.

_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret
ttsiddende med smaa, triangulre, korsvis modsatte, graagrnne
Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner
mellem Sten i fuld Sol.

_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhjsplanter, bl.a.
_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk
Grs"_. Disse alm. Arter er overordentlig njsomme og villige og
kan trives overalt paa Stenhjen paa lyse Voksepladser. Men,
medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger,
tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig
Anvendelse som Kantplanter, kan _A. cspitosa_ kun trives under
de bedre Kaar, som en Stenhj yder. Dens Blade er meget korte, og
Skuddene er tt samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrde
i ttte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner
i pors Jord.

_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er
ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er
de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig;
efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens
Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret
Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.

_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes
sknneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhjen.
Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne
orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget sr at have med
at gre, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er
veludviklet, er den en Fryd for jet. Plantes paa Lyngpartierne
bedst tt ind imellem andre Planter, der dkker Jorden, Arnica
ynder nemlig ikke aaben Jord.

_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med
linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbekldning.
Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i
mager Jord.

_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne
smaa, hvide eller blegrde. Flere af Arterne vellugtende.
Formeres som Regel let ved Deling.

_A. athoa_. Grkenland. 4-5 cm. Lvet tthaaret, derved graaligt.
Blomsterne blegrde. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller
mellem lse Sten. Er noget klen.

_A. hexaphylla_. 20 cm. Ls af Vkst. Blomsterstand skrmagtig,
nsten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, mrkegrnne.
Juni. Halvskygge.

_A. hirta_. 10 cm. Danner ttte Tuer, der hurtigt breder sig.
Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos
forrige, blot endnu blegere rde eller helt hvide. Vellugtende
selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.

_A. nitida_. 5 cm. Tt pudedannende-tppedannende. Bladene meget
ttsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids.
Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrde. Juni.
Plantes i Sol mellem lse Sten eller paa Stenblokke.

[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding
Planteskole.]

_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmrke", "Bukar"_. Bladene
lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig
i tr Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i
muldet Jord.

_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner
trives godt paa flad Jord, men br paa Grund af sin
Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhjsanlg.

_Astragalus_. Nsten alle de nedenfor anfrte Arter har korte,
nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede.
Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rdderne faagrenede,
lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig;
man br som Flge heraf helst straks anbringe Planten paa det
Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at
benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.

_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i
5-15-blomstrede Hoveder. Juni.

_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm
lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa
Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller
grusblandet Jord mellem lse Sten.

_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede.
Blomsterne gule, tt samlede i Hoved, siddende nede mellem
Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet
Jord i fuld Sol.

_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred
c. 30 cm hj Plante af talrige, noget forveddede Skud, bekldte
med trre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene
graagrnne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni.
Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jvn Flade mellem
lse Sten.

_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rdlilla i
mangeblomstrede, lse Hoveder paa lange Skafter, som ligger
henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret,
i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at
Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller
Halvskygge.

_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slgt af Alpeplanter
vilde denne, hvis Arter pryder Grkenlands og de nrliggende
Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfrdiggre
Stenhjelskernes Svrmeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens
Arter er blomsterrige, lnge-blomstrende, haardfre, villige og
njsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store
Stenhje, i den mindste som i den strste Samling. Arterne er
meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der
overhovedet ikke gres Rede for Forskellighederne. Foruden
Arterne har man en Rkke ad kunstig Vej frembragte Hybrider og
Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.

Alle Arterne er lave, tppedannende Planter med graaliggrnne
Blade og lysere eller mrkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A.
intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla
Skr: _A. erubescens_. At Hybriderne kan nvnes _"Dr. Mules"_ og
_A. Moerheimii_, den frste med dybt violette, den anden med rosa
Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med
karmoisinrde Blomster og _"Purpurteppich"_ med mrkviolette
Blomster.

_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhje: paa Stenknolde eller paa
jvne eller skraanende Flader; paa store Stenhje br de plantes
i store Mngder, paa Skraaningerne bedst i sammenhngende, langt
nedlbende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren
tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Br ret hyppigt
omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskren.

_Azalea procumbens_. Dvrgbusk med Grenene trykket ned mod
Underlaget. Bladene smaa, stedsegrnne, lderagtige, blanke.
Blomsterne rosenrde smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.

_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige
og smukke Plante, der har sit Hjem paa hje Bjrge i Ecuador lige
ved kvator, vil vise sig haardfr, vil den vre ypperlig egnet
til Stenhje. Bladene er smaa, rent mrkegrnne, og Skuddene er
tt samlede, saa at Planterne former faste Puder.

_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm hjt
Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm
med blegt rdlilla Kurve plantes i ikke for trre Lavninger paa
lys dog ikke for solbeskinnet Plads.

_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa
slanke Stngler. Breder sig ved underjordiske Udlbere. Trives
meget let.

_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store,
nsten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor
den vil trives, en ganske ypperlig Stenhjsplante. Ynder
Fugtighed, men skal tillige have godt Aftrk for Vandet; den
plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger
i strk grusblandet Jord.

_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede.
Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Stngel,
blegblaa, skggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt
ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jvnt fugtige,
muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.

[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.]

_C. cspitosa_, 10 cm. Vokser i ttte Tuer. Blomsterne c. 5
sammen paa hver Stngel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl.
albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt
paa Stenhjen.

_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa
Stenhje, men br paa store Anlg tages med i Samlingen paa Grund
af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten
_compacta_ er mindre og svagtvoksende.

_C. elatines_. Tppedannende. Bladene hjrteformede,
grovttakkede, Blomsterne blegblaa nsten helt flade.

_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt
vanskelig at dyrke; ynder en klig, men lys Vokseplads.

_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhngende.
Bladene hjrteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt
tragtformede. Klippeblokke, Mure.

_C. glomerata var. acaulis_ er en Dvrgform af den ogsaa her i
Landet vildtvoksende _"Ngleblomstret Klokke_", den har
mrkviolette Blomster, tt samlede i Spidsen af Stngelen. Meget
njsom og villig.

_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgrnne,
brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer
fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker.
Den br paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i
lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.

_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner ttte Tuer og Tpper
og breder sig let over store Dele af Anlgget. Bladene
nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de
udvikles i rigelig Mngde nsten hele Sommeren igennem. Trives
overalt paa Stenhjens lyse Steder, mellem lse Sten, i
Klipperevner, i Mure o. s. v.

_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende.
En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske
Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en
jvn, vel afdrnet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af
_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at
dyrke.

_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_,
den er lavere af Vkst, og Blomsterne er fladere og mrkere.

_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i
vandrette eller skraanende Klipperevner i Grstrvejord blandet
med skarpt Grus.

_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter.
Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne
er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank
Stngel tt besat med en Mngde bleggule Blomster. Planten dr
efter Blomstringen. Anbringes bedst i strre Revner mellem Sten.

_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte,
nsten stjrneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner
paa sollys Plads,

_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af
_carpathica_-Typen. Trives let.

_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk grnne;
Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved
rindende Vand.

_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i
muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.

_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og
nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhjen i
grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.

[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentosum.]

_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgrnne
Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.

Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhj, kan nvnes
_C. digitata, C. ornithopodioides_.

_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som
dog desvrre ofte dr efter Blomstringen. Bladene er
graaliggrnne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred
Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles
en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette
Klipperevner. nsker man aarligt at have Fornjelsen af at se
denne Plante i Blomst, maa man srge for at plante unge Planter
hvert Aar.

_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store
Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja
breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig
Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Stngler helt nede
mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm hj
Stngel.

_Cerastium alpinum_. Tppedannende med hvidfiltede Blade og
smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slgt kan
plantes mellem lse Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C.
tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa
store Stenhje til Bekldning af strre Flader.

_Chammelum Tschichatscheffi_, der har findelt, mrkegrnt Lv og
hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot nvnes som en
Plante, der danner ttte Tpper og holder sig frisk mrkegrn
selv i strk Trke.

_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne
hvide. Rdderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.

_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med
stilkede, hjrteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige
hngende, karmoisinrde Blomster i Skrm. Plantes i muldet Jord
i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af
_C. Matthioli_.

_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat grnne.
Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og lnge, omtrent hele
Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa
solrige Steder af Stenhjen, i Stengrder, i Grottevgge og i
Mure.

_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede
Blomster.

_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med
nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte
Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres
Voksemaade danner de snart ttte Tpper, og da de tillige er
njsomme, egner de sig til Bekldning af ngne Flader. Trives
bedst paa nordvendt Stenhj.

Af Arter kan nvnes _C. acnoides_, C. _reptans_ og _C.
squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.

_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vkst en _Sempervivum_ og
danner som denne en Roset af kdede Blade. Blomsterne gule i
aksformet Stand. Juni. Plantes mellem lse Sten paa sollys Plads.

_Crepis aurea_. Ligner i Vkst vor almindelige Mlkebtte.
Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i
Engpartierne.

_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede.
Blomsterne rosenrde i ttte Stande i Spidsen af Stngelen.
Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke,
Stengrder eller Mure, saa at Skuddene kan hnge frit ned eller
ud over Stenene.

_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med
underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet
_"Jordskive"_. Bladene er hjrteformede eller nyreformede, noget
lderagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med
tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede
Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.

_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa rde
Blomster i det tidlige Foraar.

_C. europum_ har hjrteformet-nyreformede Blade og vellugtende,
purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.

_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjrteformede, smukt
tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store
rde, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.

_Cypripedium_. Af Slgten _"Fruesko"_, som mest hrer hjemme i
varme Himmelstrg, findes nogle enkelte Arter, der er haardfre
her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa
Stenhjen.

_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Lben gul. Plantes i
Bladjord med rigelig Tilstning af Kalk. Halvskygget Plads.

_C. spectabile_. En prgtig Plante med store, lysgrnne Blade og
store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.

Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet,
findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstrkning er
bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardfrhed
stadfstes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C.
macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.

_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne
cinnoberrde i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes
mellem lse Sten i velafdrnet Jord; maa hyppigt fornyes med
unge Planter, da den er tilbjelig til at d efter Blomstringen.

[Illustration: Fig. 74. Dianthus plumarius.]

_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, grnne, glatte, noget
kdede. Blomsterne enkeltvis, store, kdfarvede med karminrd
Tegning mod Svlget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord
bestaaende af Mosejord, Grstrvejord og Grus. Juni.

_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget
frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig,
ret tr Plads.

_D. csius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggrnne; Blomsterne
rosenrde eller mrkerde, vellugtende. Behandles som
foregaaende.

_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_,
men Blomsterne er strre, ligesom Planten i det hele er mere
fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagrnne.

_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa trre Hje, kan
ogsaa anvendes paa Stenhjen. Bladene smalle, grnne; Stnglerne
grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrde med hvide og
mrkerde Tegninger. Plantes mellem lse Sten i let Jord eller
paa Lyngpartierne.

_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggrnne.
Blomsterne rosenrde. Danner ttte, smaa Tuer. Plantes i smalle
Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem
lse Sten.

_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne
rosenrde med lysere Farve mod Svlget. Plantes i Spalter mellem
Sten i grus- og granitskrve-blandet Mosejord.

_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er tttere af
Vkst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne.
Omplantes ofte, da Planterne ellers let dr bort; formerer sig
let ved Selvsaaning.

_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla
Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.

_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslgtet med Primula og Cyclamen.
Blomsterne har ligesom denne sidste Slgt tilbageslaaede
Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en
rigtblomstret Skrm. Bladene er grundstillede, glatte og af bld
Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for
trt. Der findes flere Arter eller Former med karminrde, rosa
eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_.
Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Klfter, der har Fald
mod Nord eller dog er beskyttede mod strk Sol.

_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store,
gule Kurve og brede, gformede eller nsten hjrteformede Blade.
Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes klig og fugtig.

[Illustration: Dianthus csius.]

_Douglasia Vitaliana_. Stnglerne talrige, nedliggende, med
linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i
Klipperevner i vel afdrnet Jord. Ynder Kalk.

_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i
Klase.

_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner ttte Puder. Bladene smaa,
ttsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede
Halvskrme. I Blomstringstiden skjules Lvet nsten under
Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet
Jord.

_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og
grovere af Vkst,

[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.]

_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-tppedannende. Bladene linieformede,
tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i
Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller
imellem lse Sten.

_D. olympica_. Grkenland. Bladene ttsiddende, linieformede.
Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og
Anvendelse som _D. dicranoides_.

_Dryas_. Lave Dvrgbuske med nedliggende Grene, derved
tppedannende. Ganske fortrinlige Stenhjsplanter til Plantning
i Stenskred eller paa strre Klippepartier, hvor Skuddene kan
lgge sig hen over Stenene eller hnge ud over disse. Bliver
bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhjen. Plantes i en
Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.

_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene gformet-elliptiske,
rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget
sammensluttede Kronblade. Maj.

_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende,
noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade,
aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end
foregaaende. Maj.

_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske
smalle, helrandede Blade og med sluttet Vkst.

_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_.

_Edraianthus_. Hrer til Klokkefamilien. Bladene er linieformede.
Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.

_E. pumilio_. Planten danner ttte smaa Puder. Blomsterne hver
sig kun lidt op over Lvet. Plantes paa Afsatser paa lodrette
Vgge eller i Spalter i Klippeblokke.

_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstnglerne
ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende
Klipperevner.

Af andre Arter kan nvnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_.

_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og
ttsiddende. Bladene smaa, gformet-elliptiske. Blomsterne
enlige, hvide. Juli.

_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante.
Skuddene meget tynde; Bladene nsten kredsrunde. Blomsterne
enlige, blegrde eller hvide paa lange, tynde Stilke.

Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa
halvfugtig Plads.

_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige
Planter, der srlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner
i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget lderagtige, oftest
bleggrnne.

_E. alpinum_ har brunkarmine Bgerblade og gule Kronblade.
Rodstokken hos denne Art er vidt udlbende, medens de andre
Arter har kortere Jordstngler.

_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har
lilla Blomster.

_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.

_E. rubrum_. Bgerbladene hos denne er karminrde, medens
Kronbladene er gullige.

_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis,
"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de frste Foraarsbebudere,
idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres
gule, nsten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en
Krans af grnne Svbblade, disse er lidt finere og spidsere hos
_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under
Trer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urrte,
men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhjen, hvor de bedst
anbringes i Klfter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.

[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.]

_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne
orangegule. Er tilbjelig til at bastardere med andre E.-Arter og
derved udarte.

_E. compositus_ fra Nord Amerika, Grnland o. a. arktiske Egne.
20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit.
Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.

_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa,
Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.

Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem lse Sten
eller i brede Spalter i Stenblokke.

_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner lse Tuer. Bladene smaa, smalle,
rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Br
ofte omplantes. Den opfrer sig ofte som to-aarig. Formerer sig
let ved Selvsaaning.

_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er
tppedannende Planter med gule Blomster i ttte, hovedformede
Stande i Juli. Fordrer tr og solrig Vokseplads.

_Erodium macradenum_. Pyrenerne. 20 cm. Bladene flere Gange
fjersnitdelte, graaliggrnne. Blomsterstnglerne 2-3-blomstrede;
Blomsterne blegrde med mrkere Aarer, 2 af Kronbladene med en
mrk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.

_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte,
mrkegrnne, strkt haarede isr paa Stilken. Blomsterne store,
2-5 paa hver Stngel, karmoisinrde, to af Kronbladene med en
hvidspttet Plet ved Basis. Juni.

_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et
stort, aflangt Hoved. Det, der gr Planten saa dekorativ, er
navnlig de pragtfulde Svbblade, som sidder nedenfor
Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve.
Har dybtgaaende Rdder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor
der er fri Adgang for disse.

_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede
Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af grnne og lilla,
tornede Svbblade. Rdderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle,
dybe Revner i pors Jord.

_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, ttte
Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i
faablomstret Halvskrm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel
afdrnet Jord.

_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule
i Klase. Plantes paa lun Plads mellem lse Sten.

_Euphorbia capitulata_. Grkenland. 10 cm. Skuddene blde,
ttbladede, Bladene smaa, graagrnne, elliptiske, glatte;
Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i
vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udlbere
mellem Stenene.

_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende,
kraftige, ttbladede, Bladene bleggrnne. Blomsterne gule,
udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dr Skuddet,
men ny Skud fremkommer fra Basis nste Aar. Plantes i lodrette
Klippevgge i fuld Sol.

[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret
Have-Varietet.]

_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, nsten traadfine,
nedliggende eller halvtoprette, Planten derved tppedannende;
Bladene meget smaa og smalle, graagrnne. Blomsterne enkeltvis,
smaa, lysrdlilla. Juli-August. Taaler Sol.

_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede.
Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, ttte
Planter, der trives paa Stenhjens mest udsatte Steder.

_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhjsplanter.
Blomsterne enlige, store, mrkeblaa, tragtformede. De
blomsterlse Skud ganske korte og ttsiddende. Planten derved af
tppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder
der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke
blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svr Jord at
vokse i. Formeres let ved Deling.

_G. asclepiadea_ er en stor Staude med g-lancetformede Blade op
ad Stngelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og
Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Klfter mellem
Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.

_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og
spdere end denne. Blomsterne rrformede med flad Krave,
straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Mornebed eller
dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke
udsttes for Udtrring.

_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med ttsiddende Blade
og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Stngelen. Njsom og
villig; formeres ved Deling. Juli.

_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig
at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, strre end
Stngelbladene; Blomsterne azurblaa.

_Geranium argenteum_ har silkehaarede, nsten slvglinsende Blade
og blegrde Blomster.

_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med mrkere
rde Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenerne, er lave
Planter, 5-10 cm., som bedst sttes paa en solrig Plads imellem
strre Sten i pors og let Jord.

_G. sanguineum_. Af denne prgtige her i Landet vildtvoksende Art
findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig
fortrinligt til Plantning paa trre Skrnter. Varieteten
_lancastriense_ har rosa Blomster med mrkere Aarer.

_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med strre
rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis
eller faa paa hver Stngel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i
grus- og kalk-blandet Mosejord.

_G. reptans_. Har krybende Udlbere. Bladene fjersnitdelte;
Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.

_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med
nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget
smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af
Mosejord, Grstrvejord og Grus.

_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd
Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne
ubetydelige. Breder sig ved Udlbere og dkker snart strre
Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller
nordvendt Stenhj.

_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Tppedannende.
Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med
rde Aarer; blomstrer rigt og lnge og trives meget villigt. Br
omplantes af og til.

_G. repens_. Stnglerne nedliggende og halvt oprette,
rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagrnne; Blomsterne hvide
eller blegrde i aabne Stande. Planten kan brede sig over strre
Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmngde dkke
Underlaget ganske; da den tillige er njsom, egner den sig godt
til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlg,
br den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for
fordringsfuld med Hensyn til Plads.

_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner ttte smaa Tuer af smalle,
blaagrnne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner
mellem Sten.

_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret;
Bladene grundstillede, aflangt gformede, grovt savtakkede, noget
lderagtige. Skaftet brer 4-5 tragtformet-rrformede, lilla,
svagt uregelmssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa
Grottevgge i muldet Jord og paa beskygget Sted.

_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille
Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgrnne
Blomster i en tt Skrm omgivne af ligeledes gulgrnne
Svbblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og
muldet Jord.

_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Solje"_ er Dvrgbuske
med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den frstnvnte
er den bedste, den danner ttte Tpper og frembringer en Mngde
Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den br forynges af og
til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser
vildt her i Landet paa trre Bakker, er meget njsom og kan
plantes paa enhver sollys Plads.

_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1  2 cm. Hrer til Nldefamilien,
og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske
ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Lvet er af
en herlig frisk, grn Farve, og Planten i Lbet af Sommeren
breder sig ud som et fladt Tppe over Underlaget. Plantes paa
fugtige, skyggede Stenvgge eller paa porse Sten. Den lider
hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder grne paa ny om Foraaret.

[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.]

_Hepatica_. 12-15 cm. hje Planter, Bladene bliver siddende paa
Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne
udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer.
Blomsterne har kronbladagtigt farvede Bgerblade, et 3-delt
grnt Svbblad sidder tt under Blomsten. Plantes i Muldjord i
Halvskygge f. Eks. i store Klfter og er af bedst Virkning, naar
de er anbragte et saadant Sted i store Mngder. Ogsaa
fortrinlige som Indfatningsplanter.

_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med
lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Bgerblade.
Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa
Former med rosenrde og hvide Blomster.

_H. triloba, "Adelklver"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene
regelmssigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Bgerblade.
Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, rde,
blegrde, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og
rde Blomster.

_Herniaria latifolia_. Lav, tppedannende Urt med graagrnne
Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tr Bund.

_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede.
Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om
_"Kllingetand"s_ Blomster. Plantes imellem lse Sten eller i
Klipperevner, saaledes at Grenene kan lgge sig ud over Stenene.
Ynder Kalk.

_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede.
Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Stnglerne.
Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa
Afsatser paa nordvendte Stenvgge.

_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenerne. 15 cm. Bladene brede
i lse Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Stngelen.
Trives nsten overalt paa Stenhjen, bliver yppigst og smukkest i
Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere
Pladser.

_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, ttte
Tuer af lysgrnne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa
med gult "je". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.

_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Stnglerne
mere nedliggende.

_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk
grnne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner ttte Tpper, og da den
holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke
bliver altfor strng, kan den anbefales til almindelig Plantning.
Meget njsom og villig; br omplantes af og til.

_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede,
kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes
i vandrette Klipperevner og mellem lse Sten.

_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt
oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagrnne; Blomsterne
store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.

_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgrnne.
Blomsterne bleggule.

_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat
blaagrnne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter.
Juli.

_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggrnne, grundstillede,
Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule
Blomster. Behandles som Arnica.

_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle,
mrkegrnne, stedsegrnne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner
sig bedst til Plantning i lodrette Stenvgge, i Mure eller paa
store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildkke. Formen
_"Little gem_" danner meget mindre og tttere Planter end
Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.

_I. stylosa_. Danner ttte Planter med talrige Skud besatte med
smalle, noget kdfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i
rigtblomstret Halvskrm. Toaarig eller fleraarig.

_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede
Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I.
Delavayi_, men er lavere af Vkst og har en- eller to-blomstrede
Stngler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig,
vel drnet Jord.

_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vkst med glatte
Blade og gule Kurve, som ikke hves op over Lvet.

_Iris histrio_. Palstina. Regnes ofte som en Varietet af
flgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa
med hvidt. Plantes paa en lun Plads.

_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser
i Lngden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende
(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En
prgtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i
pors Jord paa Stenhjen, men forvrigt ogsaa kan trives i en
almindelig Stauderabat.

Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres
lave Vkst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhj,
men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i
Haven. En srlig Gruppe af Iris--hrende til en Afdeling, som
hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke
prvet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte nske at
studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The
book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de
ubetinget dyrkes paa Stenhj, hvis man da ikke er ndt til at
dyrke dem i Koldbnk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er
_Iris susiana_, Englndernes _"Mourning Iris_", Tyskernes
_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de
fldefarvede Blomsterblade, der er tt tegnede med mrkebrunt.
Denne er faktisk haardfr her i Landet og har i vor botaniske
Have blomstret et Par Aar i Trk.

[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.]

_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i ttte
Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte
Skraaninger.

_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt
over Europas og Asiens Bjrge. Danner ttte Tuer af smalle,
graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstnglerne, der ender
med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Rkker
tthvidfiltede Blade. At Edelweiss skal vre vanskelig at dyrke,
er en Fabel. Plantet i let, pors Jord og udsat for fuld Sol
trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den
kan formeres let baade ved Deling og Frudsd. De Varieteter, der
udbydes under srlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er
nppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_
er meget afvigende, men af ringe Vrd.

_Linaria alpina_ er en spd Plante, som bedst trives paa
Skraaninger med pors, let Jord belagt med lse Sten. En Gang
plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved
Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer
hele Sommeren.

_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med
nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man
br kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som
den vil; thi den er nsten ikke til at udrydde igen, hvor den
har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmrket Vokseplads for den.
Heraf en hvidblomstret Form.

_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skre, nedliggende,
krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt
langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i
Bladhjrnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.

_L. pallida_ breder sig meget strkt ved underjordiske Skud. Den
er nr beslgtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den
afvigende Vkst mindre Blade og mrkere violette Blomster.
Anvendelse som _L. cymbalaria_.

_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa
Jorden og tt tppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa
udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre
lave Planter. Kan man srge for at holde disse Planter indenfor
visse Grnser, br man ikke foragte dem, da de alle er smukke,
hver paa sin Vis, navnlig kan en tt Bevoksning _L. pallida_ i
Blomst vre af ganske pragtfuld Virkning.

_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne
gule. Vil grne have en varm Vokseplads.

_Lithospermum fruticosum_. Svagt tragtig med smalle, haarede
Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld
Sol i kalkblandet Jord.

_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange,
overhngende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende
mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store
Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord.
Krver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.

[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.]

_Lychnis alpina_. Danner smaa ttte Tuer af smalle Blade.
Blomsterstandene ca. 8 cm hje med talrige karmoisinrde
Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling
og Frudsd.

_L. Lagasc_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagrnne Blade og
rosenrde Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig
Plads og i let Jord.

_L. viscaria, "Tjrenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt
paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af
karmoisinrde Blomster ogsaa anbefales til store Stenhje,
Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere
end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.

_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hrer til de Planter, som dr
efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Stngelen er rank
og kraftig, 50-80 cm hj og brer 6-8 store lysgule Blomster i
Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Strrelse, og
den trives i muldet, fugtig eller nsten vaad Jord.

_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, tppedannende Vkst
som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere
Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla.
Anvendelse og Behandling som de to nvnte Planter. _M.
gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.

_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene
lancetformede. Blomsterne smukt blaa.

_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skrmplante med mrkegrnt,
dobbelt fjersnitdelt Lv med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne
hvide i Skrm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i
Sol faar den mere kompakt Vkst.

_Moltkia petra_. Dalmatien. Staar meget nr _Lithospermum_. Det
er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og mrkeblaa
Blomster. Br plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.

_Morisia hypoga_. Stngells. Bladene breder sig fladt ud paa
Jorden, de er mrkegrnne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule.
En ganske prgtig Stenhjsplante, som fordrer en solrig Plads og
stenet Jord.

_Mhlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt tragtige,
nedliggende og halvt oprette, udvikles i Mngde, Planten derved
tt tppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske
ubetydelige. Fortrinlig til Bekldning af stensatte Skrnter.

_Myosotis alpestris_ er nppe andet end en alpin Form af vor
almindelig _Eng-Forglemmigej_. Vksten er mere sluttet, og
Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog
nppe ren i Kultur.

_Nepeta Mussini_. Fordrer en tr og solrig Plads. Blomsterne i
ttte Aks, lavendelblaa.

_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har
talrige, griffeltykke, rdlige Skud fra samme Rod; Bladene
lancetformede ca. 10 cm. lange, grnne med hvidlig Rand og
Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra
Bladhjrnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette
eller lodrette Klipperevner.

_Omphalodes Lucili_. Grkenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene
glatte, blaagrnne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og
gruset Jord.

_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, mrkegrnne Blade og
dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og
Halvskygge.

_Onosma_ hrer til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne
er lange, rrformede. Hele Planten strkt haaret, Bladene derved
hos de fleste Arter ganske graa. De hrer for Strstedelen hjemme
i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de hre hjemme paa
solrige og trre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed
i Revner mellem Sten paa Stenhjens solrigeste Steder.

_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret
omfangsrig, man maa derfor stte den et Sted, hvor den faar god
Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rdt.

_O. stellulatum_. Stngelen opret, ugrenet; Blomsterne gule.
Bladene linie-lancetformede.

_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale,
graalig-grnne, Blomsterne rosenrde. Det mest fremtrdende ved
denne Plante er dog de rdtfarvede Dkblade omkring Blomsterne.
Plantes i fuld Sol.

_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede,
friskgrnne, hjrteformet-nyreformede. Blomsterstnglerne 25 cm
med stilkede, hjrde Blomster. Maa have en lun Plads og er
maaske tvivlsom haardfr.

_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands erne. Stngells eller
med meget kort Stngel. Bladene hjulformede med talrige
Smaablade, blaagrnne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store,
hvide. Fordrer klig Jordbund, plantes derfor bedst paa
Mornebred.

_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede,
nyreformede, glatte, noget kdede. Blomsterne samlede i en tt
forgrenet Top. Blomsterdkket er grnt, men Stvdragerne og
Arrene er rde. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord;
Nordsiden af Stenhjen.

_Oxytropis_-Arterne staar meget nr ved _Astragalus_ saavel med
Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade.
Hvad der er sagt forud om Astragalus glder derfor ogsaa for
Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i
Dybden for de lange, kdede Rdder. Jordblanding: stenet-gruset
Mosejord blandet med Grstrvejord.

[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.]

_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet
Anstrg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget
haarede. Juli.

_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene tt silkeharet
kldte. Juli.

_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller
silkehaarede. Juli.

_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret
store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i
grusblandet Jord mellem lse Sten paa solrig Plads.

_P. nudicaule_ anfres som Synonym med _P. radicatum_. Den
_nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig
fra _radicatum_. Den er hjere, kun svagt haaret og har klart
gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.

_P. radicatum_ vokser i Norges Hjfjlde, i Grnland o. s. v.
Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene
enblomstrede; Blomsterne blegt grngule. Maa have en kold,
fugtig, stenet Jord.

_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten
glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i
Smaastande fra Bladhjrnerne tilsammen dannende en langstrakt
Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rrformede,
azurblaa-lilla-rde, de kan ofte frembyde et vidunderligt
vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.

_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede,
Stngelbladene g-lancetformede. Blomsterne i ttte Stande mod
Spidsen af Stngelen. Blomsterne smaa, rrformet-tragtformede,
rde og blaa.

_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere
andre Arter af denne Slgt vil egne sig til Anvendelse paa
Stenhj.

_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle,
linieformede. Blomsterne rde. Maj. Varieteten _fol. var_. har
hvidrandede Blade.

_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15
cm. Bladene nsten sylformede. Blomsterne rosenrde. Af denne
gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en prgtig blegrosa Form,
endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn
af _P. nivalis_. De her nvnte Phlox er tppedannende meget
villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til
Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig
Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan nvnes:
_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.

_Phyteuma comosum_ er desvrre altfor vanskelig at dyrke, men
skal dog nvnes, da det er den ejendommeligste og sknneste af
hele Slgten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et
tt Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal
lykkes, anbringes i meget snvre, men dybe Spalter for at give
Plads til den lange kdede, svagt forgrenede Rod.

_P. hemisphricum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa,
blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.

_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, lber ud
i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Stngel.
Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet,
grusblandet Jord,

_Pinguicula alpina_. Bladene klbrig-fedtede i en Roset.
Blomsterne enkeltvis paa bladlse Stilke, hvide med gul Lbe.
Maa plantes paa nordvendt Stenhj i vaad Jord.

_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante
fortrinlig til Plantning i strre, muldede, halvskyggede
Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og grnt, de skyder om
Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en
Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere
udvikles en stor, cinnoberrd Frugt.

_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage,
tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i
faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.

_Polygala chambuxus_. En lille stedsegrn Dvrgbusk fra Alperne
med noget lderagtige, elliptiske Blade og hvide eller rde
Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og
Grstrvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.

_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrde i ttte
Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er
i det hele en af de nemmeste Stenhjsplanter at have med at gre.

_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan
overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt
haardfr. Skuddene er nedliggende, Bladene med mrke Tegninger
og Blomsterne lysrde i kugleformede Hoveder.

_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud
og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrde i Aks. Den er at
anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem
Sten, saa at Skuddene kan lgge sig ud over Stenene.

_P. viviparum_ br nvnes som en af de faa arktisk-alpine
Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10
-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller nsten hvide i
Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten
formeres.

[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.]

_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af tt
Haarbekldning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i
grusblandet Lyngjord paa Skrnter mellem lse Sten, paa
Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.

_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne
findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrde
Blomster.

_P. nitida_. Planten lav af Vkst, tppedannende. Bladene
ttkldte med Silkehaar, derved ganske slvgraa. Blomsterne
blegrde. Br plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i
strre Stenblokke. En prgtig lille Plante. En Form har hvide
Blomster.

_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slgt en Rkke
forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i
Skrm paa et bladlst Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet
igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at
der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene
er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos
flere Arter strkere eller svagere kldte med hvid eller gullig
Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhjen,
ja Slgten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette
Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsg, men ellers
er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at gre.
De her anfrte Hjdeangivelser er kun tilnrmelsesvise.
Skaftene strkker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem,
og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa
Plantens Hjdevkst.

_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne
enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, rde,
violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa
har Former med kronbladagtigt Bger. Plantes i Halvskygge i
muldet Jord; ynder Kalk.

_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte;
Blomsterne i faablomstret Skrm, lysgule. Planten noget melet.
Selve Arten dyrkes sjldent, des mere Hybriderne med _Primula
hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt hldende
Klipperevner.

_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skrm, fladkravede,
karminrde. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke
fuld Sol.

_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale,
matgrnne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrde med gult
"je". Voksekaar som foregaaende. Juli.

_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i
rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig
Vokseplads, ikke fuld Sol.

_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede,
melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, tt hvidmelede.
Blomsterne mrkviolette, ofte vellugtende, i ttte, hovedformede
Skrme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdrnet, men ikke for
tr.

_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skrmen
faablomstret med karminrde Blomster. April. Plantes i vandrette
Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa
nordvendt Stenhj.

_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgrnne,
blgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den
anden, appelsinrde. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Frudsd i
Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Bnk og
Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tr
Jord.

[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.]

_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med
hjrteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrde
i flere Etager. Juni-Juli.

_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale,
noget blgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig
Varieteten: _caschmeriana_, som er strre og kraftigere end
Arten). Blomsterne lilla i tt hovedformet Skrm. Muldet, kraftig
Jord, ikke fuld Sol.

_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skrm,
lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.

_P. farinosa_. Se Vandplanterne.

_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene gformet-ovale,
hvidmelede isr paa Undersiden. Skrmen rigtblomstret, Blomsterne
rdlilla; April.

_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede.
Blomsterne smaa, gule, talrige, hngende i Skrm. Fugtig,
muldet, kraftig Jord. Halvskygge.

_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt gformede, savtakkede.
Blomsterne karminrde, lysere i Svlget.

_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene blde, svagt haarede. Skaftet
faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrde. Plantes i
vandrette Klipperevner.

_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene gformet-ovale med
tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni.
Muldet, ikke for tr Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.

_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt
savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrde, mrkere mod
Svlget. Juni. Af denne findes en Del forskellige
Farvevarieteter.

_P. Juli_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med
hjrteformet Basis. Blomsterne karminrde, talrige, enkeltvis,
paa ret lange Stilke af Strrelse som _P. acaulis'_ Blomster.
Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa
Nordsiden af Stenhjen.

_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_,
er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April.
Taaler en tr Vokseplads.

_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar nr _P. farinosa_ og _frondosa_,
men Blomsterne er betydelig strre og mere langkronede, ligesom
Blomsterstanden har frre Blomster. Juni. Fugtig, muldet,
veldrnet Jord. Nordside.

_P. luteola_. Se Vandplanterne.

_P. marginata_. 10-15 cm. Stngel ofte udviklet over Jorden,
bekldt med gamle Bladrester. Bladene omvendt
gformet-kileformede, tandede, tt gulmelede isr i Randen;
Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skrme. Juni.

_P. minima_. Kun faa cm hj. Udvikler let Sideskud, saa at den
efterhaanden kan danne ttte Bevoksninger. Bladene kileformede,
takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i
vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden
af Hjen.

_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skrm,
orangegule med oppustet Bger. Der findes en Varietet med rdlig
Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svr Jord.

_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar nr _P. Beesinia_.
Bladene er bredere, strkere grnne, fint buklede, fint tandede.
Blomsterne karminrde med mrkt "je". Juni-Juli. Muldet,
kraftig, ikke for tr Jord.

_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgrnne, aflangt
ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende
straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord.
April.

_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede,
g-hjrteformede-hjrtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i
Skrm, rde. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i
prgtige rene og sarte Farver.

_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.

_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt gformede, noget
kirtelhaarede; Skrmene 3-10-blomstrede; Kronen rd. Maj.
_P. viscosa_. 8 cm. Bladene gformet-elliptiske, savtakkede.
Blomsterne karminrde, faa i Skrmen. April.

_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede,
mrkegrnne. Blomsterne faa i Skrmen, karminrde. Juni.

_Pulsatilla, "Kobjlde"_. Henregnes ofte under Slgten _Anemone_,
men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse
botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen
Slgt. Krone mangler, medens Bgeret er stort, kronbladagtigt,
grne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et
dybtdelt Svb. Lvet er hos de fleste Arter dobbelt eller
tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.

Alle Arterne er smukke Planter, som er srdeles anvendelige paa
Stenhj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder
ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et
Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store
Blokke.

_P. alpina_. 30 cm. Svbbladene ligner Lvbladene i Form.
Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrg. Ynder
Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i
Naturen ikke paa Kalkbjrge, men kun paa Urfjld.

_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, mrkviolette. Maj.
Bladene dobbelt fjersnitdelte.

[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i tt Tppe.]

_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, mrkviolette, sjldent
blaalige, rdlige eller hvidlige.

_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte
Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.

_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm.
Blomsterne ret smaa, nikkende, mrkviolette eller skiddent
lysviolette. Kan trives paa nsten rent Sand. April-Maj.

_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vkst end de
vrige Arter, under Blomstringen nppe mer end 8-12 cm. Bladene
enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege,
udvendig med violet Anstrg; Haarene paa Blomsten er rustbrune.
Maj.

_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene
tredobbelt fjersnitdelte.

_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede,
rynkede, bekldte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa
bladlse Stngler fra Bladhjrnerne, de er lilla med gule
Stvdragere. R. br plantes paa Afsatser paa Grottevgge, hvor
Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jvn fugtig Jord. Af
Arter skal nvnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar
hinanden meget nr. _R. Nathali_ er kun en Varietet af
sidstnvnte Art.

_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk grnne, dybt
delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa
dyrkes i gruset, fugtig Jord.

_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske,
glatte. Blomsterne hvide. Juni.

_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede
Bladafsnit, de udvikles grne frst, efter at Planten har
blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April.
Fordrer pors, klig Jordbund.

_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de hjeste Bjrgtinder
og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod.
Bgeret er kldt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere
rdlig. Er srdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa
have kold, pors, fugtig Jordbund.

_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle,
udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk
lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmssigt og i Mngde
imellem andre lavere Stenhjsplanter. Ranunklens Blomster hver
sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt
paa Sommeren, men de unge Blade for det flgende Aars Vkst
begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.

_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede
i Spidsen. Blomsterne gule.

_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men
Bladene er hjrteformede og Blomsterne strre; Planten noget
lavere af Vkst.

_R. pyrenus_. Alperne, Pyrenerne. Bladene smalle, udelte,
glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset
muldet Jord. Nordsiden af Stenhjen.

_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har frre og
bredede Kronblade; Bladene er grne udviklede, naar Blomstringen
finder Sted.

_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er strre og
kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede.
Trives i en ikke for tr grusblandet Grstrvejord.

[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseriana.]

_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at stte paa
Stenhjen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er
en prgtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den
hrer til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og
hvide Blomster af Strrelse som den orientalske, rde Valmue. I
Midten af Blomsten sidder en Mngde gule Stvdragere. R. fryser
ned til Basis hvert Aar og br dkkes om Vinteren. Dens
underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde
frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld
Sol.

_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene
trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis,
karminrde. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.

_Sagina subulata_. Danner ttte smaa Tuer, kan ogsaa blive
tppedannende. Lvet frisk-grnt. Blomsterne hvide. Trives meget
let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet
har gule Blade.

_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slgt er
Dvrgbuske eller nsten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf
skal srlig nvnes:

_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte
overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i
en grusblandet Mosejord.

_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er
netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord;
Nordsiden af Hjen.

_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm.
Bladene matgrnne, nyreformede, rundtakkede og uregelmssigt
lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og
Bladstilke skre, rdlige, indeholder en rustrd Mlkesaft.
April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.

_Saponaria cspitosa_. Pyrenerne. Bladene er samlede i Rosetter.
De rosenrde Blomster er tt samlede paa korte, kraftige
Stngler. Den ynder en sandet Jord.

_S. ocymoides_. Planten grenet, tppedannende. Blomsterne
rosenrde. Trives meget villigt overalt paa Stenhjen. Formeres
ved Deling.

_Saxifraga, "Stenbrk"_. Arterne af denne Slgt, der kan tlles i
100-vis, er srdeles anvendelige til Stenhj. De er meget
forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og
fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og
meget fine smaa Arter som _S. csia_ og _S. retusa_; nogle Arter
har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud,
nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for
en Mngde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i
Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.

_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle,
stedsegrnne Blade og er tt tppedannende. Blomsterne kan vre
rent gule, orangegule eller dybt orangerde. Vokser i Naturen
mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig
Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget trrere Bund.

_S. aizoon_ danner en Mngde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den
ene tt ved den anden, saa at den bliver tppedannende. Bladene
smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen.
Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig;
plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt lse Sten.
En meget variabel Art.

_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog
langt strre, Bladene er frisk grnne. Blomsterne hvide med rde
Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at vre af
hybrid Oprindelse.

_S. apiculata_. Danner ttte Puder og Tpper, Bladene smaa,
ttsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Stngel i det
tidlige Foraar. Udmrket til Plantning i Mngde. Taaler Sol og
ret tr Vokseplads.

_S. aspera_. Danner store, ttte Tpper. Bladene smalle,
randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal,
gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt
Skraaning.

_S. bronchialis_. Tppedannende. Bladene noget bredere end hos
foregaaende; Blomsterne gullige med rde Punkter. Trives meget
let.

_S. Burseriana_. 10 cm. Danner ttte smaa Puder. Bladene smalle,
sylformede, blaaliggrnne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen
paa Stngelen, store, hvide. April. Br plantes i smalle Revner
paa sollys Plads. Ynder Kalk.

_S. csia_. 10 cm. Hrer til de mindste af Slgten. Bladene meget
smaa, graa af Kalkudsondring, samlede tt i Rosetter, der
tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes
i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig
Fugtighed. Ynder Kalk.

_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af
Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget
talrige, saa at Planten bliver pude- eller tppedannende.
Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.

_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnvnte Sted
_"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store
Rosetter af noget kdede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder
den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af
hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men
Plantens Liv fortsttes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette
og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes
Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.

_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre
og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rdplettede i den
nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.

[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.]

_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er
smaa, kdede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade.
Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.

_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, ttsiddende paa
Skuddene, der udvikles i Mngde, Planten derved tt
tppe-dannende. Blomsterstnglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret
store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange
Former. De Stenbrk, der gaar i Handelen under Navn af
_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S.
decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa
Sorterne _"Bltenteppich"_ med lys karmoisinrde og
_"Teppichknigin"_ med rosa Blomster hrer herhen. Alle de her
nvnte Former er ganske fortrinlige Stenhjsplanter.

_S. Elisabeth_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og ttte Tpper.
Bladene ttsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5
paa hver Stngel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa
Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.

_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vkst Type.
Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i
Rosetter. Blomsterne smaa, grnlige i en rigt forgrenet Top.
Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Klfter.

_S. geranioides_. 20 cm. Danner lse Puder og Tpper. Bladene
langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget
kdfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er
meget villig, vil grne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.

_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har
nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives
paa tr Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er
meget at anbefale.

_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa
Stnglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle,
mrkegrnne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Stngel.
Trives i fugtig, muldet Jord.

_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte
forveksles. Den er mere kompakt af Vkst end _S. cymbalaria_.

_S. hypnoides_. Staar nr decipiens. Danner store, ttte Tpper.
Bladene grne klvede med smalle Flige. Blomsterne hvide.

_S. irrigua_ fra st Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig,
halvskygget Vokseplads.

_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner ttte, mrkegrnne Tuer;
Bladene er nsten sylformede. Blomsterne gule. Juli.

_S. longifolia_. Pyrenerne. Bladene lange og smalle, graalige
eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor
og regelmssig Rosette. Denne stter ingen Sideskud. Efter 3-4
Aars Vkst udvikles fra Midten af Rosetten en mgtig, 50 cm hj,
rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten
dr efter Blomstringen. Er en af de allersknneste Stenbrk. Maa
plantes i lodrette Klippespalter.

_S. muscoides_. Danner ttte, store Tpper. Bladene er smalt
linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne
grnlige, kun faa sammen paa hver Stngel. Varieteten
_atropurpurea_, der ofte regnes som en srlig Art, har rde
Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af
Anlgget.

[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.]

_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra
Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af
orangegule Blomster. Planten dr efter Blomstringen. Ynder en
gruset, kalkholdig, fugtig Bund.

_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Stngelen rank
med mange smaa hvide Blomster, tt samlede. Plantes i fugtig,
gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes hjere
Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende
Grene, danner lsere eller tttere Tpper. Bladene meget smaa.
Blomsterne enlige, meget store, violetrde; der findes ogsaa en
Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en prgtig
Stenhjsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhjen i
en pors, fugtig Jord. Blomstrer i April.

_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenerne. Danner store udbredte
Tpper. Bladene frisk mrkegrnne, stilkede, dobbelt haandfligede
med linie-lancetformede Flige.

_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentrngt Vkst end _S.
oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er tttere samlede og
graagrnne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_.
Behandles som denne.

_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.

_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner ttte Puder.
Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i
hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem
store Sten.

_S. sancta_. Grkenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene
mrkegrnne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner
i kalkblandet Jord. Taaler Sol.

_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-tppedannende. Bladene
smaa, ttsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod
Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Stngel.

_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del
savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved
Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer.
Blomsterskaftene spde, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives
i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhjen.

_S. taygetea_. Grkenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen
tvroval eller nsten kredsrund, noget kdet. Blomsterne hvide
med faa smaa og rde Pletter, faa i Standen. Maj.

_S. tenella_. 10 cm. Tppedannende. Bladene
linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule.
Trives bedst paa Nordsiden af Stenhjen.

_S. trifurcata_. Bladene treklvede, Fligene atter
tre-fire-klvede med smalle Flige, frisk mrkegrnne. Blomsterne
hvide. Trives meget let overalt paa Stenhjen og danner store
sammenhngende Bevoksninger.

_S. umbrosa. "Porcelnsblomst"_. Er vel nok den mest bekendte
Frilands-Stenbrk. Vokser overordentlig villigt og anvendes i
stor Udstrkning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store
Stenhje til Dkning af store Flader, da den hurtigt breder sig.
Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige,
hvide med rde Prikker.

[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.]

Foruden de her nvnte Arter findes en overordentlig Mngde
fortrffelige Arter. Til store Stenhje kan endvidere anbefales
de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa
henfres til en srlig Slgt _Megasea_. De har store blanke Blade
og lysrde Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.

_Scabiosa pterocephala_. Grkenland. 10 cm. Bladene haarede
derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrde i hovedformede
Stande. Taaler tr og solrig Vokseplads. Tppedannende.

_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slgt omfatter en Mngde haardfre,
njsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at
plantes paa trre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af
dem har Skuddene saa tt samlede, at Planten bliver
tppedannende.

_S. acre_. Bladene smaa, ovale, ttsiddende. Blomsterne gule.

_S. album_. Blade smaa, kdede, trinde; Blomsterne hvide. Hele
Planten ofte rdprikket.

_S. dasyphyllum_. Bladene ttsiddende, smaa, tykke, graagrnne;
Blomsterne hvide.

_S. hybridum_. Sibirien. Stnglerne nedliggende. Bladene omvendt
gformede. Blomsterne lysrde i kvastformet forgrenede Stande.

_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Stnglerne oprette, kraftige med
kdede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grngule, i
Halvskrme.

_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget tragtig forneden.
Bladene kdede, grovtakkede; Blomsterne hvide.

_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kdfulde;
Blomsterne gule i Halvskrm.

_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at
vre en Varietet deraf. Bladene blaagrnne.

_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne,
Skandinavien og Grnland. Han- og Hunblomster hver paa sin
Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt
kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rdlige.

_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt
blaagrnne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrde. Der findes
en brogetbladet Varietet.

_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt
samlede paa Skuddene, omvendt gformet-spatelformede, noget
hvidmelede isr paa Undersiden. Blomsterne gule.

_Sempervivum_. Bladene er meget kdede og saftfulde, samlede i
ttte, ofte meget ttte Rosetter. Blomsterne grne mangebladede
og med talrige Stvdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud,
som i Spidsen brer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der
dannes derved en meget tt Bevoksning. S. kan paa Grund af
Bladenes Saftfuldhed taale en tr Vokseplads. Man planter dem
derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem lse
Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porse Sten som Tufsten og
Kalksten.

[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhjen i
Henriksholms Have.]

_S. arachnoideum_. Rosetterne nsten kugleformede, smaa, meget
ttbladede, bekldte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som
Spindelvv.

_S. Braunii_. Rosetterne smaa med ttsiddende, grsgrnne Blade,
der er tt kirtelhaarede. Blomsterne gule.

_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere
graaligt beduggede og kun svagt rdlige mod Spidsen. Blomsterne
blegrde.

_S. montanum_. Rosetterne ret store, ttbladede, Bladene
randhaarede.

_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, nsten kuglerunde,
udvikles i en saadan Mngde, at der nsten ikke er Plads til dem,
og man kan derfor tit trffe lse Rosetter uden Rdder ovenpaa
den vrige Bevoksning. Bladene matgrnne, udvendig brune.

_S. tectorum. "Huslg"_. Rosetterne store, Bladene matgrnne, i
Randen og mod Spidsen rdbrune. Udlberne ofte ret lange.
Blomsterne rosenrde.

_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene
mrkvioletbrune.

_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa
i Halvskrm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder
Kalk.

_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog
fjerfligede, bekldte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne
gule.

_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige,
graa eller nsten hvide af tt Haarbekldning. Blomsterkurve
smaa, i Halvskrm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.

_Silene acaulis_. 5 cm. Danner ttte, faste Puder, Bladene
lysgrnne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrde,
enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke hves op over Bladene,
En prgtig Stenhjsplante. Den plantes paa solaabne Steder i
sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver
for tr.

_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Stnglerne tynde med
lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt
rdlige Blomster.

_S. Elisabeth_. 5-15 cm. Er en af de sknneste Arter i denne
Slgt. Dens Stngler er ranke, brer nogle faa store, rosenrde
Blomster, som frst viser sig hen paa Sommeren. Vil grne have en
varm, beskyttet Plads.

_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar nr ved _S. alpestre_.
Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.

_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrde, Bladene
blaaliggrnne, glatte. Trives let paa ret trre, solbeskinnede
Steder.

_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Mngde
ttbladede Skud, der brer talrige karminrosa Blomster,
enkeltvis fra Bladhjrnerne. Sommer. Stiller ikke store
Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.

_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hrer den ikke til
Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede,
stilkede, nyreformede; Blomsterstnglerne brer 1-4 hngende
Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I
Naturen vokser de hjt op i Bjrgene og blomstrer, ligesom Sneen
smelter bort; ja man kan endog trffe dem blomstrende i Sneen.
Den strste og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den,
der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset
Mosejord med lidt Tilstning af Grstrvejord, og anbringer den
bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhjen. De andre Arter:
_alpina, minima_ og _pusilla_ br vel nok have en strkere
Tilstning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om
Roden.

_Spira cspitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun
10-12 cm hj. Bladene er graagrnne, langstrakt spatelformede.
Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.

_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt
lancetformede, lderagtige. Blomsterne smaa, rde, i en stor
forgrenet Stand. Plantes bedst i strre Klippeblokke i lodrette
eller vandrette Revner i fuld Sol.

_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys
lillablaa Farve. Br have en varm Plads. Endogsaa i engelske
Havebger nvnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om
Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk
Have i Kbenhavn uden at lide om Vinteren.

_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne
ejendommeligt farvede--nrmest blegt blkblaa--i en forgrenet
Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Klfter.

[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.]

_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede
Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder
Kalk og en solrig Vokseplads.

_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt
tragtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede.
Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tr,
solrig Vokseplads.

_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er
grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdkket kun
lille, det mest fremtrdende ved Blomsterne er Stvdragerne.
Fugtig, gruset Lyngjord.

_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagrnne, dobbelt finnede.
Blomsterne med gulhvidt Bger, hvede hjt op over Bladene.

_Thymus chamdrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved
tppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst
karminrde i Kranse, der er samlede til et Aks.

_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og
smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form,
som hedder _lanuginosus_, den opfres ogsaa som en egen Art,
eller som en Form af _T. chamdrys_. Den er tt haaret. Alle tre
her nvnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der
findes ogsaa en hvidblomstret Form.

_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er svrdformede, smalle.
Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig
Mosejord.

_T. palustris_ er lavere af Vkst og har kortere Aks.

_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst
med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, nsten
siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten
paa solbeskinnet Plads.

_Trillium_. En nordamerikansk Slgt, som systematisk set staar
nr ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er
store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i
lune, muldede Klfter.

_T. erectum_. 30 cm. Mrkpurpur. Maj.

_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.

_Tropolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og
haanddelte, kdede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule,
enkeltvis fra Bladhjrnerne. Juli. Gaar dybt med sine Rdder,
ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Frudsd. Solrig
varm Plads.

_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende.
Blomsterne rde. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.

_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med
smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og lnge; Blomsterne
blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun
formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette
Klipperevner. Er tilbjelig til at fryse bort om Vinteren.

_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Nr beslgtet med
_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kdede Blade.
Rosetterne udvikles i Mngde og er af en frisk lysgrn Farve;
Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.

_Valeriana celtica_. Srlig at omtale paa Grund af den Vellugt,
Planten er i Besiddelse af. Den hrer til de vanskelige at dyrke,
af Vigtighed er det at have godt Drn under Planten; Jorden, den
plantes i, br bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun
5-10 cm. hj, er ganske glat og har gullige Blomster.

_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i strre
Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrde i ret
store Halvskrme.

_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede
Grundblade og smalle Stngelblade. Blomsterne hvide. Rdderne
dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.

_V. supina_. 5 cm. Tppedannende. Bladene spatelformede,
stilkede. Blomsterne blegrde i ttte Hoveder. Formeres let ved
Deling.

_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Stngelbladene er dog
her tredelte.

_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt
elliptiske Blade.

_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, tt samlede. Bladene
ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladlse, faablomstrede;
Blomsterne violetblaa. Juni.

_V. cuneifolia_. Lille Asien. Skuddene rdlige, nedliggende,
talrige, derved tppedannende. Bladene omvendt gformede, grovt
savtakkede, ligesom Stnglerne filtet-haarede. Blomsterne
blegblaa. Taaler Sol og tr Vokseplads. Formeres let ved Deling.

_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem
_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene,
som udvikles i Mngde, er oprette, ttbladede, i milde Vintre
holder Lvet sig friskt, i strnge Vintre, eller i Foraarets
ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne mrkeblaa i Klase.
Formeres srdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhjen.

_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.

_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, ttsiddende,
saa at Planten danner meget ttte Tpper. Bladene smaa, ovale,
frisk grnne; Blomsterne bleglilla eller nsten hvide i
faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmrket til Bekldning af
smaa Stenknolde.

_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved
tppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede.
Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En
udmrket Plante til Bekldning af Skrnter.

[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.]

_V. saturejoides_. Balkan. Tppedannende. Bladene smaa, omvendt
gformede. Blomsterne i ttte, endestillede Klaser, lillablaa med
rde Stvdragere. Maj.

_V. saxatilis_. Tppedannende. Planten glat; Bladene ovale.
Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.

De her nvnte Veronica trives gennemgaaende srdeles let og kan
formeres ved Deling.

_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Stnglerne oprette, men
svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget
Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.

_V. calcarata_. Bladene gformede, de vre smallere; Blomsterne
meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i
Halvskygge.

_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante
har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.

_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og
store blaa, langstilkede Blomster.

_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade
og smaa, rdlige, strkt vellugtende Blomster.

_V. pedata_. Nord Amerika. Er mrkelig ved sine dybt foddelte
Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.

_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgrnne, takkede
i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, tt Aks. Plantes bedst
imellem Sten paa de Volde, som flankerer Klfterne paa Stenhjen.




_Lgvkster til Stenhjsanlggene_.

I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhjsplanterne er
Lgvksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gre af
disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er
Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne
vilde fylde uforholdsmssig meget, dels kan man med faa Ord give
flles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver
Art kun vilde blive Gentagelser.

Lgvksterne (og Knoldvksterne) er hovedsagentlig Foraars- og
Efteraars-Planter med en kort Vkstperiode, de overjordiske Dele
visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Hjsommeren.
Det glder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de
har prydet med deres Blomster, ikke ligger ngen hen, naar disse
og Plantens Lv er visnet bort. De maa altsaa sttes paa Steder,
hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og
Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende
Lgplanter maa saaledes sttes mellem Planter, der har en ret
sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange
nedliggende Skud, der kan komme til at dkke den Plads,
Lgvksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent
Lvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem.
Efteraarsblomstrende Lgvkster maa sttes indlem Planter, der
har afsluttet deres Vkst tidligt paa Eftersommeren, saa at de
ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De
fleste Lgvkster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste
Arter taaler dog at plantes under Trer, da den Skygge, disse
giver, medens Lgvksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning,
og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Trerne giver Skygge.

[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.]

Her et mindre Udvalg af Lg- og Knoldvkster, kun lavere Arter
nvnes:

_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrde.

_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.

_Chionodoxa Lucili_. Blomsterne blaa med hvid Midte.
Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.

_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.

_Colchicum autumnale_. Blo. rdlilla. _fl. albo_ har hvide Blo.
_fl. pl_. fyldte Blo.

_C. speciosum_. Blo. rdlilla, meget strre end hos autumnale.

_C. variegatum_. Blo. rdtrnede.

_"Tidls"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Lvet fremkommer
det flgende Foraar.

_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.

_C. Imperati_. Foraar. Spd; Blo. hvide, udvendig med mrke
Tegninger.

_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla.

_C. susianus_. Foraar. Spd. Blo, gule, udvendig med mrke
Tegninger.

_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o.
s. v.

_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner
sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Lv de
staar udmrket.

_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.

_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan nvnes:

_E. americanum_. Blo. gule.

_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.

_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere
sammen.

_Galanthus, "Vintergk"_.

_G. cilicicus_. Sent Efteraar.

_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.

_G. Imperati_. Marts.

_G. latifolius_. Tidligste Foraar.

_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl.
pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.

_G. Olg_. Sent Efteraar-Vinter.

_G. plicatus_. April.

Alle Arterne har hvide Blomster med grnne Tegninger paa de
indre Blomsterdksblade.

_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.

_F. latifolia_. April-Maj.

_F. meleagris. "Vibeg"_. Blo. trnede. _fl. albo_ har hvide
Blomster. April-Maj.

_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig grnne. Maj.

_Gagea, "Guldstjrne"_. Arterne har gule, regelmssigt 6-delte
Blomster. April.

_G. lutea_.

_G. minima_.

_G. stenopetala_.

_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.

_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.

[Illustration: Fig. 93. Sempervivum.]

_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skr. Efteraar.

_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgrnne Pletter.
Marts. Plantes bedst i Mngde mellem Smaabuske ved Foden af
Stenhjen.

_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April.
Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.

_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre grnlige, de vre violette;
golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.

_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo.
Klasen strkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end
Hovedarten.

_Muscari moschatum_. Blo. grnliggule med violet, vellugtende.
Maj.

_M. racemosum_. Blo. mrkeblaa.

_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.

_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dvrgform af
_"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger.

_N. triandrus_. Blo. hvide, noget hngende. April.

_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemlk"_. Blo. indvendig snehvide,
udvendig grnne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.

_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, hngende Blomster.
Plantes kun i den nedre Del af Stenhjen mellem store Bregner
o.l. Steder (i "Skovbund").

_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget hngende. April. Heraf en
hvidblomstret Var.

_Triteleia uniflora_. Blo. regelmssigt 6-delte, indvendig nsten
hvide, udvendig lilla. Maj.

_Tulipa biflora_. Blo. grnlighvide, flere paa Stngelen.

_T. Greigii_. Blo. cinnoberrde. Bladene brunplettede.

_T. Kaufmanniana_. Blo. fldegule, udvendig rdlige. Den
tidligste af alle Frilandstulipaner.

_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til hjrde, ofte med en mrk
Plet ved Grunden.




_Smaabuske til Stenhjen_.

Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt
forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske,
Krybbuske og Dvrgbuske finde Anvendelse i Stenhjsanlggene. I
det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlgget eller Dele
deraf, som den gives af store Trer, er uheldig og br undgaas;
men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i
Klippeklfter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er
mtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en
Vokseplads, hvor dette er mindsket i hj Grad. At anbringe nogle
enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmssig
Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med
overhngende Grene; slanke sjleformede _juniperus_ eller andre
Naaletrer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der
findes ogsaa en ikke ringe Mngde Prydbuske af sluttet Vkst,
hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhjen og da navnlig paa
strre Anlg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor
man finder, at Konstruktionen af Stenhjen er faldet mindre
heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at
skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske
fordrer dog srlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden
Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).

_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke,
mrkegrnne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrde.
Lyngpartierne i disses fugtigste Del.

_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbrris"_, den
sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med
stedsegrnne Blade. Lyngpartierne.

_Azalea amoena_. Stedsegrn med karminrde Blomster i April-Maj.
Lyngpartierne.

Ogsaa de lvfldende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres
talrige Former kan paa store Stenhje plantes mellem stedsegrnne
Planter.

_Betula nana, "Dvrgbirk"_. Lav og strkt grenet med nsten
kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlgget og i
Stenstningerne langs Klfterne.

_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige
Varieteter br have en Plads paa Stenhjen, paa Lyngpartiet.
Varieteterne kan nu tlles i Snesevis. Man har
dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og mrktviolette Former,
endvidere Varieteter med meget kompakt Vkst eller med gulligt
eller nsten gyldent Lvvrk.

_Cotoneaster horizontalis_. Grenene tt vifteformet forgrenede
med smaa, mrkegrnne Blade. Om Efteraaret tt besat med
koralrde Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig
strkt ud til Siderne. Ynder Sol.

_C. pyrenaica_. Grenene tt nedliggende til Underlaget og
flgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de
maatte trffe under Vksten. Bladene ovale. Blomsterne
hvidlig-rosa.

_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminrde. Meget
blomsterrig.

[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.]

_Daboecia polifolia_. Lvet er mrkegrnt, glinsende paa
Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrde eller
hvide. Lyngpartierne.

_Daphne_. Planterne af denne Slgt har strkt vellugtende
Blomster.

_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.

_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne
gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tr Mosejord.

_D. cneorum_. Svag af Vkst med nedliggende Grene. Blomsterne
rde. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.

_D. laureola_. Stedsegrn. Blanke, glatte Blade; grnlige
Blomster. Lyngpartierne.

_D. mezereum, "Pebertr"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden
Lvspring. Blomsterne blegrde. Lyngpartierne.

_Enantospartion radiatum_. I Slgt med Guldregn. Blomsterne gule.
Danner meget brede Buske; Grenene grnne.

_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede
eller naaleformede.

_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vkst; danner efterhaanden
meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de
gulliggrnne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves
henad Foraaret rdlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne
er rdliglilla eller hvide: _fl. albo_.

_E. cinerea_. Blomsterne purpurrde. Juli-August.

_E. stricta_. Har opret Vkst, vokser ret hurtigt og grener sig
strkt. Blomsterne rde om Eftersommeren, holder sig lnge.

_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt
rosenrde.

_E. vagans_. Har bred og fyldig Vkst. Blomstrer om
Eftersommeren. Blomsterne af forskellige rde Nuancer.

_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de
fugtigere Dele.

_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Brrene koralrde.

_G. shallon_. Bladene strre end hos foregaaende, matte. Brrene
blaasorte.

_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.

_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene
noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa
Lyngpartierne, den sidstnvnte paa trrere og mere sandet Jord
end den frste.

_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa
Stenhj. Her skal blot nvnes den ejendommelige Form:
_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have
Stene eller Trrdder at lgge sig op over for ret at prsentere
sig.

_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H.
Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade,
samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster,
den frstnvnte er stedsegrn.

_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har sjleformet Vkst.
_J. nana_ meget lav Vkst, medens _J. prostrata_, der opfattes
som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte tt hen ad
Underlaget.

_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa ttgrenede Buske
med smalle Blade og karmoisinrde eller lilla Blomster.
Lyngpartierne.

_Ononis aragonesis_ af lav Vkst har gule, _O. fruticosa_ og
_rotundifolia_ karminrosa Blomster.

_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt gformede, tilspidsede,
stedsegrnne; Blomsterne hvide eller blegrde; Frugterne rde.
Lyngpartierne.

_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter hj,
den er af kompakt Vkst med smaa Blade og hvide, vellugtende
Blomster.

_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegrnne, lderagtige
Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.

_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Ttgrenede, stedsegrnne
Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.

_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder
en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter,
som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan
anbringes paa Stenhje, dog vel egentlig kun paa strre Anlg.

_R. campanulatum_. Bladene tykke, lderagtige; Blomsterne lilla.

_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden.
Blomsterne karmoisinrde. Denne og flgende vokser i Europas
Alper.

_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er grnne paa
begge Flader, haarede. Ynder Kalk.

_R. camtschaticum_. Lvfldende. Blomsterne karminrosa.

_R. prcox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_,
opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med
rosenrde, vellugtende Blomster.

_Salix retusa_. Planten strkt forgrenet, breder sig vidt ud;
Grenene flgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over
Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vkst fremad; den egner
sig derved udmrket til Bekldning af strre Flader. Lvet
glinsende, lysgrnt.

[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Brgesens
Have i Hellebk. Se Lgvkster og Bregner til Stenhj.]

_Skimmia japonica_. Bladene lysgrnne, lderagtige. Blomsterne
hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Brrene
hjrde. Lun Plads.

_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art
med bredt ovale, graagrnne Blade og blege, nsten hvide Blomster
i kort Klase. Er haardfr, men br dog have en lun Plads og
Dkning om Vinteren.




_Bregner til Stenhjsanlg_.

Bregner egner sig i srlig Grad til Plantning paa Stenhje. De
smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i
Grottevggene, de store egner sig til Masseplantning i store
Grotter og Klfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter,
som maatte stde op til Stenhjen. Her et mindre Udvalg:

_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og
findelt Lv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.

_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevgge i Halvskygge.

_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.

_A. septentrionale_. Lvet er spaltet i lange, smalle Afsnit.

_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.

_A. viride_. Ligner foregaaende, men har grnne Bladstilke. De
tre sidstnvnte behandles som _A. adiantum nigrum_.

_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af
Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og
til Grotter.

_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade.

_B. penna-marina_. Lvet temmelig kort. Planten breder sig og
danner sammenhngende Tpper. Plantes i Halvskygge.

_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de
frugtbare lngere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge
eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tt ved
rindende Vand.

_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa
Lyngpartierne.

_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Lv med tt
rustfarvet Sklkldning paa Bladenes Underside. Plantes mellem
Sten i Sol.

_Cryptogramme crispa_. Lvet frisk lysgrnt, meget fintdelt.
Plantes imellem lse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til
Stede.

_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Lv. Plantes i
Grottevgge.

_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.

Ogsaa af denne Art eksisterer en Mngde Varieteter.

_Dryopteris Linnana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene
triangulre i Omkreds, fintdelte, lysgrnne. Halvskygge. (Se om
andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).

_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet
med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord.
Fugtig Plads.

_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika
er meget smukke Bregner, beslgtede med den danske
_"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store
Klfter og Grotter.

_Polypodium vulgare, "Engelsd"_. Vor almindeligste
Stengrde-Bregne. Plantes i Grottevgge. Af denne findes flere
Varieteter bl.a. _cambricum_ med strkt delte Blade.

_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Lv. Heraf findes en
Mngde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de
Volde, der flankerer Klfterne paa Stenhjen.

_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevgge med
rigelig Plads til Rdderne og megen Muld for disse at brede sig i.

_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte,
tungeformede, friskgrnne Blade. Heraf mange Varieteter med
krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranfrte
Arter.

_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade
regelmssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt;
Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig
Vokseplads med muldet Jord.

_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Lv. Det er temmelig
smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af
Stenhjen eller i Grottevgge.




LITTERATUR OM STENHJE.

For dem, som maatte nske at stte sig grundigere ind i
Dyrkningen af Stenhjsplanter, anbefales flgende Skrifter paa
fremmede Sprog:

_Reginald Farrer_: My rockgarden.

_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.

_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.

_Max Kolb_: Die europschen und berseeischen Alpenpflanzen.

_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der
Tieflnder.

_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.

Disse Vrker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af
nrvrende Bog.

Vandplanter behandles bl.a. i nedennvnte Bger:

_W. Tricker_: The Water Garden.

_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.

_W. Mnkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen.






End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en
vejledning for havevenner, by G.N. Brandt (red.)

*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER ***

This file should be named 8vast11.txt or 8vast11.zip
Corrected EDITIONS of our eBooks get a new NUMBER, 8vast12.txt
VERSIONS based on separate sources get new LETTER, 8vast11a.txt

Produced by Miranda, Steen Christensen Janet Kino and the PG Online
Distributed Proofreaders.

Project Gutenberg eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the US
unless a copyright notice is included.  Thus, we usually do not
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.

We are now trying to release all our eBooks one year in advance
of the official release dates, leaving time for better editing.
Please be encouraged to tell us about any error or corrections,
even years after the official publication date.

Please note neither this listing nor its contents are final til
midnight of the last day of the month of any such announcement.
The official release date of all Project Gutenberg eBooks is at
Midnight, Central Time, of the last day of the stated month.  A
preliminary version may often be posted for suggestion, comment
and editing by those who wish to do so.

Most people start at our Web sites at:
http://gutenberg.net or
http://promo.net/pg

These Web sites include award-winning information about Project
Gutenberg, including how to donate, how to help produce our new
eBooks, and how to subscribe to our email newsletter (free!).


Those of you who want to download any eBook before announcement
can get to them as follows, and just download by date.  This is
also a good way to get them instantly upon announcement, as the
indexes our cataloguers produce obviously take a while after an
announcement goes out in the Project Gutenberg Newsletter.

http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext03 or
ftp://ftp.ibiblio.org/pub/docs/books/gutenberg/etext03

Or /etext02, 01, 00, 99, 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90

Just search by the first five letters of the filename you want,
as it appears in our Newsletters.


Information about Project Gutenberg (one page)

We produce about two million dollars for each hour we work.  The
time it takes us, a rather conservative estimate, is fifty hours
to get any eBook selected, entered, proofread, edited, copyright
searched and analyzed, the copyright letters written, etc.   Our
projected audience is one hundred million readers.  If the value
per text is nominally estimated at one dollar then we produce $2
million dollars per hour in 2002 as we release over 100 new text
files per month:  1240 more eBooks in 2001 for a total of 4000+
We are already on our way to trying for 2000 more eBooks in 2002
If they reach just 1-2% of the world's population then the total
will reach over half a trillion eBooks given away by year's end.

The Goal of Project Gutenberg is to Give Away 1 Trillion eBooks!
This is ten thousand titles each to one hundred million readers,
which is only about 4% of the present number of computer users.

Here is the briefest record of our progress (* means estimated):

eBooks Year Month

    1  1971 July
   10  1991 January
  100  1994 January
 1000  1997 August
 1500  1998 October
 2000  1999 December
 2500  2000 December
 3000  2001 November
 4000  2001 October/November
 6000  2002 December*
 9000  2003 November*
10000  2004 January*


The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been created
to secure a future for Project Gutenberg into the next millennium.

We need your donations more than ever!

As of February, 2002, contributions are being solicited from people
and organizations in: Alabama, Alaska, Arkansas, Connecticut,
Delaware, District of Columbia, Florida, Georgia, Hawaii, Illinois,
Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maine, Massachusetts,
Michigan, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New
Hampshire, New Jersey, New Mexico, New York, North Carolina, Ohio,
Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, South Carolina, South
Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Vermont, Virginia, Washington, West
Virginia, Wisconsin, and Wyoming.

We have filed in all 50 states now, but these are the only ones
that have responded.

As the requirements for other states are met, additions to this list
will be made and fund raising will begin in the additional states.
Please feel free to ask to check the status of your state.

In answer to various questions we have received on this:

We are constantly working on finishing the paperwork to legally
request donations in all 50 states.  If your state is not listed and
you would like to know if we have added it since the list you have,
just ask.

While we cannot solicit donations from people in states where we are
not yet registered, we know of no prohibition against accepting
donations from donors in these states who approach us with an offer to
donate.

International donations are accepted, but we don't know ANYTHING about
how to make them tax-deductible, or even if they CAN be made
deductible, and don't have the staff to handle it even if there are
ways.

Donations by check or money order may be sent to:

Project Gutenberg Literary Archive Foundation
PMB 113
1739 University Ave.
Oxford, MS 38655-4109

Contact us if you want to arrange for a wire transfer or payment
method other than by check or money order.

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been approved by
the US Internal Revenue Service as a 501(c)(3) organization with EIN
[Employee Identification Number] 64-622154.  Donations are
tax-deductible to the maximum extent permitted by law.  As fund-raising
requirements for other states are met, additions to this list will be
made and fund-raising will begin in the additional states.

We need your donations more than ever!

You can get up to date donation information online at:

http://www.gutenberg.net/donation.html


***

If you can't reach Project Gutenberg,
you can always email directly to:

Michael S. Hart <hart@pobox.com>

Prof. Hart will answer or forward your message.

We would prefer to send you information by email.


**The Legal Small Print**


(Three Pages)

***START**THE SMALL PRINT!**FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS**START***
Why is this "Small Print!" statement here? You know: lawyers.
They tell us you might sue us if there is something wrong with
your copy of this eBook, even if you got it for free from
someone other than us, and even if what's wrong is not our
fault. So, among other things, this "Small Print!" statement
disclaims most of our liability to you. It also tells you how
you may distribute copies of this eBook if you want to.

*BEFORE!* YOU USE OR READ THIS EBOOK
By using or reading any part of this PROJECT GUTENBERG-tm
eBook, you indicate that you understand, agree to and accept
this "Small Print!" statement. If you do not, you can receive
a refund of the money (if any) you paid for this eBook by
sending a request within 30 days of receiving it to the person
you got it from. If you received this eBook on a physical
medium (such as a disk), you must return it with your request.

ABOUT PROJECT GUTENBERG-TM EBOOKS
This PROJECT GUTENBERG-tm eBook, like most PROJECT GUTENBERG-tm eBooks,
is a "public domain" work distributed by Professor Michael S. Hart
through the Project Gutenberg Association (the "Project").
Among other things, this means that no one owns a United States copyright
on or for this work, so the Project (and you!) can copy and
distribute it in the United States without permission and
without paying copyright royalties. Special rules, set forth
below, apply if you wish to copy and distribute this eBook
under the "PROJECT GUTENBERG" trademark.

Please do not use the "PROJECT GUTENBERG" trademark to market
any commercial products without permission.

To create these eBooks, the Project expends considerable
efforts to identify, transcribe and proofread public domain
works. Despite these efforts, the Project's eBooks and any
medium they may be on may contain "Defects". Among other
things, Defects may take the form of incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other
intellectual property infringement, a defective or damaged
disk or other eBook medium, a computer virus, or computer
codes that damage or cannot be read by your equipment.

LIMITED WARRANTY; DISCLAIMER OF DAMAGES
But for the "Right of Replacement or Refund" described below,
[1] Michael Hart and the Foundation (and any other party you may
receive this eBook from as a PROJECT GUTENBERG-tm eBook) disclaims
all liability to you for damages, costs and expenses, including
legal fees, and [2] YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE OR
UNDER STRICT LIABILITY, OR FOR BREACH OF WARRANTY OR CONTRACT,
INCLUDING BUT NOT LIMITED TO INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE
OR INCIDENTAL DAMAGES, EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE
POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES.

If you discover a Defect in this eBook within 90 days of
receiving it, you can receive a refund of the money (if any)
you paid for it by sending an explanatory note within that
time to the person you received it from. If you received it
on a physical medium, you must return it with your note, and
such person may choose to alternatively give you a replacement
copy. If you received it electronically, such person may
choose to alternatively give you a second opportunity to
receive it electronically.

THIS EBOOK IS OTHERWISE PROVIDED TO YOU "AS-IS". NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, ARE MADE TO YOU AS
TO THE EBOOK OR ANY MEDIUM IT MAY BE ON, INCLUDING BUT NOT
LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A
PARTICULAR PURPOSE.

Some states do not allow disclaimers of implied warranties or
the exclusion or limitation of consequential damages, so the
above disclaimers and exclusions may not apply to you, and you
may have other legal rights.

INDEMNITY
You will indemnify and hold Michael Hart, the Foundation,
and its trustees and agents, and any volunteers associated
with the production and distribution of Project Gutenberg-tm
texts harmless, from all liability, cost and expense, including
legal fees, that arise directly or indirectly from any of the
following that you do or cause:  [1] distribution of this eBook,
[2] alteration, modification, or addition to the eBook,
or [3] any Defect.

DISTRIBUTION UNDER "PROJECT GUTENBERG-tm"
You may distribute copies of this eBook electronically, or by
disk, book or any other medium if you either delete this
"Small Print!" and all other references to Project Gutenberg,
or:

[1]  Only give exact copies of it.  Among other things, this
     requires that you do not remove, alter or modify the
     eBook or this "small print!" statement.  You may however,
     if you wish, distribute this eBook in machine readable
     binary, compressed, mark-up, or proprietary form,
     including any form resulting from conversion by word
     processing or hypertext software, but only so long as
     *EITHER*:

     [*]  The eBook, when displayed, is clearly readable, and
          does *not* contain characters other than those
          intended by the author of the work, although tilde
          (~), asterisk (*) and underline (_) characters may
          be used to convey punctuation intended by the
          author, and additional characters may be used to
          indicate hypertext links; OR

     [*]  The eBook may be readily converted by the reader at
          no expense into plain ASCII, EBCDIC or equivalent
          form by the program that displays the eBook (as is
          the case, for instance, with most word processors);
          OR

     [*]  You provide, or agree to also provide on request at
          no additional cost, fee or expense, a copy of the
          eBook in its original plain ASCII form (or in EBCDIC
          or other equivalent proprietary form).

[2]  Honor the eBook refund and replacement provisions of this
     "Small Print!" statement.

[3]  Pay a trademark license fee to the Foundation of 20% of the
     gross profits you derive calculated using the method you
     already use to calculate your applicable taxes.  If you
     don't derive profits, no royalty is due.  Royalties are
     payable to "Project Gutenberg Literary Archive Foundation"
     the 60 days following each date you prepare (or were
     legally required to prepare) your annual (or equivalent
     periodic) tax return.  Please contact us beforehand to
     let us know your plans and to work out the details.

WHAT IF YOU *WANT* TO SEND MONEY EVEN IF YOU DON'T HAVE TO?
Project Gutenberg is dedicated to increasing the number of
public domain and licensed works that can be freely distributed
in machine readable form.

The Project gratefully accepts contributions of money, time,
public domain materials, or royalty free copyright licenses.
Money should be paid to the:
"Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

If you are interested in contributing scanning equipment or
software or other items, please contact Michael Hart at:
hart@pobox.com

[Portions of this eBook's header and trailer may be reprinted only
when distributed free of all fees.  Copyright (C) 2001, 2002 by
Michael S. Hart.  Project Gutenberg is a TradeMark and may not be
used in any sales of Project Gutenberg eBooks or other materials be
they hardware or software or any other related product without
express permission.]

*END THE SMALL PRINT! FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS*Ver.02/11/02*END*


